Krasnik: »Khader, Knuth og Henriksen burde møde klar og vred afvisning blandt borgerlige politikere«

Politisk ugepost: Vi har samlet nogle af de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får overblikket her.

Foto: Malene Anthony Nielsen. Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, skriver i en leder, at borgerlige politikere uden omtanke fører politisk bandekrig. Få forklaringen i denne ugepost. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Hvis livet er kommet i vejen for at følge med i ugens gang i dansk politik, er der ingen grund til dårlig samvittighed.

Man kan nemlig – som altid - samle op med ugeposten, der denne gang handler om bl.a. oprustning af forsvaret. Om dén sag, som udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ikke kan slippe. Og om dét, som Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, beskriver som »højrefløjens bandekrig«.

Kampen om Thornings eftermæle

Men vi begynder med Helle Thorning-Schmidt, som ret pludseligt blev formand for Socialdemokratiet. Som blev Danmarks første kvindelige statsminister. Og som forsvandt ud af politik nærmest lige så pludseligt.

Denne uge har Helle Thorning-Schmidt for alvor kastet sig ind i kampen om eftermælet med portrætbogen 'Hvad man ikke dør af', hvor hun fortæller sin historie til Nina Munch-Perrin, journalist og kommunikationsdirektør i Finans Danmark.

Lægger man dertil Helle Thorning-Schmidts beskrivelser i dokumentarserien 'Statsministre', som dette efterår er blevet vist på DR, er det hér nogle af de erfaringer, som tilsyneladende står tilbage for Thorning:

  • At Socialdemokratiets tidligere formænd Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft var alt for ihærdige og direkte skadelige med deres mange råd ang. partiets kurs under hendes formandskab.
  • At SF skadede SRSF-regeringen, fordi partiet ikke kunne få greb om regeringsmagten.
  • Og at forholdet til Henrik Sass Larsen - partiets stærke mand og Thornings allierede – var belastet, da hun i 2011 nægtede ham den post som finansminister, som han var blevet stillet i udsigt.

Henrik Sass Larsens lød forleden i et skriftligt svar til både BT og Jyllands-Posten:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at hun aldrig på noget tidspunkt over for mig udtrykte, at hun havde mistet tillid til mig. Det ville man normalt gøre som leder eller kollega. Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret.«

Carsten Hansen, Socialdemokratiets tidligere gruppeformand og by- og boligminister, blandede sig torsdag ind i diskussionen og beskyldte torsdag Helle Thorning-Schmidt for at bebrejde alle mulige andre alt muligt:

I et interview med Jyllands-Posten fredag opfordrede Helle Thorning-Schmidt sin gamle makker, Henrik Sass Larsen, til at trække vejret og læse bogen.

I en reportage fra bogreceptionen på Arbejdermuseet torsdag eftermiddag skriver BTs politiske redaktør, Andreas Karker, at der var champagne, pindemadder og receptionsløver, men ikke én socialdemokrat fra folketingsgruppen, borgerrepræsentationen eller baglandet.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Tid til oprustning

Med gentagne advarsler om truslen fra præsident Vladimir Putins Rusland har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) hele 2017 varmet op til det forsvarsudspil, han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede onsdag. Det lægger bl.a. op til at øge Danmarks forsvarsbudget med 4,8 milliarder kroner om året, når forliget er indfaset i 2023.

»Prisen for fred og sikkerhed er steget. Ville jeg ønske, at det ikke var sådan? Ja. Kan vi ignorere, at det er sådan? Nej, det ville være endnu dyrere. Derfor vil vi investere mere i forsvaret,« sagde Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen.

Hvis udspillet bliver til virkelighed, svarer det til, at Danmarks forsvarsbudget øges til 1,3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, hvilket er langt under de to pct. af BNP, som Danmark ligesom andre NATO-lande har forpligtet sig til.

Men mindre kan også gøre det, må man forstå på reaktionen fra NATOs generelsekretær, Jens Stoltenberg:

Hvis man sætter regeringens udspil til forsvarsforliget 2018-2022 ind i et historisk perspektiv, lægger det op til at vende årtiers udvikling med at omlægge det danske forsvar fra et såkaldt territorialforsvar til at håndtere opgaver ude i verden.

Du kan selv udforske regeringens udspil her:

I øvrigt kom der dagen efter præsentationen en reaktion fra Rusland.

»Vi er nødt til at konstatere, at vi igen hører ikke-konstruktiv, uvenlig retorik i forhold til den angivelige russiske trussel fra danske embedsmænd. Desværre er det blevet en tradition og en vane, en dårlig vane,« sagde ministeriets talsmand, Maria Sakharova, torsdag formiddag under en pressebriefing.

