Kristian Jensen erkender lovboom

I november ville Venstre »fjerne en regel hver uge, og gerne måles på det«. Men antallet af nye regler og retningslinjer er steget kraftigt siden regeringen kom til.

Regeringen har siden 2001 indførte flere nye love og regler - stik imod deres egen målsætning. Gruppeformand Kristian Jensen (V) erkender problemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

- Vores mål skal være at fjerne en regel hver uge. Og det vil vi gerne måles på, sagde Venstres gruppeformand Kristian Jensen til Ritzau den 7. november 2010.

I går kunne Berlingske Tidende fortælle, at tilvæksten af nye love og retningslinjer er steget med 66 procent fra 2001 til 2010. I 2001 stod regeringen bag 1.084 nye love, bekendtgørelse og cirkulærer, mens det tal nu er steget støt til 1.643 nye love og retningslinjer.

Læs også: VK-regering bag lovboom

I dag formulerer gruppeformanden citatet lidt anderledes.

- Jeg har sagt til Ritzau, at vores mål er at foreslå at fjerne en regel hver uge. Det var det, jeg kunne forpligte Venstre til. Jeg kunne ikke forpligte Venstre til at fjerne en regel, for det har vi ikke mandat til, siger gruppeformand Kristian Jensen (V).

Nemmere at være dansker?

Samtidig angriber han Berlingskes opgørelse.

- Antallet af lovændringer siger ikke noget om, hvor meget det belaster borgerne. Det er mængden af aktive love og regler, der er afgørende - for en ændring kan også være en lempelse, siger gruppeformanden.

Men lad os få slået det fast. Mener du, at antallet af aktive love og regler er faldet siden 2001?

- Nej, det mener jeg da ikke. Har jeg sagt det?, spørger han.

Mener du, at det er blevet nemmere at være dansker siden 2001?

- Nu spørger du om mange forskellige ting. Vi har erkendt fra regeringens side og fra Venstres side, at der er kommet for mange nye regler til. Derfor kom vi i august måned 2009 med et katalog over 105 regler, som skulle forenkles eller afskaffes, siger gruppeformand Kristian Jensen (V).

Læs også: Støjberg: Ledige møder for mange regler

Han henviser blandt andet til beskæftigelsesminister Inger Støjbergs udspil om at afbureaukratisere aktiveringsområdet.

Kvalitetsreform dumper 

I sommeren 2007 lancerede regeringen sin kvalitetsreform under overskriften »Bedre velfærd og større arbejdsglæde«. Målet var forbedret service, mindre bureaukrati og øget fokus på innovation – men siden er antallet af regler altså steget støt, og ifølge et flertal af de kommunale ledere har reformen ikke haft den ønskede virkning.

Læs også: Kvalitetsreform får dumpekarakter

Hele 55 procent af lederne i kommunerne mener ikke, at der med reformen er blevet skabt rammer for at forbedre kvaliteten af den kommunale service, viser en undersøgelse, der er foretaget af Lederne i samarbejde med Syddansk Universitet og Kommunaldirektørforeningen.

»Prisen er for høj for borgerne«

Ifølge flere eksperter er konsekvensen af de mange nye regler, at det danske samfund er blevet sværere at begå sig i.

- Borgernes og virksomhedernes forhold bliver stadig mere reguleret, og det er sværere for almindelige mennesker at overskue, hvad man må og ikke må. Det skaber utrolig stor usikkerhed, og der er også ret store effektivitetstab i det, siger professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.

Læs også: Regler forringer velfærden

FTF-formand Bente Sorgenfrey opfordrer regeringen til at opstille meget klare målsætninger for afbureaukratisering.

- Prisen er for høj for borgerne. Samtidig er de offentligt ansatte frustrerede over alle de administrative byrder, fordi de er uddannet til at tage sig af kernevelfærd, siger Bente Sorgenfrey, der mener, at behovet for afbureaukratisering er mere aktuelt end nogensinde, fordi der om få år bliver alvorlig mangel på arbejdskraft.