Krav: Politikere skal have direkte adgang til embedsmænd - uden om ministrene

Ti udvalgsformænd på tværs af Folketingets partier kræver, at regeringen ændrer praksis, så de folkevalgte får bedre adgang til at trække på embedsværkets ekspertise. Regeringen afviser forslaget for at undgå kasketforvirring.

Landets embedsmænd må ikke være til stede ved udvalgs­møder i Folketinget, uden at den øverste minister på området selv tager med. Det afskærer Folketingets medlemmer fra vigtig, afgørende viden, advarer en lang række udvalgsformænd.
Læs mere
Fold sammen

Flere folkevalgte havde et akut behov for at blive klogere på situationen.

Kort forinden var Danmark blevet ramt af et terrorangreb, der havde kostet to mennesker livet og sendt chokbølger igennem nationen­. Nu forestod en politisk diskussion om, hvad man kunne gøre for at mindske risikoen for, at der sker gentagelser i fremtiden, og den diskussion ville folketingspolitikerne klædes på til med en lukket ekspert­høring på Christiansborg den 25. februar.

Men en praksis, som blev indført 13 år tidligere, satte en midlertidig kæp i hjulet for, at politikerne kunne få direkte input fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der spiller en central rolle i terrorbekæmpelsen, og Kriminalforsorgen, som til daglig skal håndtere den radikalisering i fængslerne, som ­gerningsmanden Omar El-Hussein efter alt at dømme gennemgik.

De to myndigheders fravær skabte udtalt frustration blandt politikerne, hvorfor retsudvalget efterfølgende klagede til Folke­tingets øverste organ, præsidiet, over det, man betragter som »mangelfuld faglig bistand« i en situation, der var »meget aktuel og presserende«.

Sagen har rod i en regel, som blev indført af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i år 2002. Reglen betyder, at landets centrale embedsmænd ikke må være til stede ved udvalgsmøder i Folketinget, uden at den øverste minister på området samtidig er til stede. Og idet hverken justitsminister Mette Frederiksen (S) eller forsvarsminister Nicolai Wammen (S) havde tid til at dukke op til terrorhøringen, kunne FE og Kriminal­forsorgen altså heller ikke.

Først i torsdags, altså længe efter terror­angrebet, blev der plads til et nyt møde i kalenderen, og her mødte kun justits­ministeren og en embedsmand fra Kriminal­forsorgen op. Forsvarsministeren og dermed også FE udeblev.

Problemer som dette er der tilsyneladende nu så mange af, at store dele af Folketinget har fået nok. Ti formænd for Folketingets stående udvalg, som repræsenterer vidt forskellige partier, og som Berlingske har interviewet, råber således vagt i gevær. De kræver alle, at den nuværende regering ændrer praksis, så folketingspolitikerne kan blive klædt fagligt bedre på i vanskelige sager og få bedre adgang til at trække på den viden og ekspertise, som regeringens embedsmænd sidder inde med.

Formanden for Folketingets Socialudvalg, socialdemokraten Orla Hav, mener, det er en sag for den siddende statsminister, og at det ville »klæde folkestyret« at ændre reglerne.

»Det er efterladenskaber fra Anders Fogh. Han skruede et system sammen, hvor han definerede, at folketingspolitikerne ikke kunne få adgang til ministeriernes folk, uden at der var en minister til stede. Det, synes jeg simpelthen, er primitivt i et moderne samfund. Derfor vil jeg gerne opfordre den nuværende regering til hurtigst muligt at lave det om,« siger han.

Flere sager

Samme melding kommer fra Karina Lorentzen (SF), der som formand for retsudvalget har formuleret flere klager til Folketingets Præsidium over problemstillingen. Hun mener, at reglerne er udtryk for en »forældet tankegang«.

»Retsudvalget er jo ikke sådan et ekspeditionskontor, der bare blåstempler alt, der kommer fra Justitsministeriet. Vi skal jo have baggrunden med. Men oplevelsen i retsudvalget er, at man meget gerne vil have vores stemmer, men at man meget nødig vil give os noget viden den anden vej. Det er et demokratisk underskud,« siger hun.

