Kun få kommuner har trukket i børnecheck ved ulovligt fravær

En DR-rundspørge viser, at mange kommuner slet ikke har fået indberetninger om ulovligt fravær fra skolerne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at hun ikke tror, der ligger ond vilje bag, at kun få kommuner er begyndt at håndhæve de nye regler om ulovligt fravær i skolen. (Arkivfoto) Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Siden august har landets 98 kommuner haft mulighed for at trække forældre i børne- og ungeydelsen, som også kaldes børnechecken. Det sker, hvis børnene har mere end 15 procent ulovligt fravær fra skolen.

Det er dog kun ganske få kommuner, som hidtil har gjort brug af ordningen, skriver DR.

I en rundspørge, som 67 kommuner har svaret på, fremgår det, at kun Aarhus Kommune og Næstved Kommune indtil nu har straffet forældre på pengepungen.

»Der er nogen, det ikke virker på, fordi der skal andre ting til.«

»De næste kvartaler vil vise, om det er en fast gruppe, eller om niveauet falder eller stiger. Det sidste vil dog overraske mig,« siger Lars Nedergaard, der er centerchef i Center for Dagtilbud og Skole i Næstved Kommune, til DR.

22 forældre i kommunen har fået besked om, at de kommer til at miste børnepengene i næste kvartal.

De nye regler om økonomisk straf ved for meget fravær blev sidste år vedtaget af den daværende VLAK-regering med opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det skete som et led i ghettopakken.

Med til historien om de få straffe hører, at 42 af de 67 kommuner, som har svaret på rundspørgen, oplyser, at de ikke har fået nogen indberetninger fra skolerne.

I flere tilfælde skyldes det, at man slet ikke er gået i gang med at håndhæve reglerne.

Det er blandt andet tilfældet i Odense Kommune, hvor man venter på, at it-systemerne er klar til at modtage indberetningerne.

Det sker midt i december, siger pædagogisk chef Michael Plauborg.

»Hvis jeg skal vælge mellem at måle på, om det er vigtigst at få indberetninger, eller at vi er 100 procent sikre på, at der er helt styr på data og processen omkring at inddrage forældrene, så vælger jeg det sidste,« siger han.

Bekendtgørelsen om, hvordan kommunerne skal føre lovgivningen ud i livet, kom først i slutningen af oktober, skriver DR.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at der kunne have været bedre kommunikation omkring bekendtgørelsen.

»Når vi laver en lovgivning, så er det meningen, den skal overholdes. Vi vil selvfølgelig kigge ind i, hvad der er uklart. Jeg tror ikke, kommunerne gør det af ond vilje,« siger hun til DR.

/ritzau/