Konservative vil forkæle erhvervslivet

De Konservative fokuserer udelukkende på, hvordan erhvervslivet kan "forkæles", da partiet møder pressen efter sommergruppemødet.

Længe har partiets aktuelle kvaler været tilskrevet formand Lene Espersens omdiskuterede prioriteringer. Men nu erkender både ledelsen og en række tidligere topfolk i partiet, at de konservative står med et fundamentalt politisk problem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Skulle nogen være i tvivl, så er Det Konservative Folkepartis helt overordnede fokus nu at få skabt vækst i det danske erhvervsliv.

Det kommer frem, da partiets ledelse onsdag holder pressemøde fra partiets sommergruppemøde.

Et sommergruppemøde, der helt i tråd med partiets fokus bliver holdt på den private virksomhed Foss i Hillerød.

Såvel politisk ordfører Henriette Kjær, partiformand Lene Espersen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen holder sig således til partiets planer for erhvervslivet, da de på skift indleder pressemødet.

- Vil vil være partiet, der forkæler erhvervslivet, lyder det eksempelvis fra Brian Mikkelsen, mens Lene Espersen supplerer:

- Det er vigtigt for os at få sagt, at vores vision fortsat er at få skatten på den sidst tjente krone ned på 50 procent, siger hun og tilføjer, at partiet desuden vil lempe iværksætterskatten.

/ritzau/