Det skal have konsekvenser for indvandrerforældre, hvis deres børn begår personfarlig kriminalitet som eksempelvis vold, voldtægt eller trusler.

Det mener De Konservative, der foreslår, at indvandrerforældre får frataget retten til at søge om dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse i fem år, hvis et hjemmeboende barn begår personfarlig kriminalitet.

Det siger den konservative formand, Mona Juul, til Jyllands-Posten forud for partiets landsråd, der bliver afholdt i weekenden.

Mona Juul bliver af Jyllands-Posten spurgt til, hvordan hun kan forsvare, at potentielt "ordentlige og lovlydige" forældre skal straffes for noget, andre har gjort.

Formanden understreger, at der ikke er tale om andre, men om forældres børn.

- Vi stiller ikke forældrene til ansvar for børnenes direkte kriminalitet, for forældrene skal jo ikke dømmes. Men vi stiller dem til ansvar for den manglende integration af deres børn, svarer hun.

Det skal gælde forældre til børn ned til ti år. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, hvilket betyder, at et barn først kan dømmes ved en domstol som 15-årig og opefter.

Men Konservatives forslag skal også dække, hvis et barn bliver underlagt en indsats, der er besluttet ved et ungdomskriminalitetsnævn, skriver mediet.

Det behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år begår kriminalitet og består af en dommer, en kommunalt ansat og en ansat i politiet.

Børn under 15 år kan stadig ikke straffes, og derfor er nævnets rolle at igangsætte forbedringsforløb og eventuelt uddele sanktioner som for eksempel anbringelse på en sikret institution.

Berlingske undersøgte i begyndelsen af september en større mængde data over ungdomskriminalitet fra 2014 til 2024.

Her fremgik det, at antallet af voldssager med 10-14-årige som mistænkte er steget med 225 procent over de seneste ti år.

I 35 procent af de sager har børnene ikkevestlig baggrund. Til sammenligning udgør børnene med ikkevestlig baggrund cirka 12 procent af alle 10-14-årige i Danmark, skrev Berlingske.

Der findes ikke offentligt tilgængelig statistik om ungdomskriminalitet, hvor den mistænkte er under den kriminelle lavalder, der er 15 år.

Politiet registrerer det dog i sit eget interne system, hvis et barn har været mistænkt, og hvad barnet kunne være blevet sigtet for, hvis det var over den kriminelle lavalder.

Danmarks Statistik lavede et særtræk til Berlingske over den data.

RITZAU