Kun tre procent kommer i job efter ressourceforløb

Reformen af førtidspension og fleksjob har været en succes, mener socialchefer, selv om få får regulært job.

Mette Frederiksen (S) stod som beskæftigelsesminister fadder til ændrede regler om førtidspension og fleksjob. Nu skal reglerne justeres, efter at de har været i kraft i fem år. Scanpix/Claus Bech/arkiv Fold sammen
Læs mere

Flere skal forsørge sig selv. Det var den overordnede målsætning, da Folketinget i 2012 vedtog en omfattende reform af reglerne om førtidspension og fleksjob.

Men fem år efter, at reglerne trådte i kraft, står det klart, at det kun er de færreste af dem, der kommer igennem de ressourceforløb, som blev indført med reformen, der får et helt almindeligt arbejde.

En redegørelse, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte til Folketinget i efteråret viser, at 46 procent af dem, der havde været gennem ressourceforløb, var kommet på førtidspension, 13 uger efter at ressourceforløbet var overstået.

Tre procent havde fået almindeligt arbejde. Mens cirka 13 procent var kommet i fleksjob. Resten var enten i uddannelse, på kontanthjælp eller lignende.

Men selv om det altså kun er tre procent, der er kommet i helt almindeligt job, har reformen overordnet set været en succes, vurderer Helle Linnet, der er formand for Socialchefforeningen i Danmark.

»Vi har oplevet, at der er rigtig mange, som er kommet ud på arbejdsmarkedet i et eller andet forhold, mere end de har gjort tidligere,« siger hun.

Men kan tallene ikke være et tegn på, at man tager folk gennem langvarige, opslidende forløb, som alligevel ender med, at næsten halvdelen kommer på førtidspension?

»Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at næsten halvdelen af de her borgere får et eller andet tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet,« siger Helle Linnet.

Politikerne på Christiansborg er på vej med en større gennemgang af reglerne, der har fået en del kritik for at gøre det for svært at få førtidspension.

Men Helle Linnet mener ikke, at der er brug for de store ændringer.

»Man kan måske se på gradueringer af, hvor længe ressourceforløbene skal vare,« siger hun.

»Men vi har helt klart en oplevelse af, at ikke mindst unge, der er psykisk syge, har haft glæde af, at de har haft ro, hvor der på skånsom vis har været arbejdet med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der har tiden helt klart været en meget positiv faktor.«

Ressourceforløb varer mellem et og fem år. Det er, ifølge Beskæftigelsesministeriet, »en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen«.

Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb. Mens man er i ressourceforløb får man en ydelse, der svarer til kontanthjælp.

/ritzau/