Krarup enig: Muslimske onkler voldtager

Artikel fra 22. december 2009: Den markante politiker fra Dansk Folkeparti er fuldstændig enig i Lars Hedegaards udtalelser om islam.

DFs Søren Krarup bakker fuldstændig op om Lars Hedegaards islam-kritik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Flindt

Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, sådan lyder det fra Lars Hedegaard, formand i Trykkefrihedsselskabet. Og intet kunne være mere korrekt, mener Dansk Folkepartis Søren Krarup.

- Han har fuldstændig ret, og forargelsen skyldes udelukkende uvidenhed fra jer journalister, siger Søren Krarup.

Så kontant er udmeldingen fra Dansk Folkepartis toneangivende politiker Søren Krarup. Dermed bakker han 100 pct. op om de udtalelser, som formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, er kommet med om islam. I et videointerview siger Hedegaard bl.a. følgende.

Krause-Kjærs blog: Trykkefrihedsselskabet ved afgrunden

- Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. […] De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers … Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.”

Beviset for det står ifølge Krarup bl.a. i bogen "Mødom på Mode".

- Det er en dansk indvandrerpige, der fortæller om, hvordan hun bliver voldtaget af sin onkel, og hvordan hun ikke tør sige noget til sin egen familie. Han har fuldstændig ret, siger Krarup.

DF-kandidat bakker op

Bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet, Jette Dali, der samtidig er folketingskandidat for DF er ligeledes enig i substansen af Hedegaards udtalelser, men siger også at man ikke bør generalisere.
 
- Der er en kerne af sandhed i det. Det er der flere, der har påvist for længst, siger hun.

- Der var engang en undersøgelse fra Fyn, der påviste deres (muslimske piger og kvinders, red.) ensomhed og isolation. Det er selvfølgelig ikke kun i muslimske miljøer, men oven i overgrebene kommer, at de går alene med det og ikke skal regne med nogen som helst opbakning. Heller ikke fra deres egne forældre.

Men ifølge Krarup er der ikke tale om en generalisering.

- Det er ikke generaliseringer, for han taler ikke muslimer i almindelighed, han taler om hvad islam siger, og hvad islam giver udtryk for, siger han.