Kristian Jensen om DF: Vi har ikke samme ambitionsniveau

Danmarks nye finansminister, Kristian Jensen (V), skal sikre både vækst og nye job. Men hans måske vigtigste opgave bliver at finde fælles fodslag med »protestpartiet« Dansk Folkeparti.

Finansminister Kristian Jensen (V) har mange komplicerede opgaver. En af dem bliver at finde fælles fodslag med Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Indpakkede flasker og andre gaver står stadig med fremtrædende pladser på det kontor, som Kristian Jensen (V) i sidste uge overtog i Finansministeriet.

Han troner nu på toppen af Danmarks mest magtfulde økonomiske ministerium. Hans vej dertil er belagt med interne magtkampe og ofre.

Det har haft omkostninger for Venstre at danne ny regering med Liberal Alliance og de Konservative. Nogle Venstre-folk har fået mindre prestigefyldte ministerposter. Andre er sat helt af ministerholdet.

Flere analyser trækker desuden en lige linje fra det kælderlokale under Odense Congress Center, hvor Kristian Jensen i juni 2014 afblæste kupforsøget mod Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, til hans nye ministerkontor i Finansministeriet.

At Kristian Jensen har fået det ministerium, der er hele omdrejningspunktet for regeringens økonomiske politik, udlægges sådan, at Lars Løkke Rasmussen langt om længe har betalt det, der var prisen for relativ fred i Venstre.

Hele den forhistorie parkerer Kristian Jensen kort og kontant:

»Jeg tror, at danskerne er fuldstændig ligeglade med alle de skriverier. De vil se, hvilke resultater, der leveres fra kontoret her,« siger han.

Adspurgt om finansministerposten er et drømmejob, kan han alligevel ikke helt dy sig:

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er meget tilfreds med at have fået finansministerposten. Når man står i en situation med en ny regering, har ingen ministerposter, før statsministeren ringer. Og jeg er meget glad for, at Lars bad mig udfylde denne opgave,« fortsætter han.

Og så hævede Venstre ambitionerne

Nu vil Kristian Jensen have det til at handle om kerneopgaven. Den store politiske prøve, som hans forgænger, Claus Hjort Frederiksen (V), ikke formåede at løse i efteråret: At få enderne til at mødes i en stor økonomisk aftale.

En aftale, som skal sikre, at vi får højere vækst, end der ellers er lagt op til - så vi kan »have råd til at udleve de drømme, vi har«, som Jensen selv formulerer det.

I den ene ende er Liberal Alliance gået med i regering, og det har haft den pris, at ambitionerne nu er blevet større. V-regeringens 2025-plan skulle nå et mål om 40.000 nye job - VLAK-regeringens bebudede plan vil nå op på 55.000-60.000.

Og det gør det ikke just nemmere at nå den anden ende, hvor Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet skal levere de sidste mandater til et flertal, men afviser regeringens mest vidtgående forslag om f.eks. at hæve pensionsalderen.

»Regeringen har et meget højt ambitionsniveau for, hvor vi skal hen med reformer. Vi ved godt, at der ikke umiddelbart er andre partier i Folketinget, der har et tilsvarende højt niveau. Så må vi gøre det, som politikere gør: Lave en forhandling og se, hvad der kan gøre det attraktivt for f.eks. Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti at være med,« siger Kristian Jensen og lægger vægt på, at regeringsgrundlaget også lover flere penge til forsvaret, politiet og sundheds- og ældresektoren i de kommende år.

Det er tre klare prioriteter for Dansk Folkeparti, som finansministeren ser det største potentiale i at danne flertal med.

»Jeg synes, at Dansk Folkeparti i højere grad - når man kigger på det historisk - har været i stand til at tage ansvaret på sig. Vi har gennem VK-regeringens levetid lavet en lang række svære aftaler. Så jeg er mere optimistisk omkring, at DF vil være klar til at bære ansvar, end jeg er i forhold til Socialdemokraterne,« siger Kristian Jensen.

Ganske som sin forgænger klandrer han også Socialdemokratiets 2025-oplæg for at være utroværdigt.

»Når jeg nu nævner Socialdemokraterne, er det fordi, de efter lange tilløb endelig kom med noget, der skulle ligne en plan omkring økonomisk vækst fremadrettet. Men som slet ikke lever op til de kvalitetskrav, der skal være for, at den kan være troværdig,« lyder det

Men har Dansk Folkeparti da leveret sådan en plan?

