Danmark har været for langsom til at gennemføre et EU-direktiv om ophavsret for kunstnere.

Faktisk gik det så sløvt for sig, at EU-Kommissionen i februar meddelte, at Danmark ville blive indbragt for EU-domstolen for ikke at have implementeret de nye regler.

Kulturministeriet meddeler nu torsdag, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i maj vil fremsætte et lovforslag, der skal sørge for, at Danmark får gennemført EU-direktivet om ophavsret.

»Det er godt nyt for kunstnerne, at de som følge af de nye regler fremover får bedre kort på hånden, når de skal forhandle aftaler, og det er godt for os alle, at vi får bedre adgang til viden og til vores kulturarv.«

»Lovforslaget er dog kun første skridt i forhold til at sikre en mere moderne ophavsret.«

»Jeg ved, at kunst- og kulturlivet har mange ønsker til lovgivningen om ophavsret, og de forslag vil få den omhyggelige behandling, de fortjener, og kan komme med i et senere lovforslag,« siger Jakob Engel Schmidt til Kulturministeriets hjemmeside.

EU-direktivet skulle have været indført i dansk lovgivning i juni 2021, men blandt andet på grund af coronahåndteringen er det ikke sket til tiden.

Lovforslaget bliver sendt i høring fredag 10. marts, meddeler Kulturministeriet.

Formålet med den nye lovgivning er blandt andet, at kunstnerne får mulighed for at indgå bedre aftaler med producenter og streamingtjenester.

Blandt andet vil en skuespiller kunne få oplyst, hvor mange indtægter en film har haft.

/ritzau/

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.