Siden sommerferien har der været flere konkrete sager, hvor embedsmænd er blevet nægtet deltagelse i høringer i folketingsregi, fordi ministeren på området ikke har kunnet være til stede, eller fordi ministeren hellere­ selv har villet holde oplægget.

I juni blev PET og politiet således pillet af som oplægsholdere til en høring afholdt af udlændinge- og integrationsudvalget om radikalisering, hvor politikerne blandt andet ville blive klogere på ekstremistiske miljøer og den forebyggelse, politiet og PET udfører. I stedet ville daværende justits­minister Karen Hækkerup (S) selv give orienteringen­.

Et parallelt scenarie udspillede sig i denne uge, hvor forskningsordførerne fra Venstre og Socialdemokraterne, Esben Lunde Larsen (V) og Jeppe Bruus (S), i regi af forskningsudvalget havde arrangeret en høring om såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening. Konkret handler det om, hvordan myndighederne eksempelvis håndterer katastrofesituationer såsom et udbrud af bakterien MRSA.

Ifølge udvalgets sekretær, Finn Skriver, havde afdelings- og kontorchefer fra tre ministerier givet tilsagn om, at de gerne ville deltage for at give politikerne og de øvrige fremmødte faglig viden om området. Men kort inden høringen meddelte regeringen, at man i stedet ville sende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), som kunne give en kort orientering. Med sig ville hun tage en styrelsesdirektør, der ligeledes ville holde et kort oplæg. Her­efter ville de begge forlade høringen.

Dette fik Esben Lunde Larsen og Jeppe Bruus til at træffe en kontant beslutning – nemlig at aflyse høringen i protest mod regeringen. Midt i ugen sendte også de en klage til Folketingets Præsidium, hvori de skrev, at det »vanskeliggør Folketingets arbejde betydeligt, at det ikke er muligt at afholde høringer med tekniske gennemgange fra relevante embedsmænd«.

Esben Lunde Larsen kalder situationen »helt, helt uacceptabel«.

»Folketinget, som er folkets repræsentant over for den udøvende magt, nemlig regeringen, skal have ufiltreret adgang til information. Det er dybt kritisk, hvis en regering forsøger at blande sig i Folketingets arbejde,« siger han.

»Der må heller ikke kunne rejses tvivl om, at det er ministeren, der er ansvarlig over for Folketingets« fortsætter justitsminister Mette Frederiksen.  Fold sammen
Læs mere

Lykketoft ønsker mere liberal tilgang

I Folketingets Præsidium, som netop har modtaget klagen, erklærer Venstres medlem, Bertel Haarder, sig nu klar til at ændre »sæd og skik« i Folketinget med en ny betænkning, der ikke længere skal indeholde et generelt forbud mod, at embedsmænd kan møde op i Folketingets udvalg uden ministerens tilstedeværelse.

»Det er embedsmændenes viden, man har brug for at trække på, og ikke ministerens, som ofte ikke er meget klogere end medlemmerne. Og så slipper man samtidig for at blive tyranniseret af ministerens travle kalender, som ofte er en stor plage for folketings­udvalgene,« siger han.

Han mener dog stadig, at ministrene skal have mulighed for at nedlægge veto i hvert enkelt tilfælde.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), erklærer sig åben over for en diskussion om at ændre betænkningen, men under­streger, at det i sidste ende er regeringens beslutning. Allerede nu vil han dog »henstille« over for regeringen, at man skal have en mere »liberal tilgang til regelsættet«.

»Jeg synes, ministrene skal overveje, hvornår det er helt problemfrit at sende en embedsmand over. Det er klart, at man skal passe på med ikke at gøre embedsmænd til politikere, men jeg mener bestemt, det er noget, man bør se mere pragmatisk på,« siger han.

