Kvindelig imam: Naser Khader har private billeder af mig – og nu vil han presse mig til tavshed
De Konservatives Naser Khader har sendt en privat besked til lederen af Exitcirklen, Sherin Khankan, hvor han fortæller, at han har 17-18 år gamle billeder af hende. Et forsøg på at presse hende til tavshed, mener hun, for billederne er af »dyb personlig og privat karakter«, og derfor har hendes advokat reageret. Naser Khaders besked er på kant med straffeloven, vurderer professor. Eksperter i forvaltning mener, at sagen nu rejser principielle spørgsmål om, hvilke sager politikere bør kunne blande sig i uden at blive erklæret inhabile. Naser Khader afviser, at beskeden var en trussel.
