Konservative taber terræn i Europa

Den konservative gruppe i EU-parlamentet går markant tilbage i forhold til seneste valg, men fastholder knebent sin position som den største EP-gruppe, viser ny måling.

Bendt Bendtsen har de seneste fem år været eneste danske medlem af EPP, den konservative gruppe i Europaparlamentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Casper Christoffersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun de Konservatives Bendt Bendtsen, der risikerer at blive sorteper ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Godt to uger før europæerne går til stemmeurnerne, står den store, konservative gruppe (EPP) til at miste en del af sit ellers solide fodfæste i Europa-Parlamentet. En ny pan-europæisk måling, som Europa-Parlamentet har udarbejdet i samarbejde med TNS Opinion, viser, at den borgerlige EPP-gruppe står til en tilbagegang på otte procentpoint eller hele 65 medlemmer.

Den kristendemokratisk-konservative gruppe ser ud til akkurat at bevare sin årelange position som parlamentets største gruppe, men vil ifølge målingen blive åndet i nakken af socialdemokraterne, som ifølge målingen står til en beskeden fremgang ved valget den 25. maj.

Mads Dagnis Jensen, som forsker i Europa-Parlamentets arbejde og er tilknyttet Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, kalder den konservative tilbagegang for »betydelig«.

»Europaparlamentsvalget bliver ofte brugt til at straffe den siddende regering i medlemsstaterne, og da man har mange konservativt dominerede regeringer i Europa i dag, kan valget være en måde at udtrykke sin utilfredshed på,« siger Mads Dagnis Jensen.

Den konservative tilbagegang kan få stor betydning for de politiske aftaler i de kommende fem år. I den nuværende valgperiode har der i praksis eksisteret tre mulige flertal: en koalition over midten, hvor parlamentets to store elefanter, socialdemokraterne og de konservative, bliver enige, en centrum-venstre-koalition mellem den liberale gruppe (ALDE), de grønne og de venstreorienterede partier, samt et centrum-højre-flertal hvor den store konservative gruppe bliver enige med de liberale og de konservative EU-skeptikere i ECR-gruppen. Men hvis tendensen i den seneste måling fortsætter, må de borgerlige kigge langt efter et centrum-højre-flertal.

»Hvis denne prognose holder stik, vil centrum-højre-koalitionen være udraderet,« siger EU-forskeren Mads Dagnis Jensen.

Han vurderer, at det mest sandsynlige scenarie er, at Europa-Parlamentet i de kommende år vil blive regeret af en bred koalition over midten.

Kun én oplagt koalition

»Det vil efter alt at dømme blive en koalition mellem socialdemokraterne og de konservative, som man kender det fra regeringen i Tyskland,« siger Mads Dagnis Jensen.

Europa-Parlamentets talsmand, Jaume Duch Guillot, som nøje følger de europæiske målinger, er enig i vurderingen.»Den eneste tydelige koalition, der tegner sig efter valget, er EPP og socialisterne. Alle de andre koalitioner ser ud til at samle færre end de nødvendige 376 medlemmer af parlamentet,« siger han.

De Konservatives spidskandidat, Bendt Bendtsen, har de seneste fem år været den eneste danske repræsentant i EPP-gruppen, men ser i flere danske målinger ud til at få svært ved at genvinde sit mandat. Bendtsen er enig i, at den konservative gruppe formentlig må arbejde endnu mere over midten, »for at arbejdet i parlamentet ikke skal gå i stå«.

»De, der står og letter ben op ad systemet, går frem, og de mere arbejdende partier på midten går tilbage. Efter min vurdering skyldes det ikke mindst dårlige og middelmådige politikere i Sydeuropa, der har overbevist deres lands befolkninger om, at EU har skylden for det morads, de har bragt deres lande i,« siger Bendt Bendtsen.

70 medlemmer fra nye partier

Den rød-grønne EU-skeptiske venstrefløjsgruppe, GUE/NGL, ser ud til – som en af de få etablerede grupper i parlamentet – at komme styrket ud på den anden side af valget. Folkebevægelsen mod EUs danske medlem af gruppen, Rina Ronja Kari, mener, at fremgangen på europæisk plan skyldes venstrefløjspartiernes modstand mod EUs håndtering af den økonomiske krise.

»I nogle af de sydeuropæiske lande går vi meget frem. Dér har krisen været meget hård, og når midterpartierne står og siger, at krisen er overstået, er det ikke underligt, at folk flygter fra midten og ud til fløjene,« siger Rina Ronja Kari.

Mens det på det seneste har været en erklæret sandhed, at Europas højrefløjspartier står til et jordskredsvalg, tegner målingen fra TNS ikke et billede af, at den EU-skeptiske højrefløj tordner frem. Den højreorienterede Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD), der blandt andre rummer Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, ser ud til at bevare sin nuværende størrelse. Men der er en joker i målingen. Ud af de kommende 751 parlamentarikere peger prognosen på, at 70 af medlemmerne vil komme fra partier, der ikke i dag er repræsenteret i parlamentet. Flere af dem tilhører formentlig de højreorienterede, nationalistiske partier og vil således blive en del af EFD-gruppen eller en ny højreorienteret gruppe, som hollandske Geert Wilders og franske Marine Le Pen fra Front National vil forsøge at stable på benene.

Resultatet af EP-valget kan som noget nyt få direkte indvirkning på udpegningen af EUs kommissionsformand. Valgets resultat skal afspejles i stats- og regeringschefernes valg af kandidat, men som det ser ud nu, er det for tidligt at konkludere, om parlamentet overordnet bliver rødt eller blåt, mener EU-forsker Mads Dagnis Jensen.

»Det er too close to call. Forskellen mellem de to store partier er nu så lille, at det vil være et spørgsmål om marginaler. Det kan samtidig blive afgjort af studehandler mellem stats- og regeringscheferne, personlige relationer og forhandlinger mellem de politiske grupper i parlamentet,« siger han.