Kritik: Dansk Folkepartis »budgethøg« bør ikke undersøge sig selv

Morten Messerschmidts afløser som EU-frontfigur, Anders Vistisen, skal undersøge, i hvor stort et omfang Dansk Folkeparti har modtaget uberettiget EU-støtte. Problematisk, vurderer eksperter.

28-årige Anders Vistisen overtog i august posten som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet fra Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARSTEN LUNDAGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede inden der foreligger et resultat af Dansk Folkepartis egen gennemgang af sagerne om uretmæssig EU-støtte, undsiger eksperter partiets undersøgelse.

Efter nye afsløringer af fejlagtige tilskud til Dansk Folkeparti fra Europa-Parlamentet har DF-formand Kristian Thulesen Dahl krævet, at der én gang for alle ryddes op.

I den forbindelse er partiets nye frontfigur i Parlamentet, Anders Vistisen, blevet sat til at gennemgå alle sager, hvor DF har fået EU-støtte, for at finde ud af, hvorvidt partiet har brugt penge i strid med reglerne.

Men en sådan undersøgelse er problematisk, vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

»Det er ikke en undersøgelse, der kan give en klarhed, eller som vi andre kan have nogen former for tillid til. Det ser endda også ud til, at Anders Vistisen selv har brugt midler, der tilsyneladende rammer langt uden for skiven,« siger han.

Også forvaltningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, påpeger det problematiske i DF-undersøgelsen:

»Det er under alle omstændigheder en dårlig måde at undersøge på, når man undersøger sig selv. En intern undersøgelse vil aldrig være ligeså god som uvildig.«

EU-kroner brugt på medietræning

Foreløbig har Dansk Folkeparti fundet tre sager frem, hvor partiet har i sinde at betale EU-støtte tilbage, fordi der kan sås tvivl om, hvorvidt støtten har været berettiget.

Det drejer sig om medietræning af Anders Vistisen og europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt, en EU-relateret annonce i Metroxpress, hvor både partiformand Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt optræder, samt en bustur for DF-frivillige til Bruxelles, hvor Vistisen holdt oplæg.

Allerede mandag slog Thulesen Dahl fast, at partiet agter at betale 200.000 kroner tilbage til Europa-Parlamentet.

Pengene blev givet i støtte til den europæiske partialliance MELD, som Morten Messerschmidt har været formand for, i den tro, at de gik til to EU-arrangementer, som reelt var DFs sommergruppemøder i 2014 og 2015.

Foreløbig har beløbet lydt på i omegnen af 300.000 kroner oven i de 200.00 kroner, men det kan meget vel vokse.

Mandag udtalte Kristian Thulesen Dahl desuden til DR, at han godt var klar over, at dele af Dansk Folkepartis sommergruppemøder var betalt af EU-midler:

»Jeg har været bekendt med, at der var nogle omkostninger i forbindelse med EU-delen af møderne, der blev dækket af EU-midler. Men ikke hvordan det nærmere er sket eller på baggrund af hvilke regler, man i MELD har vurderet, det kunne ske,« skrev DF-formanden i en mail.

»We want our money back«

Anders Vistisen, der nu skal stå for oprydningen, har i Dansk Folkepartis medlemsblad – og på sin egen hjemmeside – selv lanceret sig som partiets »budgethøg«. Under mottoet »We want our money back« har advarslen været klar: Vogt jer, EU-svindlere.

Han har desuden været kasserer i MELD, der flere gange har været i vælten i forbindelse med sager om EU-støtte, men alligevel føler han sig overbevist om, at han er i stand til at lægge en linje for sin politiske bedømmelse, der er »hård og rigtig«.

»Når jeg går igennem de ting, som Dansk Folkepartis gruppe har fået tilskud til hernede, så vurderer jeg, om det er ansvarligt over for danskerne, eller om det er en udgift, som på den ene eller anden måde kan ses som urimelig støtte til Dansk Folkepartis politiske aktivitet. Hvis det er det, så betaler vi simpelthen pengene tilbage,« sagde Anders Vistisen tirsdag i et interview med TV 2.

