Kritik: Regeringen dropper mål for erhvervsskoler i det skjulte

Politikerne er enige om, at flere unge skal søge mod erhvervsskolerne. Men regeringen har pludselig skruet kraftigt ned for forventningerne til elevtallet. Nu er det urealistisk at nå målet om, at hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse, vurderer organisationer og politikere.

Foto: Sofie Mathiassen. Regeringen forventer langt færre elever på erhvervsuddannelserne, end den gjorde sidste år. De nedskruede forventninger kan betyde, at den politiske målsætning om, at hver fjerde elev skal vælge en erhvervsskole i 2020, ikke nås, vurderer flere organisationer og politikere. Her arbejder mekanikerelever fra erhvervsskolen TEC Frederiksberg på biler. Mekanikeruddannelsen ligger i Hvidovre.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen har skruet mærkbart ned for forventningerne til, hvor mange unge der skal tage en erhvervsuddannelse.

Trods en klar politisk ambition om at 25 pct. af alle elever skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, har regeringen nu nedjusteret forventningerne til antallet i et sådan omfang, at det ser ud til at blive vanskeligt at nå målet.

Det fremgår af forslaget til næste års finanslov, at man på bare et enkelt år har nedskåret forventningen til antallet af elever med 12 pct.

I forslaget til finansloven for 2017 opererede regeringen med en forventning om 60.699 elever i 2020. Selvom regeringen ofte betoner behovet for flere elever på erhvervsskolerne, er dette tal blot et år senere skåret ned til 53.653.

Det får nu organisationer og partier til at anklage regeringen for i det skjulte at regne med, at ambitionen ikke indfries.

»De har simpelthen ikke budgetteret med, at målet nås. Det er hamrende uambitiøst,« siger direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov:

»Jeg er glad, hver gang de kommer med skåltalerne om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og at kvaliteten skal løftes. Men jeg er ualmindeligt ked af det, når de kommer med regningen. Jeg synes ikke, der er en sammenhæng.«

Regeringen har »kastet håndklædet i ringen«

I de seneste år er der sket et fald i søgningen til erhvervsskolerne, ligesom ungdomsårgangene bliver mindre, og nedjusteringen skal ses i det lys. Men uddannelsessektoren undrer sig over, at forventningen pludselig er skruet mærkbart ned.

»Der skal ske noget meget drastisk, hvis målet skal nås. Vi når det ikke, hvis man fortsætter de hårde nedskæringer på erhvervsskolerne. På den måde tvinger man dem til at fokusere snævert på at få det til at løbe rundt, og det kommer til at gå ud over det opsøgende arbejde i folkeskolen,« siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Hovedparten af erhvervsskolernes tilskud afhænger af antallet af elever, og derfor kan regeringen frigive midler, som kan bruges til andre ting, ved at skrue ned for ambitionen, forklarer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

»Det kan være et udtryk for realisme, at man forventer færre elever, men det må også være en erkendelse af, at man ikke kommer helt i mål,« siger han.

Hos Dansk Erhverv mener uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen, at regeringen »ser ud til at have kastet håndklædet i ringen«.

»Selv om der budgetteres med færre elever, er pengene jo oprindeligt sat af til erhvervsskolerne. Så i stedet for at putte dem tilbage i kassen, bør man holde fast i at bruge dem dér og investere i tiltag, der kan forbedre kvaliteten og styrke rekrutteringen,« siger han.

Ekspert er »seriøst bekymret« for erhvervsskolerne

I dag er gymnasiet klart det mest populære valg blandt de unge, og i år søgte kun 18,5 pct. ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens 74 pct. valgte gymnasiet. For ti år siden var søgningen til erhvervsskolerne 30 pct.

Den udvikling satte politikerne sig for at vende, bl.a. fordi flere prognoser spår stor mangel på faglært arbejdskraft, og i 2014 vedtog et bredt flertal en reform, der skulle sikre »bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser«.

Her fastsatte man også ambitionen om, at mindst 25 pct. af eleverne skulle vælge en erhvervsskole i 2020 og 30 pct. i 2025.

»Der er brug for at opruste kvaliteten af vores erhvervsskoler, og der er brug for at få flere til at vælge dem, for ellers kommer vi simpelthen til at mangle faglært arbejdskraft i årene, der kommer,« sagde Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen eksempelvis til DR i efteråret 2013, få måneder inden aftalen om reformen blev indgået.

Men siden er det ikke gået fremad med antallet af ansøgere. Og samtidig har politikerne gennemført massive besparelser i form af omprioriteringsbidraget fra 2016, der pålægger ungdomsuddannelser og videregående uddannelser at spare to pct. hvert år.

I erkendelse af at erhvervsuddannelserne ville blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af besparelserne i en tid, hvor man samtidig forsøger at løfte kvaliteten og gøre dem mere attraktive, fik de i 2016 og 2017 en særlig kvalitetspulje på 150 mio. kr.

I det nye finanslovudspil står det klart, at besparelserne på to pct. om året fortsætter frem til 2021, og nu sløjfes puljen på de 150 mio. kr. også.

Fortsættes besparelserne, betyder det ifølge tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at erhvervsskolerne har 300 mio. kr. mindre i 2018 i forhold til i år. I 2021 vil den samlede besparelse være på 1,18 mia. kr. i forhold til i 2015, inden omprioriteringsbidraget trådte i kraft.

Per Nikolaj Bukh understreger, at han er »seriøst bekymret for erhvervsskolerne«:

»Erhvervsskolerne er kendetegnet ved en portefølje af små studier, og samtidig skal de ligge tæt på virksomhederne og spredt ud over landet. Derfor har de meget færre muligheder for at effektivisere end de større uddannelsesinstitutioner,« forklarer han.

Minister står fast på målsætning

Selvom der er nogle år til at vende kurven, mener Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, ikke, at det vil lykkes:

»Det er urealistisk at forestille sig, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, hvis vi bliver ved med at skære år for år. Det betyder, at de befinder sig i en permanent fyringsrunde.«

Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) mener, at »regeringen i det skjulte har besluttet sig for at fjerne ambitionen«.

»Med den ene hånd neddrosler regeringen forventningen, og med den anden hånd laver man massive besparelser. Det er en total falliterklæring, som vil betyde, at der i fremtiden kommer endnu færre elever,« siger han.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, går til forhandlingerne om næste års finanslov med en ambition om at skrue ned for besparelserne. Han erkender dog, at det ikke er realistisk at fjerne omprioriteringsbidraget helt:

»Derfor vil vi i første omgang forsøge at beholde puljen på 150 mio. kr. Vi ved godt, at erhvervsskolerne står i en presset situation.«

Trods de nedjusterede forventninger står undervisningsminister Merete Riisager (LA) fast på målsætningen.

»Vi har fortsat vores ambitiøse målsætning, og det vil være en fordel for de unge, hvis flere søger en erhvervsuddannelse. Min forventning er, at nogle de ændringer, der indført med erhvervsuddannelsesreformen, gymnasiereformen og den seneste trepartsaftale, vil få en effekt på søgningen.«

Hvorfor har I så nedskrevet det forventede antal elever?

»Det er i forhold til det nuværende søgetal og den økonomiske ramme. Men det er stadig min forventning og forhåbning, at vi kan komme højere op.«

Men sidste år så søgetallene heller ikke gode ud, og dengang var I mere ambitiøse og forventede mange flere elever?

»Det er rigtigt. Det går langsommere, end vi havde håbet. Men vi håber som sagt, at ændringerne vil slå igennem og få en effekt.«