Kursen sat efter konservativt kompas

Det Konservative Folkeparti vil i højere grad tale værdipolitik – og koble værdier på den økonomiske politik – når valget nærmer sig.

På Folkemødet i 2013 satte Lars Barfoed en ny konservativ kurs med afsæt i stormen om folkeskolereformen. Folkeligheden og de borgernære værdier skulle tilbage i fokus, og vælgerne vindes tilbage til det lille blå parti, som i dag ser sig ude af krisen og nu ruster sig til næste valg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lars Barfoed spankulerer roligt, rank og med et saligt smil på læben gennem Allinge. Den konservative formand synes højere end normalt – og ikke underligt – for den ellers oversete mand i dansk politik er blevet det helt varme emne på den politiske arena.

Scenen er Folkemødet på Bornholm i 2013, og dagsordenen er slutspillet om regeringens stort anlagte folkeskolereform, hvor de Konservative med deres forligsposition pludselig spiller en afgørende rolle. Ingen heldagsskole med tvungne lektiecafeer. Basta. Sådan har Barfoed meldt ud og dermed placeret sig som solorytter. Og sådan bliver det – i hvert fald indtil efter næste valg. Det politiske flertal må bøje sig for det lille partis veto.

Det Konservative Folkepartis demonstration af gennemslagskraft og viljestyrke gav momentum, som det hedder i politik – medieplads og opbakning fra konservative kernevælgere fulgte med. Og sådan skal kursen fortsætte frem mod næste valg, fastslår en række konservative kilder. Partiet skal holde fast i den klare, konservative linje og ikke mindst nægte at blive bosset rundt med af andre i den borgerlige blok – både før og efter et eventuelt magtskifte.

Modstanden mod den fulde folkeskole­reform vil fortsat stå i centrum som et afgørende valgkampstema. I partitoppen er det holdningen, at man her har et trumfkort på hånden. Der er tale om traditionel, konservativ værdipolitik, partiet står alene med synspunkterne, sagen viser klar forskel på V og K, og et omfattende analysearbejde har vist tydelig folkelig opbakning.

På ret kurs

Det er på mange punkter et lille parti med voksende selvtillid, der gør sig klar til næste folketingsvalg. Internt er det opfattelsen, at krisen er overstået: Man er ude af den onde cirkel, hvor dårlige meningsmålinger fører til dårlig omtale, der fører til endnu dårligere vælgertilslutning. Et langt sejt træk skal føre partiet tilbage på ret kurs. Man tænker ikke kun frem mod næste valg, men også mod det næste og det næste igen.

I kampen om de borgerlige vælgere skal Det Konservative Folkeparti positionere sig som Danmarks reformparti nummer ét, lyder vurderingen, men også som et parti der kan tale med om både økonomi og værdier.

»Vi er det eneste borgerlige parti, der kombinerer de to – der både har en fasttømret værdipolitik og en reformpolitik,« siger partiets gruppeformand, Brian Mikkelsen.

Især på det værdipolitiske område skal indsatsen intensiveres. De første skridt blev taget ved sidste års landsråd, da man sløjfede »de Konservative« og vendte tilbage til »Det Konservative Folkeparti«. Et signal om, at folkeligheden og borgernære værdier er i fokus. Partiet har ligeledes ladet sig inspirere af sit succesfulde norske søsterparti Høyre, der længe har talt om »mennesker før millioner«.

»Vi skal tale værdier før regneark,« som et folketingsmedlem beskriver det.

Den økonomiske politik er langtfra lagt på hylden – tværtimod – men det handler ikke mindst om, hvordan det bliver italesat, understreger den konservative Viborg-borgmester, Søren Pape Poulsen:

»Det skal kobles sammen med værdierne. Når vi skal fjerne topskatten, handler det ikke bare om, at nogle mennesker skal have flere penge selv. Det handler også om moral, så man ikke siger til mennesker, der går på arbejde hver dag og yder en stor indsats, at vi lige tager lidt ekstra penge fra dem. Topskatten er i min verden ren misundelsespolitik.«

Netop afskaffelsen af topskatten er afgørende at få igennem, hvis næste valg ender med en blå statsminister. Det samme er en fastfrysning af grundskylden, fastslår Brian Mikkelsen, der har svært ved at forestille sig, at de Konservative er »aktive i en regering eller aktivt støttende«, hvis der ikke sker noget med grundskylden.

