I en kronik i Berlingske søndag slår de fire borgerlige partier på tromme for at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en separat ungdomsdomstol, der skal beskæftige sig med ungdomskriminalitet.

Men hvis ambitionen er at komme ungdomskriminalitet til livs, er det en dårlig ide, lyder det fra Kriminalforsorgsforeningen.

»Der findes ikke et fagligt som sagligt redeligt argument for at sænke lavalderen,« lyder det fra formand hos Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting i en skriftlig kommentar.

»Det er et faktum, at kriminaliteten i Danmark ikke falder ved det fyldte 15. år. Det vil sige, at lavalderen i sig selv ingen præventiv virkning har,« siger han videre i meddelelsen.

Han refererer blandt andet til en undersøgelse fra Norge, hvor man i 90erne gik i den modsatte retning og hævede den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år, hvilket bevirkede, at kriminaliteten faldt blandt de 14-årige.

I kronikken anfører de fire borgerlige partiledere, at der er en hård gruppe af unge kriminelle, der spekulerer i at begå kriminalitet, mens de er under den kriminelle lavalder.

»Vi har brug for et system, der kan håndtere unge kriminelle, så det foregår på en sikker og ansvarlig måde for andre i samfundet og samtidig sørge for, at de unge får den hjælp, de har brug for,« skriver de i kronikken.

Men hvis man gerne vil hjælpe de unge, hjælper det ikke at smide dem i fængsel, lyder det fra John Hatting.

»Konsekvensen af en sænket kriminel lavalder er flere kriminelle, mere kriminalitet og flere ofre - hvilket er stik imod hensigten. Ved ophold i fængsler eller andre former for sikrede institutioner udvikler de unge en asocial adfærd, asociale attituder og en negativ opfattelse af samfundet,« påpeger John Hatting.

Også i rød blok får forslaget en kølig modtagelse - både SF og S afviser forslaget og henviser begge til, at ungdomskriminaliteten er den laveste i 10 år.