Kulminationen på 15 års politisk drama

Tilbagetrækningsreformen barberer efterlønnen, splitter den røde blok og kan meget vel betyde et folketingsvalg i juni.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

15 års drama om dansk politiks mest sprængfarlige politiske tema, efterlønnen, kulminerede tidligt her til aften, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale indgik en tilbagetrækningsaftale, der barberer efterlønsordningen gevaldigt ned.

Med aftalen i hus kan et folketingsvalg være lige om hjørnet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i de kommende dage tage nøje bestik af danskernes reaktion på reformen, og derefter vil han måske allerede i næste uge udskrive valg til afholdelse i juni, vurderer Berlingske politiske redaktion.

- Alt i alt må det være fristende for statsministeren at trykke på valgknappen i løbet af kort tid, siger politisk kommentator Thomas Larsen i en analyse, hvor han lægger vægt på splittelsen i oppositionen og konkluderer, at S-SF strategi er styrtet sammen.

Berlingske mener: Et politisk mirakel

De dramatiske forhandlinger har stået på siden før påske, og selvom parterne havde forhandlet det meste på plads, trak dagens forhandlinger ud. De forsamlede journalister foran Finansministeriet blev gang på gang skuffet i deres forventninger om, at liiiige om lidt ville dørene op. Men endeligt, lidt efter klokken syv, dukkede Claus Hjort Frederiksen, Margrethe Vestager, Pia Kjærsgaard, Brian Mikkelsen og Co op, og præsenterede den historiske aftale.

- Der har været barske forhandlinger, men vi ville have en løsning, og det har vi fået, sagde finansminister, inden han skitserede hovedpunkterne.

Tilbagetrækningsreformen indeholder tre hovedpunkter:

  • Forkortelse af efterlønsperioden fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023.
  • Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes med 5 år, så folkepensionsalderen bliver 67 år i 2023.

  • En seniorførtidspensionsordning, der ikke er betinget af indbetaling til a-kasse eller efterløn

Ifølge parterne og finansministeriet regnedrenge giver aftalen følgende positive effekt på økonomien:

  • Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020
  • De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020
  • Statskassen får 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP) mere i kassen om året på sigt
  • Velstanden (BNP) øges med 47 mia. kr. i 2020

Fakta: Her er hovedpunkterne i aftalen

Aftalen er en del af regeringens omfattende, økonomiske 2020-plan. Den afskaffer altså ikke efterlønnen som ellers både regeringen og De Radikale har ønsket. Men den skærer dybt i ordningen, omend med det parterne kalder en social profil.

Rent praktisk består den sociale profil i at ydelsen til efterløn sættes op, og at modregningen for pensionsformue øges. Dermed målrettes efterlønnen kortuddannede med små pensionsformuer.

Berlingske forum:
Hvad synes du om tilbagetrækningsaftalen?

Forkortelsen af efterlønnen fra fem til tre år betyder, at efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.

Efterlønssatsen bliver hævet, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden, men til gengæld bliver efterlønnens størrelse gjort mere afhængig af pensionsformue, så folk med store pensionsopsparinger bliver modregnet i efterlønnen.

Skattefri udbetaling

At velfærdsaftalen fremrykkes med fem år betyder, at efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, og folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.

De, som ikke vil være med i efterlønnen efter den nye aftale, får mulighed for at få sit indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt - skattefrit.

Historisk aftale

Selvom De Radikale med aftalen skaber splittelse i deres egen alliance med S-SF, udtrykte partiets leder fuld tilfredshed med aftalen:

- Det er en historisk aftale, sagde Margrethe Vestager, der især glæder sig over, at aftalen giver 18 milliarder kroner til statskassen i 2020, ligesom den også på endnu længere sigt giver penge til at finansiere velfærdsmaskinen Danmark.

Dansk Folkeparti har i forbindelse med forhandlingerne været bundet af et løfte fra Pia Kjærsgaard om ikke at komme med "pludselige forringelser eller ændringer" af efterlønnen. Måske derfor så DF's partileder ikke helt så glad ud. Men alligevel udtrykte hun tilfredshed:

- Jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til at afskaffe efterlønnen, og det løfte har jeg holdt. Som finansministeren har redegjort for, så bliver den beholdt stadigvæk, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

S-SF er vrede

I en skriftlig fællesudtalelse, tager oppositionslederne Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal afstand fra den netop indgåede efterlønsreform:

- Først kom der store skattelettelser til de absolut højeste indkomster. Så blev dagpengene halveret og servicen i den offentlige velfærd forringet. Nu er det så ufaglærte og faglærte, der får begrænset deres muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, lyder det fra de to partiledere.

Men S og SF-aksen tog allerede tidligere i dag beskik af den ændrede efterløn. De to oppositionspartier erkendte, at hvis VKOR's flertal er intakt efter valget, må efterlønnen nødvendigvis ændres som nu aftalt - også selvom det ikke er en rød regerings ønske. Alternativet er at blive stemt ned i folketingssalen.

Stadig langt til 2020

Tilbagetrækningsreformen mellem regeringen, DF og de Radikaleer en vigtig del af regeringens 2020-planer, men det er ikke den eneste.

Allerede i onsdags nåede regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne til enighed om en aftale om mere grænsekontrol.

Det forventes nu, at regeringen og DF vil nå til enighed om en tryghedspakke, der slår hårdere ned over for bandemedlemmer og hæver straffen for hjemmerøverier. Desuden er regeringen og DF snart klar med en række optjeningsprincipper for velfærdsydelser til udlændinge, som skal bidrage med et trecifret millionbeløb. Regeringen arbejder desuden på et vækstudspil med fokus på at styrke dansk erhvervslivs eksportmuligheder til BRIK-landene.

Sideløbende forhandles der om en fleksjob/førtidspensionsreform og en SU-reform. Regeringen vil hente omkring tre mia. kr. på de områder, men er bundet af forlig med Socialdemokraterne.

Dokumentation: Pressemeddelelse om tilbagetrækningsreformen fra Finansministeriet - Faktaark om tilbagetrækning