DF-gruppeformanden gjorde det samtidig klart, at der i hans øjne har været for meget rod med EU-støtten:

»Der er sket alt for mange fejl, og det er fuldstændig urimeligt og utilgiveligt, når det handler om offentlige penge, at der har været sådan et rod fra vores side i den måde, vi har gjort det i forhold til Europa-Parlamentet på,« lød det.

Anders Vistisen betonede desuden, at EUs antisvindel-enhed, OLAF, allerede er ved at undersøge støtten sideløbende med Dansk Folkepartis egen undersøgelse.

Fem timers afhøring

DFeren Jørn Dohrmann blev som den første afhørt af OLAF mandag – afhøringen varede fem timer, selvom den kun var planlagt til at vare tre.

Også Rikke Karlsson, som forlod Dansk Folkeparti for et år siden i protest, skal afhøres af OLAF. Den tidligere DFer, der i dag er løsgænger i Europa-Parlamentet, brød med partiet, efter hun ikke kunne få tilstrækkelig indsigt i regnskaberne bag MELD og den tilhørende fond FELD.

Ifølge Karlsson dækkede Morten Messerschmidt over brugen af fondsmidler, hvilket fik Messerschmidt til at kalde hende »en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles«.

I august valgte Rikke Karlsson at politianmelde Morten Messerschmidt for identitetstyveri. Årsagen var, at dokumenter viste, at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann var blevet valgt ind i MELD på en generalforsamling i november i 2014, som begge afviste at have deltaget i.

Sagen førte til, at Messerschmidt trak sig som formand for DF-gruppen i Europa-Parlamentet.

I september blev sagen overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK). SØIK oplyser tirsdag til Berlingske, at man stadig er ved at efterforske sagen og endnu ikke har lagt sig fast på, hvorvidt der skal rejses tiltale mod Messerschmidt eller ej.

Det har tirsdag ikke været muligt at få et interview med hverken DF-toppen, Morten Messerschmidt eller Anders Vistisen, som ligeledes afviser at lægge dokumenterne frem.

Anders Vistisens gennemgang af sagerne om EU-støtte ventes at være afsluttet fredag.

FAKTA: DFs krav om uvildige undersøgelser

Dansk Folkeparti er traditionelt et parti, der kræver åbenhed, og som adskillige gange har efterlyst, at andre partier lægger alt frem. I sagen om EU-støtte nægter partiet at gøre det.

Samtidig har Dansk Folkeparti adskillige gange krævet uvildige undersøgelser af sager, men i denne forbindelse gransker partiet sig selv.

Her følger tre sager, hvor Dansk Folkeparti har forlangt en uvildig undersøgelse:

  • I 2011 krævede udenrigsordfører Søren Espersen en uvildig undersøgelse af daværende erhvervs- og vækstminister for SF Ole Sohns fortid i DKP.
    »Nu må vi forlange, at de vedvarende og gentagne historier om Ole Sohns fortid som formand for de danske kommunister og beskyldningerne om, at den nye erhvervs- og vækstminister har modtaget sorte penge af det daværende sovjetstyre, bliver opklaret en gang for alle,« udtalte Søren Espersen i en pressemeddelelse.
  • I 2014 krævede gruppeformand Peter Skaarup en uvildig undersøgelse, da Rigspolitiet skulle undersøge en række sager, hvor folk muligvis var blevet uskyldigt dømt for påsatte brande.
    »Vi skal passe på, at vi ikke beder ræven om at vogte gæs. Altså at vi beder Rigspolitiet om at undersøge sig selv,« sagde Peter Skaarup til DR.
  • Sidste år krævede skatteordfører Dennis Flydtkjær ligeledes en uvildig undersøgelse af Skats rolle i sagen om udbetaling af udbytteskat.
    »Vi synes, det er helt katastrofalt, at det kan lykkes at svindle den danske stat for så mange penge, men vi synes også, der er behov for, at der kommer nogle eksterne folk til at komme med en uvildig undersøgelse af det her,« lød det fra Dennis Flydtkjær.

LÆS MERE