Kontanthjælpsloft beskyldes for at sende børnefamilier i fattigdom

De borgerlige partiers kontanthjælpsloft rammer de svageste familier unødigt hårdt, lyder kritikken fra rød blok og fagforbund. Men beskæftigelsesministeren forsikrer, at ingen skubbes ud i fattigdom.

Landets fattigste børnefamilier kommer til at betale for det længe ventede kontanthjælpsloft, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) onsdag præsenterede med en samlet blå blok bag sig.

Sådan lød skudsmålet fra flere sider, allerede kort efter ministeren havde sat de første ord på aftalen om det såkaldt moderne kontanthjælpsloft, der har fået navn efter Venstres mantra i valgkampen: »Det skal kunne betale sig at arbejde«.

Aftalen fastsætter et loft over, hvad kontanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i ydelser fra det offentlige, og sigtet er, at det bedre skal kunne betale sig for ledige at tage et lavtlønsjob.

Men det er en model, »der er designet til at ramme familier, som har det hårdt i forvejen«, mener Socialdemokraternes Morten Bødskov (S).

»Man tror på, at fordi man tager penge fra børnefamilier på kontanthjælp, så vil de løbe ud på arbejdsmarkedet. Men tidligere erfaringer viser, at det vil få den direkte modsatte effekt,« siger han.

SF-formand Pia Olsen Dyhr (SF) kalder det »en trist dag for de fattigste børnefamilier«, og også Enhedslisten langer ud efter aftalen.

»Tusindvis af børn vil ikke have råd til at tage med på lejrtur eller holde fødselsdag, og flere børn og familier bliver socialt stigmatiserede,« siger arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen (Ø).

Loftet omfatter blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og boligstøtte, men ikke børnerelaterede ydelser. Med den nye aftale fastsættes kontanthjælpsloftet for samlevende og gifte med to eller flere børn til 14.416 kroner om måneden.

Desuden genindføres den såkaldte 225 timers-regel, der betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer i løbet af et år for at få ret til deres ydelse.

Hos pædagogernes fagforbund, BUPL, er formand Elisa Bergmann især bekymret for udsigten til, at den ene forælder i en familie kan miste sin kontanthjælp ved ikke at optjene 225 timers beskæftigelse om året.

»Vi ved, at der kun skal ét års opvækst i en lavindkomstfamilie til for at svække børns muligheder senere i livet. Konsekvensen er, at børnene får dårligere karakterer, har lavere sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse samt øget risiko for at ende som ledige eller førtidspensionister. Derfor er det helt sort, at regeringen bliver ved med at spare,« siger hun.

Men beskyldningerne om, at regeringen rammer de svageste børnefamilier unødigt hårdt, preller af på beskæftigelsesministeren.

»Det vil stadig være sådan, at en typisk børnefamilie, når alle faste udgifter er betalt, stadigvæk har måske omkring 15.000 kroner tilbage om måneden. Så der er ingen, der bliver presset ud i fattigdom af det her,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Regeringen havde i sit udspil lagt op til at sløjfe kontanthjælpsmodtageres ret til fem ugers ferie og sænke ydelsen for unge med en uddannelse.

De uddannede unge går dog fri i den endelige aftale, mens kontanthjælpsmodtagerne beholder fire af deres fem ferieuger.

Til gengæld er andre dele af aftalen mere vidtgående, og det har været vigtigt for Liberal Alliance.

»Det har været vigtigt at få et lidt mere ambitiøst kontanthjælpsloft end det, regeringen havde lagt op til, så det i endnu højere grad for endnu flere mennesker vil kunne betale sig at arbejde,« siger beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen (LA).