Konservative vil have Muhammed-tegninger på skoleskemaet

Vi skal ikke være berøringsangste omkring Muhammed-krisen i misforstået godhed over for vores børn. Derfor skal krisen og de tegninger, der udløste den, på skoleskemaet, mener de Konservative.

De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Muhammed-krisen var en så skelsættende begivenhed, at den bør være på skoleskemaet på landets folkeskoler, nøjagtig ligesom angrebet mod World Trade Center 11. september 2001 og nazismen i Tyskland er det.

Sådan lyder det fra de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), i en kronik i Jyllands-Posten fredag.

»Vi synes, det er naturligt, at Muhammed-krisen kommer til at indgå som en del af historiekanonen. Den indsamler netop begivenheder, der har betydet et skred for Danmark, og det har Muhammed-krisen. Og når man siger Muhammed-krisen, siger man også Muhammed-tegningerne,« siger Mercado, der mener, at det derfor vil være naturligt, at man trykker de omdiskuterede tegninger i undervisningsmaterialet.

Det skal være op til lærerne selv, om de vil vise tegningerne, men de skal have muligheden, mener den konservative ordfører.

»Det er rigtig vigtigt, at vi får en diskussion om det ude i skolerne og ikke får berøringsangst i misforstået godhed. Vi skal kunne tale om tegningerne, og vi skal tale om situationen, og hvad den gør ved os. Jeg kan godt forstå, hvis det krænker nogen, men så må vi tale om det. Og hvordan vi skal håndtere det, og hvordan man må reagere, når man føler sig krænket,« siger Mai Mercado.

Børn skal oplyses

I kronikken skriver hun, at »det ikke er gået danske børns næser forbi, at der er sket noget stort og tragisk her i landet«.

Og netop derfor er det naturligt, at lærerne taler med børnene om den slags begivenheder som Muhammed-krisen og terrorattentatet i København 14. og 15. februar, hvor to mennesker blev dræbt.

»Vi må tage politisk ansvar inde på Christiansborg og sige, at Muhammed-krisen var så skelsættende en begivenhed, at den skal på skemaet. Terrorangrebet i New York er også i historiekanonen. Når Christiansborg træffer beslutningen, så behøver den enkelte lærer ikke at stå i dilemmaet. Det er vigtigt, at vi går forrest på Christiansborg og åbner muligheden for, at man kan vise tegningerne,« siger Mai Mercado.

Muhammed-krisen blev udløst, da Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af profeten Muhammed i slutningen af september 2005.

En uges tid efter forlangte Det Islamiske Trossamfund, at Jyllands-Posten skulle give samtlige muslimer en officiel undskyldning.

I løbet af efteråret 2005 og vinteren 2006 eskalerer situationen voldsomt, og flere danske ambassader i Mellemøsten bliver angrebet, danske varer bliver boykottet og flere mennesker mister livet under demonstrationer i Afrika og Mellemøsten.