Kritikerne står i kø: Nu overvejer Benny Engelbrecht helt at droppe Folkemødet

Det er i strid med Folkemødets ånd, hvis afbrydende demonstranter får taletid og inviteres op på scenen, mener Benny Engelbrecht. Han kalder opfordringen et »skråplan« og overvejer helt at blive væk fra årets Folkemøde.

Med få uger til, at Folkemødet på Bornholm løber af stablen, er der opstået uro. Nu gentænker Benny Engelbrecht sin deltagelse. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis arrangementer på Folkemødet bliver afbrudt af protester, opfordres arrangørerne til at invitere demonstranterne op på scenen og give dem taletid.

Men sådan en opfordring strider ikke bare mod selve ånden i Folkemødet, det er også »direkte udansk«.