Krav: Slut med snit på over 12 – drop det kunstige karakter-boost

Afskaf bonusordningen, der betyder, at unge kan booste deres gennemsnit, hvis de er hurtige til at påbegynde en videregående uddannelse, mener flere partier, universitetsrektorerne og gymnasielærerne. Uddannelsesminister Ulla Tørnæs afviser. Ordningen er et godt incitament til at få unge hurtigt i gang, mener hun.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Natten mellem fredag og lørdag får titusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet. Størstedelen af dem har søgt ind på en videregående uddannelse senest to år efter, at de afsluttede gymnasiet, og det betyder, takket være den såkaldte kvikbonus, at de har kunnet gange deres gennemsnit med 1,08.

Karakterbonussen trådte i kraft i 2009, og tanken bag er, at den skal få landets unge hurtigt i gang med en uddannelse og afholde dem fra at tage for mange sabbatår, efter at studenterhuen er sat på hovedet.

Men ordningen er uhensigtsmæssig og pumper adgangskvotienterne på uddannelserne kunstigt op, mener flere partier og aktører på uddannelsesområdet, der nu foreslår den afskaffet.

»Den skaber et skævt incitament, fordi den er med til at skabe en forståelse af, at gode studerende er hurtige studerende, og vi lægger et unødigt pres på de unge. Og så ser det helt skørt ud, at vi hvert år har uddannelser med tårnhøje adgangskvotienter, som i nogle tilfælde bryder skalaen,« siger SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark.

Flere uddannelser kræver over 12

I 2014 krævede to uddannelser for første gang 12 eller mere i gennemsnit – det vil sige mere end skalaens højeste karakter.

Sidste år toppede International Business på Copenhagen Business School med en adgangskvotient på 12,3, og lige derefter fulgte Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet, der krævede et gennemsnit på 12,1. Resten af uddannelserne i top ti krævede et gennemsnit på 11 eller mere.

De voksende adgangskvotienter fik sidste år daværende uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen (R), til at foreslå at sløjfe kvikbonussen, og det står de Radikale fortsat fast på.

»Studierne skal optage unge ud fra, hvor de passer bedst, og hvem der er dygtigst – ikke hvem der er hurtigst,« siger uddannelsesordfører Ida Auken.

Også Alternativet og Enhedslisten bakker op om at afskaffe ordningen.

De røde partier ønsker desuden, at hele optagelsessystemet nytænkes, så karaktererne fylder mindre, og motivation i form af eksempelvis samtaler eller optagelsesprøver bliver mere tungtvejende kriterier. En idé, Dansk Folkeparti er med på.

»I den forbindelse er det relevant at kigge på, om 1,08-reglen skal afskaffes. Der er noget ulogisk ved, at man kan gange sit snit med noget som helst, så på den måde giver den ikke rigtig mening. Omvendt er den en del af tilskyndelsen til at komme hurtigere i gang med sin uddannelse, så det er noget, vi må diskutere,« siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Socialdemokraterne er til gengæld ikke tilhængere af at lave om på optagesystemet, og uddannelsesordfører Mette Reissmann vil heller ikke umiddelbart gå med til at afskaffe bonusordningen, selv om det var en minister fra SR-regeringen, der sidste år foreslog at afskaffe den.

»Vi er åbne over for diskussionen, men det er ikke noget, der er øverst på vores agenda. Det er et godt instrument at have en gulerod, der sikrer de unge et højere snit, hvis de går hurtigt i gang med en uddannelse,« siger hun.

Liberal Alliance ønsker et opgør med hele universitetssystemet, som ifølge uddannelsesordfører Henrik Dahl er »bureaukratisk og elendigt tænkt«. Han ser i stedet gerne, at universiteterne får fuldstændig frihed til selv at bestemme, hvordan de vil optage.

Et alvorligt pres på eleverne

Uddannelsessektoren kræver også et opgør med ordningen, og gymnasielærerne melder om, at den bidrager til, at der lægges »et alvorligt pres på eleverne«.

»Vi har alt for meget fokus på, at eleverne skal begynde tidligt. I virkeligheden bør det handle om, at de skal begynde på de rigtige uddannelser, og det skal de gøre, når de er klar til det,« siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen.

I 2013 nedsatte den forrige regering Kvalitetsudvalget, der fik til opgave at kigge uddannelsessystemet igennem, og sidste år påpegede udvalget i sin rapport flere problemer ved det nuværende optagesystem.

Udvalget konstaterede blandt andet, at de dygtigste unge »klumper sig sammen på et beskedent antal uddannelser«, der stiller høje krav til karaktergennemsnittet, og at de glemmer at overveje, om »evner og motivation egner sig bedre andre steder«.

Det er et billede, universitetsrektorerne kan genkende.

»Jeg er bekymret over, at netop det fokus på tal og karakterer gør, at unge ender med at vælge de uddannelser, der passer til deres karaktergennemsnit. Der kommer til at ligge en prestige i det. Det ville fjerne noget af det fokus og gøre hele processen mere overskuelig for de unge, hvis man afskaffede sådan noget som bonusordningen,« siger formand for Rektorkollegiet hos Danske Universiteter Anders Overgaard Bjarklev.

Syv ud af ti er hurtigstartere

Politikerne har indført flere incitamentsordninger, der skal få de unge hurtigt gennem uddannelsessystemet, og gennem årene er andelen, der begynder på et studium inden for to år, vokset støt.

I 2008, inden kvikbonussen blev indført, var andelen 70 procent. Den er siden vokset til 72 og har ligget stabilt på det leje i nogle år.

En ikke særligt imponerende effekt, mener professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Peter N. Allerup.

»Umiddelbart vil jeg sige, at det ikke er umagen værd at installere sådan nogle ordninger, for de unge er faktisk ret hurtige til at komme i gang. Det her system understøtter hele tendensen til, at unge bare skal kunne brillere og svare rigtigt og belønner ikke dem, der tænker kreativt og ud af boksen. Der er al mulig grund til at afskaffe de bonusordninger,« siger han.

Trods kravet fra flere sider står uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) fast på, at karakterbonussen er nødvendig.

»Det er stadig regeringens målsætning, at de unge skal påbegynde en videregående uddannelse så hurtigt som muligt efter endt adgangsgivende eksamen. Og den her ordning er en af flere forskellige incitamenter, som skal understøtte den målsætning,« siger hun og tilføjer:

»Og der er altså stadig to år, hvor man kan tage på jordomrejse eller højskole, eller hvad man nu har lyst til.«

Men er det hensigtsmæssigt, at adgangskvotienterne er begyndt at sprænge karakterskalaen?

»Nej, og jeg forstår godt, at man synes, det virker mærkeligt og uhensigtsmæssigt. Men det vigtigste er, at adgangskravene er ens for alle, og at alle kan gange med 1,08, hvis de går i gang med en uddannelse inden for to år,« siger Ulla Tørnæs.