Noget for noget

Internt i partiet har man med fryd noteret sig, at Venstre og Dansk Folkeparti ikke længere ser ud til at have flertal alene, og det giver større relevans for de fremtidige konservative mandater. Men de skal være dyrere end hidtil, lyder det fra flere sider i partiet.

»Vi skal nok finde ud af at tage os betalt for vores mandater denne gang. Det kommer til at koste borgerlig politik, hvis man skal have os med. Vi skal ikke være bange for at sige nej eller nedlægge veto mod en finanslov, hvis ikke den er borgerlig nok,« siger den konservative folketingskandidat og gruppeformand i København, Rasmus Jarlov.Tendensen fra ti års VK-regering, hvor partiet i alt for høj grad spillede lillebror, skal ikke gentages. Partiet har ikke officielt besluttet, om man skal arbejde mod ministertaburetter – det må valgresultatet afgøre. Tidligere har profiler i partiets bagland ellers talt imod et regeringssamarbejde efter næstkommende valg på grund af partiets størrelse. 

Udsigten til fremgang er bestemt til stede, mener partitoppen. Partiet rider på bølgen af to veloverståede valg, hvilket afføder energi og optimisme samt giver et fingerpeg om, hvilke kampagner og strategier der giver pote i stemmeboksene. Partiet skal ikke brede sig over for mange områder, men i stedet udvælge sine egne klart definerede budskaber. Eksempelvis på retsområdet, hvor partiet især vil tale om tryghed for borgerne.

Balancen skal holdes

Men de Konservative kan ikke køre friløb, som et medlem af ledelsen påpeger det. Der ligger en farlig balancegang for det lille borgerlige parti frem mod næste valg mellem på den ene side at kæmpe for konservativ fremgang og på den anden side et magtskifte og et fælles borgerligt projekt som alternativ til den røde regering. Og i øjeblikket synes den borgerlige blok at vælte sig i splittelse. Eksempelvis om skattepolitikken: Er det i toppen eller i bunden, der først skal lettes? Og om det offentlige forbrug: Skal der være minusvækst, nulvækst eller vækst på 0,8 pct.?

De Konservative har flere gange i den senere tid langet ud efter V på netop vækst- og skatteområdet, hvor det store oppositionsparti i den konservative tops øjne er for bløde og midtersøgende. Det giver vælgere, når man kan gå hårdt til Venstre, er opfattelsen.

»Når Lars Løkke mener, at det er vigtigst at lette bundskatten og ikke topskatten, så kan jeg konstatere, at det bliver lettere og lettere at se forskel på os. Det er fremragende,« siger Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen.

Endnu synes Venstres tilbagegang i målingerne ikke at flytte tilstrækkeligt med vælgere til Konservative. »Vi får noget, men vi får ikke nok,« som en central kilde siger.

Men balancen skal holdes. Det var helt bevidst, at partiet ikke gik mere ind i GGGI-sagen eller Løkkes tøjsag, end hvad tilfældet var. Det lyder hele tiden i baghovedet, at man ikke må kaste sig ud i ukontrollérbare politiske slagsmål, der kan slå yderligere revner i blokken. Brian Mikkelsen er dog ikke bekymret for konturerne af et fremtidigt samarbejde – erfaringen fra ti år med VKO viser, at det kan fungere, og ifølge ham vil partierne hurtigt kunne enes på en række områder – som at rulle den røde regerings initiativer på udlændingeområdet tilbage.

Ro på bagsmækken

Hos Det Konservative Folkeparti er der ikke tvivl om kursen. Alt er gennemarbejdet, gennemdiskuteret og gennemregnet. Efter katastrofevalget i 2011 satte Barfoed skub i en række omfattende initiativer. Partiprogrammet er blevet revideret og gennemtygget af landsrådet. Det giver ro på bagsmækken og kan forhåbentlig forhindre den zigzagkurs, der har kostet vælgere og politisk troværdighed. Samtidig har et særligt talentprogram sikret, at flere stærke profiler lige nu står på spring til Folketinget – og det er særdeles nødvendigt med nyt blod for et parti, der til stadighed kæmper med et støvet image.

»Jeg håber, at halvdelen af alle, der kommer ind efter næste valg, er nye ansigter. Erfaring er en god ting, men andre gange er det godt med nye mennesker, der ser tingene på en anden måde,« siger et folketingsmedlem.