Borgerlig bandementalitet

En anden advarsel lyder fra Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, som i en leder med overskriften »Højrefløjens Bandekrig« efterlyser demokratisk instinkt og kompas blandt borgerlige politikere.

Baggrunden er, at de konservatives Naser Khader, Venstres Marcus Knuth og DFs Martin Henriksen ifølge Krasnik fører »en absurd hetz mod to navngivne dansk-muslimer, Kathera Parwani og Sherin Khankan«.

Det kan du læse meget mere om her:

Og her:

Chefredaktøren ser det i sammenhæng med blandt andet diskussionen om et burkaforbud. Med loven mod »utryghedsskabende tiggeri«. Med imamloven og foranstaltninger mod hadprædikanter. Og det er i hans øjne lovgivning, som de facto retter sig mod særlige befolkningsgrupper og burde få alarmklokker til at ringe hos borgerlige demokrater.

»Khader, Knuth og Henriksen burde møde klar og vred afvisning blandt borgerlige politikere. Hvorfor sker det ikke?,« skriver Martin Krasnik og giver selv følgende forklaring:

»Der foregår en langsom udhuling af det demokratiske instinkt, en tribalisering, hvor borgerlige politikere uden omtanke fører politisk bandekrig. Man kan roligt bekymre sig om manglende demokratisk kompas i Dansk Folkeparti. Men hvor langt ind på højrefløjen, skal man før disse absurditeter støder på klare principper, der selvfølgeligt bliver forsvaret af borgerlige kræfter?«

Man kan se chefredaktøren skitsere synspunktet i denne video:

Støjbergs vedholdende hovedpine

Vi bliver i lidt samme tema, men går videre til en anden sag. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var onsdag i et tredje samråd om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

Du kan læse Politikens gennemgang af samrådet her:

Dansk Folkeparti har længe gjort det klart, at partiet har fredet ministeren i sagen. Og med den parlamentariske magt i ryggen, synes Inger Støjberg urørlig. Den situation kan du læse en analyse af her:

Til gengæld fastslog en enig opposition efter samrådet onsdag, at hvis det efter næste folketingsvalg lykkes at danne en S-ledet regering, så skal forløbet som minimum kulegraves.

»Det går ikke, at vi efterlader det danske folkestyre med en opfattelse af, at man bare kan tvinge myndighederne til at administrere ulovligt, tale sort og skifte forklaringer i Folketinget, uden at det har nogen konsekvenser, fordi man er en populær minister«, siger Socialdemokratiets Mattias Tesfaye til Politiken.

Og så skal du have de her tre kortere historier med:

  • Fredag mødtes regeringen for første gang med Dansk Folkeparti til reelle forhandlinger om finansloven for 2018. Umiddelbart efter mødet forklarede DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, Ritzau, at DF er imod besparelser på erhvervsskolerne. DF ønsker også, at denne omgang finansforhandlinger skal materialisere sig i flere politifolk. Og så har DF på forhånd forklaret, at partiet ønsker, at det skal være markant sværere at modtage SU og en lang række andre offentlige velfærdsydelser.
  • Du kan få et lille indblik i de lukkede forhandlinger om opblødning af den offentlighedslov, der er så omdiskuteret, at f.eks. 88.000 danskere i 2013 protesterede mod den på skrivunder.net.
    Regeringen foreslår i et fortroligt dokument, der er sendt til partierne bag den politiske aftale om loven, og som Berlingske er i besiddelse af, justeringer af loven. En ekspert i forvaltningsret læser udspillet som en reel opblødning af offentlighedsloven. En anden læser det som »kosmetiske ændringer«.

    Det kan du læse meget mere om her:

  • Shuaib Khan, leder af banden Loyal to Familia, blev denne uge idømt endnu en betinget udvisning, hvilket ifølge Jyllands-Posten udløste retsordføreres kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men så viste en analyse fra Institut for Menneskerettigheder, at de danske domstole lægger en blødere linje i forhold til udvisninger end Menneskerettighedsdomstolen. Og i stedet kritiseres nu de danske domstoles praksis.

Borgens hemmelige gange

Du kan også komme med ned i myriaden af hemmelige gange under Christiansborg. De er bygget helt fra 1730erne og skulle være flugtveje i tilfælde af angreb. I 'Slotsholmen', P1s politiske magasin, fortæller den indsigtsfulde rundviser, hvordan man via gangene kunne flygte ud til stranden - som tidligere lå ved Christiansborg - og fortsætte flugten i båd. Han fortæller også, at der går rygter om, at gangene også blev brugt til at smugle damer i krinolinekjoler.

Den velguidede tur begynder i Slotsholmen her:

God fornøjelse - god weekend.