Konservative vil af med velhavernes børnecheck

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er åbne overfor at lade nogle familier finansiere børneflokken selv.

Transportminister Lars Barfoed (K) vil have mere fokus på de konservative mærkesager. Fold sammen
Læs mere

Det skal være slut med, at alle familier automatisk får en check ind af døren, bare fordi de har børn. Sådan lyder det fra den konservative topminister Lars Barfoed, der vil målrette de offentlige midler til de svageste i samfundet.

»Vi skal have sat gang i en bevægelse hen imod, at flere familier klarer sig selv og hverken behøver eller får en ekstra check fra det offentlige. Grundlæggende er det helt galt, at fordi man har børn, så får man en børnecheck,« siger Lars Barfoed, der er transportminister og netop indtrådt i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Med på ideen

Han mener, at antallet af danskere, der får overførsels­indkomster fra staten, skal halveres frem mod 2020. Derfor lægger de Konservative op til reformer af både efterløn, førtidspension, kontanthjælp og børnepenge.

Hos Socialdemokraterne er politisk ordfører Henrik Sass Larsen enig i, at de velstillede selv bør betale for deres børns opvækst.

»Jeg har langt hen ad vejen sympati for forslaget om, at de rigeste ikke skal have en børnecheck. Problemet er bare, at marginalbeskatningen bliver voldsomt høj, hvis vi reducerer børnechecken i takt med folks indkomst, og det plejer de Konservative ikke at være begejstret for. Så partiet må spille ud med et konkret forslag til, hvordan de har tænkt sig at løse den gordiske knude,« siger Henrik Sass Larsen.

Han understreger, at Socialdemokraterne tidligere har foreslået, at børnechecken indkomstgradueres. Dansk Folkeparti foretrækker derimod, at familier kun får børnecheck til de to første børn.

»Vi har ingen problemer med at kigge på børnechecken. Og vi vil selvfølgelig også gerne diskutere vores eget forslag om, at man kun giver børnecheck til de første to-tre børn,« siger Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti.

Skaber usikkerhed

Men så hører velviljen overfor den konservative reformiver også op. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser at bryde velfærdsforliget fra 2006, som bevarer efterlønnen, men udskyder efterlønsalderen i takt med at folk bliver ældre.

»Det skaber stor usikkerhed, når et af regeringspartierne pludselig begynder at åbne for et nyt kæmpe velfærdsforlig. Det er ikke en god idé med nye mål, der er meget præcise og handler om vores velfærdsydelser,« siger Peter Skaarup, som mener, at regeringen gør klogt i at holde sig til de mål, statsministeren lancerede på Venstres landsmøde.

Det er Lars Barfoed uenig i:

»Jeg lægger mig ikke fast på, hvad der skal med i en endelig pakke. Men vi skal kigge på et bredt spektrum af områder, for der er et kæmpe pres på den offentlige økonomi, som vi er nødt til at forholde os til,« siger han.

Lars Barfoed forventer, at reformdiskussionen bliver sparket videre i det nye år, hvor de Konservative vil fokusere på en ansvarlig offentlig økonomi.

»Og når vi ser på børnechecken, vil det være naturligt, at vi også ser på skattesatserne. Ellers risikerer vi ganske rigtigt, at det bare bliver en merbeskatning af folk med middel- og højere indkomster,« siger Lars Barfoed.