Fokus på det faglige

Udvalgsformændenes protester over de nuværende regler rammer ind i en principiel debat om magtbalancen mellem Folke­tinget som lovgivende magt og regeringen som udøvende magt samt den mængde af viden – eller mangel på samme – som er til stede, før det enkelte folketingsmedlem trykker på den grønne knap i folketings­salen og dermed vedtager lovændringer, der kan få betydning for samfundet.

Venstres Mads Rørvig, som er formand for et af de mest lovgivningstunge udvalg i Folketinget, nemlig skatteudvalget, kræver, at regeringen udvider politikernes adgang til at få bistand og viden fra embedsmændene.­

»Al viden og regnekraft ligger i det danske system hos regeringen, og det er i for­vejen paradoksalt, fordi den lovgivende magt dermed er afhængig af den udøvende magt. Derfor er det særlig vigtigt, at Folketinget selvfølgelig skal have adgang til den viden, hvis den lovgivende magt overhovedet skal kunne fungere og kunne kontrollere regeringen,« siger han.

»Jeg tror, den til enhver tid siddende regering skal passe meget på efterhånden. For hvis det her bliver ved, vil der komme en kæmpe modreaktion fra Folketingets side, som vil blive nødt til at opruste meget kraftigt. Den boble er allerede nu ved at springe,« fortsætter Rørvig.

Da Fogh-regeringen indførte de nu udskældte regler i 2002, skete det med den begrundelse, at det vil »sløre«, hvem der har ansvaret på ministerområdet, hvis ministeren ikke er til stede. Med andre ord ville det udfordre det ministerstyre, der gælder i Danmark, hvor ministeren har ansvaret for alt, der foregår på dennes område.

Samtlige af de udvalgsformænd, der kræver reglerne lempet, understreger da også, at det er afgørende vigtigt, at embedsmændene holder sig til det faglige og undlader at svare på spørgsmål, der har en politisk undertone. Men den skelnen er meget svær at foretage, mener Per Hansen, der er næstformand i Djøf, og som derfor er imod, at embedsmænd i højere grad skal kunne bistå folketingsmedlemmer­.

»Vi synes, det giver anledning til nogle principielle overvejelser om ministerens mulighed for at løfte sit ansvar over for Folketinget, hvis ministeren ikke er der. Grænsen mellem politiske og tekniske spørgsmål er ikke knivskarp. Selv et teknisk spørgsmål kan ofte have politisk betydning,« siger han.

Foto: Kamilla Wichmann (tegning). Fold sammen
Læs mere

I regeringstoppen er der da heller ikke noget, der tyder på, at man vil lade Folke­tinget få øget adgang til at trække på embedsmændenes viden ved høringer og udvalgsmøder.

I en skriftlig kommentar til Berlingske skriver justitsminister Mette Frederiksen (S), at der på den ene side ikke »kan herske tvivl om«, at Folketingets udvalg »skal have det fagligt stærkest mulige grundlag at træffe beslutninger på«, men at regeringen på den anden side er meget skeptisk over for at lade embedsmænd være alene med folketingsmedlemmer, fordi de »aldrig« må »bringes i en situation, hvor de varetager en politikerrolle«.

»Der må heller ikke kunne rejses tvivl om, at det er ministeren, der er ansvarlig over for Folketinget,« fortsætter Frederiksen.

På den måde indkapsler justits­ministeren det »enorme dilemma«, som diskussionen om folketingsmedlemmers adgang til embedsmænd rummer, mener lektor i forvaltningsret­ ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

»For på den ene side er det dybt forståeligt, at folketingsmedlemmerne føler sig helt klædt af vidensmæssigt i forhold til regeringen. Særligt i en verden, der bliver mere og mere specialiseret og kompliceret. På den anden side kan embedsmændene hurtigt ende lidt i nogle dobbeltroller, der gør det svært at placere et ansvar. Jeg siger ikke, at man ikke kan finde en løsning. Men man skal virkelig tænke sig godt om,« siger Bønsing.­