Fire lande har mindst lige så positive forventninger til deres milliarddyre nye kampfly, som vi har i Danmark.
Det oplyser Forsvarsministeriet nu, efter en kritisk beretning fra Rigsrevisionen og flere ordførere i sidste uge såede tvivl om beregningerne bag den enorme investering på 66,1 milliarder kroner.
Tvivlen handler grundlæggende om, hvor mange timer man forventer at kunne bruge de nye kampfly.
Forsvarsministeriet forudsætter, at hvert af de 27 fly skal på vingerne i gennemsnit 250 flyvetimer om året. Men hvordan man er kommet frem til netop dette tal, er ifølge Rigsrevisionen ikke »sandsynliggjort«.
Samtidig viser Rigsrevisionens undersøgelse, at i Holland, som køber 37 F-35, forventer man 210 flyvetimer om året, mens man i Norge, som køber 52 fly, kun forventer i snit 168 flyvetimer om året.
Viser det sig, at flyene ikke kan opnå de 250 timer årligt, vil forsvaret få svært ved at løse de militære opgaver, Danmark deltager i.
Men selv om både Norge og Holland forventer et markant lavere antal årlige flyvetimer, er der altså også flere lande, som forventer et tilsvarende eller højere antal.
Det oplyser Forsvarsministeriet til Berlingske, efter at vi har stillet en række spørgsmål til tallene.
Syv lande deltager sammen med Danmark i Joint Strike Fighter-samarbejdet, som går ud på at købe og udvikle de nye F-35-kampfly. Og ud af de syv andre lande er der tre, heriblandt Norge og Holland, der forventer et lavere antal flyvetimer end Danmark, mens fire andre lande forventer enten 250 årlige flyvetimer eller mere, når indkøbene er fuldt indfaset, skriver ministeriet.
»Det er blevet fremstillet i pressen, som om vi har lavet nogle helt vilde og superoptimistiske beregninger. For mig at se virker de tværtimod uhyre realistiske i forhold til, hvad andre partnerlande har af forudsætninger,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Hvilke lande der konkret er tale om, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse. Og vil heller ikke give nærmere indblik i tallene, da det vedrører andre nationers forsvar.
Men ministeriet oplyser bl.a., at der generelt ses »en positiv udvikling« i indkøbssamarbejdet, og at en sammenlignelig amerikansk enhed allerede nu har opnået de 250 årlige flyvetimer.
Oplysningerne kommer kort tid før Folketingets Finansudvalg senere på måneden ventes at godkende den endelige beslutning om det milliarddyre indkøb.
»Vi lægger det frem nu, fordi debatten fremstår helt skævt. Som om sandheden er, at man kun kan flyve færre end 250 timer om året - og at vi som de eneste forventer at kunne nå de 250 flyvetimer. Kendsgerningerne viser noget helt andet,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Kritiske konservative
Beslutningen om indkøbet af Danmarks nye milliarddyre kampfly er endt med at blive en ombrust politisk affære.
Sidste år kom det såkaldte kampflykontor under Forsvarsministeriet med en anbefaling om at investere i 28 nye kampfly af typen F-35A, også kendt som Joint Strike Fighters. Men efter en ekstra gennemgang leveret af konsulentbureauet McKinsey mente V-regeringen i stedet, at Danmark kunne nøjes med 27 kampfly.
De Konservative mente, at der var behov for hele 43 nye kampfly, og valgte at stå uden for den politiske aftale, som V, S, DF, LA og RV landede 9. juni 2016, fordi de ikke fandt, at økonomien i aftalen hang sammen.
Og selv om Forsvarsministeriet nu fortæller, at fire andre lande har mindst de samme forventninger til flyene, fastholder forsvarsordfører Rasmus Jarlov, at »en lang række af forudsætningerne ligger til den ekstremt optimistiske side«.
»Det kan godt ske, at man så kan opnå nogle af de forudsætninger, der er lagt ind i beslutningsgrundlaget. Men det er helt usandsynligt at nå dem alle sammen,« siger han og forudser, at politikerne kommer til at rette op på beslutningen om nogle år.
»Hvis forudsætninger ikke holder, kommer vi enten til at skulle tilføre flere midler til forsvaret, eller det bliver hæren og søværnet, der kommer til at betale regningen. Og det er især det sidste, jeg er bekymret for,« siger Rasmus Jarlov.
Usikre forudsætninger
Lektor på forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er meget kritisk over for forløbet op til beslutningen om de nye kampfly. Samtidig mener han, det er svært at vurdere Forsvarsministeriets nye oplysninger, så længe baggrunden for dem ikke er lagt åbent frem.
»Selv om ministeriet nu lægger de her tal frem, ændrer det ikke ved, at hele processen omkring indkøbet af nye kampfly virker til at have været politisk drevet til at nå frem til et bestemt antal fly. Det er det, der er den store historie,« siger han.
Leder på center for militære studier på Københavns Universitet, Henrik Ø. Breitenbauch, er lidt mindre skeptisk.
»Grundlæggende er valget af F-35 det rigtige. Men man kan se i grundlaget for beslutningen, at der er blevet trukket i mange små tråde for at tingene til at gå op. Det betyder ikke, at forudsætningerne er utroværdige. Men man kan godt have en bekymring for, at der ikke skal ske mange uforudsete ting, før de efterfølgende regninger bliver større, eksempelvis til flere flystel,« siger han.
Rigsrevisionens beretning om flyindkøbet peger netop på, at det er usikkerheden i den milliarddyre investering, Forsvarsministeriet ikke er gjort godt nok rede for. Samtidig oplyser Rigsrevisionen til Berlingske, at de har valgt at fokusere på tallene fra Norge og Holland, fordi Forsvarsministeriet gjorde det samme, da beslutningen sidste år blev truffet.
Forsvarsministeren kalder det en »gratis omgang«, når eksperter påstår, at forudsætningerne risikerer at skride. Samtidig forsikrer han, at ministeriet følger udviklingen af flyene “ekstremt nøje” for at nå alle de mål, der er sat.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener, at de nye oplysninger understøtter, at politikerne har sat »et ambitiøst, men ikke uopnåeligt mål« for de nye kampfly.
»Jeg har deltaget i mange forhandlinger og forlig på Christiansborg. Og jeg må bare sige, at forarbejdet i forhold til at købe nye kampfly har været meget grundigt,« siger han.
Artiklen er præciseret, da Rasmus Jarlov har gjort opmærksom på, at det ikke var antallet af fly, der afgjorde, at de Konservative valgte at stå uden for den politiske aftale. Det var derimod økonomien i aftalen, partiet ikke kunne bakke op om.