Kritik af regeringens forslag til ny epidemilov: Virksomheder »efterlades i et retssikkerhedsmæssigt tomrum«

Virksomhedernes mulighed for at få erstatning under fremtidige nedlukninger er blevet forringet. I foråret blev et særligt erstatningskrav fjernet med et snuptag, og det ser ikke ud til at komme tilbage. Reglerne skal gentænkes, mener De Konservative.

Lige nu står virksomhederne dårligt med hensyn til at få erstatning under eventuelt fremtidige epidemier. Der skal skabes klarhed om reglerne, mener blandt andet Advokatsamfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomheder mistede i marts 2020 et væsentligt krav på erstatning fra det offentlige, hvis de blev tvunget til at lukke ned under en epidemi. Kravet blev nemlig skrevet ud af loven, og det ser ikke ud til at blive skrevet ind igen.

Organisationen Advokatsamfundet mener, at både borgere og virksomheder derfor efterlades i »et retssikkerhedsmæssigt tomrum«, hvor der ikke eksisterer regler på området. Det fremgår af et høringssvar til lovforslaget om en ny epidemilov, der også skal kunne håndtere fremtidige udbrud af »samfundskritisk sygdom«.

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag, og her havde Advokatsamfundet i tråd med flere andre organisationer håbet på, at erstatningskravet ville blive genoplivet og skrevet ind i loven igen. Men kravet er ikke en del af den kommende epidemilov.

»Der er helt tydeligt politisk vilje til at se på problemet, men alligevel har man ikke taget det med i lovforslaget. Som forslaget ser ud nu, har virksomhederne ingen rettigheder i forhold til at få erstatning. Derfor påpeger vi, at man efterlader borgere og virksomheder i et tomrum, indtil man har fundet nye erstatningsregler,« siger Andrew Hjuler Chrichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Mona Juul, erhvervsordfører hos Det Konservative Folkeparti, understreger, at erstatning til virksomhederne er et afgørende punkt, som partierne bliver nødt til at tage fat i.

»Aldrig, aldrig mere skal vi lave hjælpepakker på bagkant, som vi har gjort i denne krise. Jeg vil tage organisationernes kritik til mig, for det er virkelig vigtigt, at man som virksomhed får klarhed i eventuelle fremtidige kriser,« lyder det fra Mona Juul.

Styr på retstilstanden

Virksomheder har før i tiden haft krav på erstatning fra det offentlige, hvis tvangstiltag førte til tab. Men på et dramatisk døgn – dagen efter coronanedlukningen i Danmark – hastede Folketinget en midlertidig epidemilov igennem 12. marts 2020. Og her blev paragraffen, der sikrede tvangslukkede virksomhedernes ret til erstatning, skrevet ud.

Det eneste tilbageværende erstatningskrav er i tilfælde af ekspropriation, som er en grundlovssikret ret. Det er nedlæggelsen af minkerhvervet eksempel på.

Minkerhvervet vil blive behandlet, som om det er blevet eksproprieret – og dermed får erhvervet adgang til en grundlovssikret erstatningsret. Før coronapandemien ville virksomheder, der oplevede tab, også have et lovbestemt erstatningskrav. Men sådan er det ikke længere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Advokatsamfundet har stor forståelse for, at alt blev nødt til at gå stærkt, da coronapandemien for alvor ramte Danmark, men »hastebehandlingen resulterede i, at man fjernede erstatningskravet i marts, og den er nu ikke blevet genindsat i det nye lovforslag«, siger Andrew Hjuler Chrichton.

Også brancheorganisationen for de små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, kritiserer, at kravet fortsat er forsvundet.

»Hvis jeg var statsminister, ville jeg holde fast i den løsning, man har lavet om parlamentarisk kontrol, men jeg ville sikre, at man som i den gamle epidemilov har ret til fuld erstatning, hvis man bliver lukket ned,« siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, til Ritzau.

I stedet er de gamle regler blevet erstattet med en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en række principper for erstatning i forbindelse med tiltag, der medfører tab til virksomhederne. Arbejdsgruppens proces kan dog komme til at trække ud, og imens kan virksomhederne sidde fast i tomrummet uden klarhed om reglerne ifølge Advokatsamfundet.

Tænketanken Justitia efterlyser ligeledes klarhed i sit høringssvar til lovforslaget og skriver, at virksomheder og lønmodtagere bør »afbødes fra konsekvenserne af tiltagene på en måde, der er rimelig og forudsigelig«.

Advokatsamfundet skriver i sit svar, at det er »yderst betænkeligt«, at der endnu ikke er klarhed »i forhold til spørgsmålet om erstatning«.

Generalsekretær Andrew Hjuler Chrichton uddyber, at det betænkelige består i, at man i marts fjernede erstatningskravet uden at drøfte beslutningen grundigt igennem. Nu har regeringen og Folketingets partier siden marts haft mulighed for at tage den debat – men fortsat ikke gjort det.

»Den drøftelse mangler stadig, og erstatningskravet mangler stadig. Man burde ellers have haft tid nok nu til at sætte gang i de drøftelser. Det er betænkeligt, fordi man ikke længere har den samme presserende dagsorden hængende over hovedet som i foråret, og stadig er man ikke begyndt at drøfte det,« siger han:

»Derfor mener vi, at det efterlader borgere og virksomheder i en uafklaret situation, hvor de ikke ved, hvad der kommer til at ske.«

Erhvervsordfører Mona Juul (K) mener, at erstatningen til virksomhederne helt skal gentænkes, for »den gamle epidemilov, der eksisterede inden coronakrisen, vil ikke fungere«, siger hun.

»Der er ingen virksomheder, der vil kunne holde til det her igen. Det har været hårdt for alle, og det er det stadigvæk. Det er uhensigtsmæssigt, og derfor bliver man som virksomhed nødt til at vide, hvad ens retstilstand er i en krise. Vi skal lave en bedre erstatning,« siger hun.