De Konservative har fået flest formandsposter i de nye sundhedsråd, der blandt andet får ansvar for de almenmedicinske tilbud.
Fire formandsposter - én i hver af de nye regioner - er gået til De Konservative.
Der bliver i alt 17 sundhedsråd. Næstflest formandsposter på landsplan - tre - har Venstre fået.
Sundhedsrådene skal bestå af både regionale og kommunale politikere. De regionale politikere har flertal.
Socialdemokratiet tager to formandsposter på landsplan. Det samme gør SF og Dansk Folkeparti.
De resterende fire sundhedsråd skal ledes af en formand fra henholdsvis Danmarksdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance.
De 17 sundhedsråd skal knytte regioner og kommuner tættere sammen, så færre patienter tabes i sprækkerne mellem afdelinger på sygehuset, den praktiserende læge og kommunens tilbud.
Konkret er ambitionen for eksempel, at færre skal opleve at blive udskrevet fra sygehuset, uden at hjemmepleje og genoptræning er på plads.
De får kort sagt en nøglerolle, og formandsposterne er derfor attraktive, har vurderingen lydt fra Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Samtidig får formændene ifølge en bekendtgørelse et årligt vederlag på 227.000.
- Det bliver et ekstremt spændende sted at sidde, hvis man vil noget politisk. Honoraret er en ting, men den indflydelse, der ligger i det, er også ret attraktiv, har Ulrik Kjær sagt.
Onsdag eftermiddag er det kun i Region Syddanmark, at der er blevet sat navne på nogen af formændene.
I Sundhedsråd Lillebælt bliver Joachim Hoffmann-Petersen (K) formand, mens SF-eren Annette Blynel bliver det i Sundhedsråd Fyn.
Socialdemokraten Mette With Hagensen, der havde håbet på at snuppe posten som regionsrådsformand fra Venstre, bliver i stedet formand for Sundhedsråd Sydvestjylland.
/ritzau/