Man skal gå i takt og makke ret. Sådan lyder Uffe Elbæk og det tidligere radikale folketingsmedlem Linda Kristiansens kritik af arbejdsforholdene i den radikale folketingsgruppe.

»Man skal meget gerne være enig, og man skal meget gerne gå i takt. Og jeg har været ude med nogle personlige holdninger, som helt sikkert har givet irritation internt i gruppen, fordi det var soloudmeldinger,« siger Uffe Elbæk, tidligere kulturminister og medlem af den radikale folketingsgruppe.

I går valgte han at blive løsgænger for at kunne »ytre mig frit og uden strategisk filter i den offentlige debat«. Noget, der ikke bliver set mildt på fra den radikale ledelses side, mener Linda Kristiansen, der var folketingsmedlem fra 23. oktober 2012 til 1. april 2013, mens udlændingeordfører Zenia Stampe (R) var på barsel.

»Jeg oplevede ikke, at der var meget plads til den åbne debat på gruppemøderne. Der var lagt en holdning fra begyndelsen. Så det var spil for galleriet at tage en debat. Hvis man endelig stillede spørgsmål, så fik man at vide, at man var illoyal, og at man bare skulle gøre det, der blev meldt ud,« siger Linda Kristiansen.

Hun mener, at det i sidste ende er den radikale leder, Margrethe Vestager, der bærer ansvaret for debatkulturen i gruppen.

»Der er selvfølgelig en gruppeformand, der leder møderne, men presset kom fra Vestager. Man skulle helst ikke have sine egne holdninger. Det er en kultur, der præger hele gruppen, og som er accepteret af hele gruppen. Jeg synes, den var udemokratisk,« siger Linda Kristiansen.

En atypisk politiker

Og sine egne holdninger, dem har Uffe Elbæk. Både når det gælder offentlighedsloven, vækstdagsordenen og fædrebarsel, hvor han er uenig i regeringens politik. En uenighed, han ikke har haft mulighed for at lufte offentligt, uden at han oplevede at blive irettesat af den radikale gruppeformand Sofie Carsten Nielsen. ,

»Det har jeg ikke kunnet, hvis jeg samtidig skulle indordne mig under de grupperegler for god politisk opførsel, som vi har i den radikale gruppe,« lyder Elbæks vurdering.

At Uffe Elbæks politiske drive og utraditionelle tilgang til politik er svær at passe ind i de gængse rammer for at bedrive politik på Christiansborg blev allerede tydeligt, da han som nyvalgt folketingsmedlem blev udnævnt til kulturminister, og ikke mindst da han godt et år efter trådte tilbage. Mange ministre har stået stormvejr igennem, der både i styrke og varighed var mere kritiske end Uffe Elbæks placering af fem af Kulturministeriets arrangementer på sin mands arbejdsplads, Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK). Men efter seks dage i medieorkanen ville Elbæk ikke mere. Og hans begrundelse var ikke af den slags, man normalt hører på Christiansborg.

»Hvis der er noget, som er vigtigere end at være kulturminister, så er det at have et godt forhold til sin mand og få kærligheden til at hænge sammen,« lød det dengang fra Uffe Elbæk, som ikke lagde skjul på, at AFUK-sagen havde været hård ved hans familie.

I går var det ikke kærligheden, men de politiske idealer, der blev prioriteret fremfor en karriere i det Radikale Venstre. Og der var »respekt« til den atypiske politiker fra hovedparten af de knap 300 personer, som havde valgt at kommentere beslutningen på hans Facebook-side. Mange af dem beklagede, at en person som Uffe Elbæk har svært ved at komme til orde i dansk partipolitik.

For meget topstyring

Det samme gør Lone Dybkjær, der er tidligere miljøminister og mangeårigt radikalt folketingsmedlem frem til 2011. På weekendens radikale landsmøde kritiserede hun i skarpe vendinger den radikale ledelse for at have droppet den øremærkede barsel til mænd. Sagen, der ifølge Uffe Elbæk, var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

»Jeg synes, det er superærgerligt, at Uffe Elbæk forlader partiet. Vi har brug for en fritænker som ham. Men sådan som livet ser ud i politik i dag og ikke mindst, hvis man har regeringsmagten, så er der meget topstyring. Det kan ikke nægtes,« siger Lone Dybkjær.

Hun advarer imod en generel udvikling, hvor enkeltmedlemmer i folketingsgrupperne og partiorganisationerne får sværere og sværere ved at komme til orde, fordi al uenighed let kommer til at fremstå som ballade i medierne. En udvikling, som ifølge Lone Dybkjær især udfordrer et parti som de Radikale, der har tradition for en aktiv debatkultur.»Det er klart. Vi kunne jo se, at det andet parti, som holdt landsmøde i weekenden (Dansk Folkeparti red.), de diskuterede af gode grunde ikke, for der har man besluttet sig for at være topstyret. Vi har ikke besluttet os for at være topstyret, vi er bare blevet det,« siger Lone Dybkjær, som ikke vil blande sig i de interne forhold i den radikale folketingsgruppe.

I partiet, der i sin seneste imagekampagne bryster sig af, at »Vi lytter. Før vi beslutter,« er det gruppeformand Sofie Carsten Nielsen, der står på mål for kulturen i folketingsgruppen. »Selvfølgelig berører det her mig, og der er helt sikkert plads til forbedring. Men jeg synes faktisk, at der er højt til loftet i den radikale folketingsgruppe. Som gruppeformand forsøger jeg at fremme en kultur, hvor vi kan tale åbent om tingene og bruge gruppemøderne til at lufte frustrationer og holdninger,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Fremover bliver der én mindre til møderne. Uffe Elbæk lover fortsat at pege på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, men ønsker at skabe en ny politisk platform. En han kan tale frit fra.