Kontanthjælp eller ej: Virker pisken?

Lavere kontanthjælp får unge i job eller uddannelse, viser analyse fra Kraka. Enhedslisten er uenig. Cepos er enig.

Får det flere i uddannelse, hvis kontanthjælpen sættes ned? Det er der stor uenighed om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

”Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at det giver folk et arbejde, at man skærer i deres ydelse.”

Sådan siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, til en ny analyse fra tænketanken Kraka i dagens Berlingske.

Analysen fra Kraka viser, at hver anden af de arbejdsløse unge mellem 20-29 år har flere penge til rådighed, når de kommer på kontanthjælp. Dermed mangler der tilskyndelse for de unge til at tage et job eller en uddannelse, konkluderer tænketanken.

Det samme konkluderer Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs: Vil man motivere de unge til at finde et job eller vende tilbage på skolebænken, skal man skære i kontanthjælpen, mener hun. Og det gælder især for de ældre unge, da gruppen mellem 25 og 29 år får højere kontanthjælp end gruppen under 25 år – henholdsvis 6.660 kr. og 10.335 kr.

Selvom det er småt med videnskabelig belæg for en benhård kausalitet mellem lavere ydelser og hurtigere job/uddannelse, kommer man tæt på, mener Jonas Zielke Schaarup, ledende økonom hos Kraka.

- Der er meget, der tyder på, at lavere kontanthjælp får unge i arbejde eller uddannelse, siger han.

Kraka har tidligere kigget på de 20-29-åriges motivation for at finde gå i job eller uddannelse.

Den undersøgelse viser, at den 24-årige kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde på 20,5 uger i gennemsnit. Derimod bruger den 25 årige kontanthjælpsmodtager, der får knap 4000 kr. mere om måneden, knap 25 uger.

- Her skal man tage højde for, at unge under 25 bliver mødt med et krav om uddannelse, når de søger kontanthjælp. Men den primære årsag til, at de unge under 25 er hurtigere til at finde et job eller tage en uddannelse, skal findes i satserne, siger Jonas Zielke Schaarup.

Cepos har i mange år talt for lavere satser for kontanthjælp til unge under 30 år. Cheføkonom Mads Lundby Hansen mener da også, at der er videnskabelig belæg for, at det virker, og henviser til Finansministeriet og de økonomiske vismænd, der begge trækker en næsten lige linje mellem lavere satser på sociale ydelser og øget beskæftigelse. Historiske beviser kan man finde i Nyrup-tiden.

- Det er meget veldokumenteret, at når man skærer i ydelserne, bliver det mere attraktivt at finde et job. Noget af det mest overbevisende er at kigge på Nyrup, der stod med et stort problem med høj ungdomsarbejdsløshed. Han skar dagpengeperioden fra 7 til 4 år og skar i kontanthjælpen og dagpengene for de unge. Ungdomsarbejdsløsheden forsvandt nærmest, siger Mads Lundby Hansen.