Kunstig intelligens (AI) kan på sigt komme til at true danskernes evne til selv at formulere sig meningsfyldt.

Det er et af budskaberne fra kulturminister Zenia Stampe (R), som - ud over at gennemføre den sprogpakke, som hendes forgænger tog initiativ til - også vil sætte gang i en debat om, hvordan man kommer det, hun kalder "sproglig forarmelse", til livs.

- Jeg er nok ikke den eneste, der har lagt mærke til, at internettet og debatspalterne flyder over med meget lange og meget velovervejede indlæg, hvor man godt kan få den tanke, at en del er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

- Sker der i virkeligheden en sproglig forarmelse under de her meget velformulerede indlæg? For når man får en maskine til at formulere noget for sig, lærer man så den kompetence selv? Det er jeg meget opmærksom på, siger Zenia Stampe.

Kulturministeren erkender, at det med den stigende udbredelse af kunstig intelligens bliver en svær opgave at få stoppet den forarmelse af sproget, som hun frygter i fremtiden.

- Mit budskab nu er, at alle, der er optaget af denne dagsorden, ligesom jeg er, lægger hovedet i blød og tænker over, hvad man tror, kan gøre en forskel. Så vil jeg være meget interesseret i at høre gode ideer, og så håber jeg måske at kunne lave nye initiativer næste år.

- Men lige nu vil jeg gerne åbne for en debat, fordi den forhåbentlig kan føre til, at der kommer nogle konkrete idéer på bordet. Og så håber jeg at kunne lave en ny sprogpakke og nogle nye initiativer i det nye år, siger hun.

I februar lancerede daværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) Sprogpakke 1, som skulle værne om det danske sprog og beskytte det mod en tiltagende invasion af udenlandske ord.

Sprogpakken, der ikke nåede at blive vedtaget ved lov inden folketingsvalget i marts, indeholder en række tiltag, hvor for eksempel Dansk Sprognævn fremover skal have en mere aktiv og sprogbeskyttende rolle.

Ligeledes skal der i de kommende forhandlinger om en ny medieaftale for DR, TV 2 og TV 2-regionerne betones en forpligtelse til "at styrke og beskytte det danske sprog".

Ifølge Zenia Stampe er det ikke kun et spørgsmål om generationer, hvor den ældre generation "rynker på næsen ad de unge" og deres mange importerede ord.

- Det er jo også sådan en midaldrende kvinde som mig, som nogle gange skal lede efter de danske ord, og som har lyst til at bruge ord som "deale "eller "blame", i stedet for at finde de danske ord.

- Det synes jeg, er et udbredt problem, især i det talte sprog, siger hun.

RITZAU