Kapløbet mellem en potent britisk mutation af coronavirus og udrulningen af vacciner i Danmark fik tirsdag regeringen til at melde nye restriktioner ud til danskerne.
»Kun fem dage inde i det nye år står vi her igen. En ny og foruroligende mutation af coronavirus har ramt os. Den spreder sig i Danmark og i store dele af Europa og USA,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag eftermiddag.
»Vi står i et reelt kapløb med tiden. De næste måneder bliver de sværeste i epidemien. Derefter vil foråret hjælpe os. Og stadig flere bliver vaccineret,« lød det fra statsministeren, der lod forstå, at de nuværende restriktioner derfor ikke er nok.
Våbnene i kampen mod den muterede britiske virus er i første omgang flere restriktioner frem til den 17. januar, men statsministeren varslede allerede tirsdag en mulig forlængelse.
Sundhedsmyndighederne har nu hævet det generelle risikoniveau i Danmark til niveau fem – det højeste niveau i det nationale varslingssystem. I samme ombæring meldte regeringen ud, at danskerne må leve med flere restriktive tiltag.
Fremover må maksimalt fem personer forsamle sig i det offentlige rum. Hidtil har kravet været maksimalt ti personer. Desuden skærpes anbefalingen om afstand.
Sundhedsmyndighederne har hidtil anbefalet at holde afstand på en til to meter. I maj 2020 nedsatte Sundhedsstyrelsen anbefalingen fra to til én meter. Nu genindføres anbefalingen om afstand på to meter i dagligvarebutikker og i det offentlige rum.
Mette Frederiksen nævnte desuden en række andre anbefalinger:
Bliv mest muligt derhjemme, og arbejd hjemme om muligt.
Køb kun ind én person ad gangen.
Undgå at mødes med andre personer end dem fra din husstand og dine allernærmeste. Begræns den sociale kontakt til maksimalt fem personer.
Aflys gerne alle de aftaler, du kan, hvis det overhovedet er muligt.
Mutation årsag til restriktioner
Statsministeren, men også sundhedsminister Magnus Heunicke (S), lagde ikke skjul på, at de nye tiltag netop kommer med fremkomsten af den engelske virusvariant B.1.1.7 i Danmark. Virusvarianten er markant mere smitsom. Og den har ramt Danmark, netop som smitten er høj, og sygehusene er pressede.
Men den rammer også, mens vaccinen rulles ud i adstadigt tempo.
På fredag vil den første gruppe – beboerne på plejecentre – have fået et stik, og man kan gå videre til den næste gruppe. Pfizers vaccine kræver to doser. Der er nu modtaget 45.825 doser og 51.512 personer er registreret vaccineret – det højere tal skyldes, at man har kunnet strække de modtagne doser til mere end én vaccination pr. stk. Vi skal ifølge myndighederne frem mod sommer, før den brede befolkning er vaccineret.
Imens forventer regeringen, at den mere smitsomme, britiske mutation af coronavirussen bliver den dominerende udgave i Danmark fra midten af februar, lød det fra Heunicke på pressemødet.
»Udviklingen i Storbritannien viser, hvor farlig denne variant er. Kapaciteten i sygehusvæsenet er under massivt pres. De restriktioner, vi indfører i Danmark, gør, at vi kan undgå den situation,« sagde sundhedsministeren.
Tabt anden bølge på gulvet
I perioden fra 1. december til dags dato har regeringen meldt nye restriktioner ud som perler på en snor.
Først med mindre omfangsrige restriktioner den 1. december i 17 hovedstadskommuner og derefter mere markante frem mod jul. Op mod syv gange har regeringen meldt nye restriktive tiltag ud på godt en måned – enten med nye af slagsen, geografiske udvidelser eller forlængelser.
Imens har de politiske partier bakket relativt roligt op om restriktionskursen. Der er også generelt bred opbakning til de nye initiativer. Men i stigende grad og med afsæt i pressemødet tirsdag rejser flere politikere og en ekspert nu kritik af regeringen for ikke at bruge endnu mere energi på andre tiltag, der kan holde smitten og generelt den britiske variant stangen, mens vaccinen udrulles.
Kritikken går både på ringe opsporing og vag politik i forhold til brud på isolation og test.
»Man har ikke gjort nok i forhold til smitteopsporingen. Vi har ikke haft de samme høje rater i smitteopsporingen, som de lande vi normalt sammenligner os med,« siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, til Berlingske.
»Det er positivt, at regeringen sætter flere ressourcer af til smitteopsporingen nu, men man er kommet for sent i gang,« siger han.
»Man skulle også have været hurtigere til at sætte ind med restriktioner i vestegnskommunerne. Smittetallene er steget lige siden efterårsferien. Det har spredt sig ind til kommunerne i københavnsområdet,« siger han.
Henrik Dahl, sundhedsordfører for Liberal Alliance, peger også på smitteopsporingen.