»Nej, det har de ikke leveret. Til gengæld har jeg en lang erfaring for at have lavet aftaler sammen med dem, mens jeg var en del af VK-regeringen som skatteminister.«

Belastet forhold til DF

Forholdet til DF og Kristian Thulesen Dahl bliver afgørende for landets nye finansminister. Og det forhold er tilsyneladende mere belastet end forgængeren Claus Hjort Frederiksens.

År efter år forhandlede han som finansminister gennem forskellige regeringer finansloven på plads med DF i gensidig respekt. Kristian Jensen udgav derimod i november som udenrigsminister bogen ”I Danmarks tjeneste”, hvor han beskriver DF som et protestparti.

»Magtens åg vil komme til at hvile tungt på DFs skuldre, og det vil være umuligt for dem at fortsætte deres nuværende ansvarsfrie løftepolitik,« skriver han blandt andet.

En besynderlig tak fra Kristian Jensen for 15-16 års samarbejde, bemærkede DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, umiddelbart inden trekløverregeringens ministerposter blev fordelt.

»Hvis han skal indtage en rolle, hvor han skal have samarbejdet med os til at glide, så er det nok nogle andre toner, der skal lyde fra ham, end det man så i denne her bog,« sagde DF-formanden.

Som Danmarks nye finansminister påpeger Kristian Jensen, at han i bogen faktisk også inviterer Dansk Folkeparti med i regeringen, og at han opfordrer partiet til at gøre sig klar til det.

»For jeg kan sagtens se Venstre og Dansk Folkeparti sidde i regering sammen i fremtiden,« siger han.

I har ikke gjort det i denne omgang, og hvordan kan man se det for sig fremover?

»For at man kan sidde i regering sammen, skal man kunne dele ambitionsniveau og retning. Og dér er Venstre og Dansk Folkeparti ikke endnu på for eksempel spørgsmål om, hvor vigtigt det er at få vækst i samfundet og omkring et øget arbejdsudbud,« siger Kristian Jensen.

Flere skal i arbejde

Netop arbejdsudbud er stridens kerne i den plan, som Finansministeriet nu regner på igen. Efterårets 2025-plan er blevet hakket i stumper og stykker og fordelt ud i den nye VLAK-regerings politiske drejebog. Nogle steder skal der tilføjes, andre steder skal der fjernes, før en ny version kan præsenteres.

»Hvor vi tidligere var ét parti i regering, er vi nu tre. Alle tre partier har naturligvis forskellige holdninger til de forskellige elementer. Og selvom vi har en fælles ambition og målsætning om, hvor vi skal hen, så er der et behov for, at vi nu lige får regnet ting efter,« siger Kristian Jensen, som derfor også er yderst fåmælt med, hvordan han forestiller sig at få 55.000-60.000 flere i arbejde.

Efterårets 2025-plan fandt samlet set kun frem til 31.000 nye job. Og ca. 12.000 af dem skulle komme ved at hæve pensionsalderen med et halvt år. Både de Konservative og Liberal Alliance har tidligere lagt op til at hæve pensionsalderen med et helt år. En mulighed, som Kristian Jensen hverken vil afvise eller bekræfte.

»Vi har ikke lagt os fast. Det er det ærlige svar. Det er ikke sådan, at jeg gemmer på en hemmelighed,« siger Kristian Jensen.

Kigger man på de seneste års reformer, skal man lægge både reformen af førtidspension, kontanthjælpsreformen, halveringen af dagpengeperioden, SU-reformen og skattereformen sammen for at nå i nærheden af det mål, som regeringen nu har sat sig.

Samlet set har det ifølge Finansministeriets tal øget beskæftigelsen med godt 50.000 personer, mens regeringens ambition altså er 5.000-10.000 højere. Kristian Jensen mener da heller ikke, at hans kommende reformplan kan nå hele vejen.

»Jeg har ikke en forventning om, at vi i løbet af et år frem mod næste års finanslov har gennemført samtlige reformer, der skal til for at nå målet i regeringsgrundlaget,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen talte i sommer om, at han kiggede i et katalog af ubehageligheder frem mod 2025-planen. Hvad for et katalog kigger du i?

»Jeg kigger vel i nogenlunde samme katalog. Men jeg kigger også i et katalog, som jeg i højere grad vil kalde gulerødder end ubehageligheder. Hvis man sætter skatten ned for folk, så det bedre kan betale sig for smeden at tage en overarbejdstime, jamen så får man folk til at levere en større arbejdsindsats,« forklarer Kristian Jensen.