»Smitteopsporingen er en af de væsentligste årsager til, at regeringen har tabt anden bølge på gulvet. Det har været velkendt siden starten af september, at vores smitteopsporing var underdimensioneret,« siger Henrik Dahl.
»Samarbejdet mellem politi og Styrelsen for Patientsikkerhed, som udgør de to søjler i smitteopsporingen, har været præget af dårligt samarbejde. Der har blandet andet hersket usikkerhed om, hvor kraftigt de skulle følge op med smitteopsporingen,« lyder det fra ordføreren.
Karantæneregler uden konsekvens
Henrik Dahl peger også på karantæneregler – eller manglen på samme.
»Karantænereglerne har også været enormt konsekvensløse. I et land som Norge får man altså en bøde, hvis ikke man overholder sin karantæne.«
»Man burde se på de lande, der ligner Danmark, og som har best practice på et område og tage ved lære af dem. Hvis Norge og Finland kan gøre nogle ting bedre end os, så burde vi se på, hvad det er, de gør.«
Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, mener også, at smitteopsporingen er for ringe, og at man burde have været bedre til at inddæmme smitten. Mere fokus på smitteopsporing, lyder det.
»Man har ikke gjort nok i forhold til smitteopsporingen. Vi har været flere sundhedsordførere, som har nævnt det flere gange, at det haltede, med blandt andet for få ansatte i opsporingen. Det har begrænset, hvad man har kunnet gøre i opsporingen.«
»Vi har set på Vestegnen, hvordan smitten bare fik lov til at florere. Der har vi efterlyst, at man lavede mere opsøgende arbejde for at standse smitten.«
»Vi har spurgt ind til, hvad man gjorde for at inddæmme smitten på Vestegnen. Her fik vi at vide, at der har været pædagoger ude på skoler for at advare mod smitten. Man skulle i stedet have været meget mere opsøgende og finde dem, der reelt var smittet,« siger Liselott Blixt.
Begrænset effekt af forsamlingsloft
På pressemødet sagde statsminister Mette Frederiksen, at der ikke er mange flere værktøjer i kassen med restriktioner. Hun vægrer sig ved at indføre et reelt udgangsforbud, som er set i flere lande. Statsministeren gjorde det klart, at et udgangsforbud er det sidste værktøj i værktøjskassen.
Om det nye og lavere loft for forsamlinger vil have en markant effekt, er Nils Strandberg Pedersen, den tidligere direktør for Statens Serum Institut, skeptisk overfor.
»Jeg tror ikke, at det vil give en kæmpestor effekt i forhold til det forsamlingsforbud, vi har i dag. Det tror jeg ikke,« siger han.
Nils Strandberg Pedersen formoder, at langt de fleste allerede overholder retningslinjerne i forhold til ikke at ses med for mange mennesker.
»To tredjedele af befolkningen opfører sig jo, som de skal, og så er der en tredjedel tilbage, som måske ikke gør det. Sådan vil det altid være. Men man kan sige, at et lavere forsamlingsloft vil understrege situationens alvor,« siger han.
Professor i immunologi ved Aarhus Universitet Rune Hartmann fokuserer især på testindsatsen ved grænserne. Her kunne man gøre mere, mener han.
»Vi var i foråret for langsomme til at lukke vores grænser, og denne gang har vi igen været for langsomme,« siger Rune Hartmann.
Han understreger, at han ikke ønsker at pege fingre, for før jul vurderede han selv, at den britiske virusvariant ikke burde give anledning til videre bekymring. Det samme gjorde flere andre eksperter. Nu lyder hans opfordring således:
»Enten skal man lukke grænserne helt, eller også skal vi simpelthen blive bedre til at teste ved grænserne.«
Regeringen: Først i december gik det galt
Berlingske beskrev i dagene op mod jul en dansk smitteopsporing, der langtfra lykkedes med det, den havde lovet. Faktisk skulle smitteopsporingen i december være i stand til at kontakte 3.000 smittede dagligt. Men det lykkedes ikke én eneste dag.
Smitteopsporingen skal da også »op i gear igen«, og derfor har regeringen gjort det klart for myndighederne, at man vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed, forklarede statsministeren på pressemødet.
»Smitteopsporing begyndte at fungere godt i december, men blev oversvømmet. Der var nogle dage, hvor smitteopsporingen ikke kunne følge med,« erkendte Heunicke på pressemødet.
Man var ikke forberedt godt nok på smittestigningen i december, tilføjer Heunicke.
»Det var ikke tilfredsstillende,« sagde han.
Som et led i indsatsen for at inddæmme spredningen af den britiske variant, vil regeringen desuden have alle positive coronaprøver testet for den britiske variant. Det er det, man kalder sekventering.
Regeringen forventer, at det kan blive nødvendigt at forlænge alle de gældende restriktioner. Det vil blandt andet sige lukkede skoler og lukkede restauranter.
»Det kan man godt indstille sit sind på allerede nu,« lød det fra Mette Frederiksen.
