Der skal sættes klare grænser for EUs indgriben i danskernes hverdag og dansk lovgivning, og en dansk euroafstemning skal ikke kun udskydes på ubestemt tid – de Konservative er ikke længere klare fortalere for dansk deltagelse i euroen, som samarbejdet udvikler sig i dag.

Sådan lyder den mere skeptiske kurs i et nyt konservativt EU-program, som kommer til afstemning på weekendens landsråd og skal skrinlægge interne stridigheder om EU-linjen.

»Vi er stadig principielt tilhængere af samarbejdet omkring euroen, og vi er tilhængere af, at vi har bundet den danske krone op på euroen – og det er jo et udtryk for, at vi langt hen ad vejen er en del af eurosamarbejdet. Men at gå den sidste del af vejen og ændre kronen til euro med de forpligtelser, det fører med sig – det er vi ikke parate til nu, sådan som tingene har ændret sig,« siger de Konservatives partiformand, Lars Barfoed, i et interview med Berlingske.

Han er bl.a. bekymret for, hvor meget EU-Kommissionen ender med at kunne blande sig i de enkelte landes finanspolitik, og om Danmark som euroland ville kunne komme til at hæfte for gæld optaget i andre eurolande.

»Nu sidder vi ikke med inde om bordet, og vi kan ikke påvirke det på den måde, og derfor må vi afvente og se, hvad eurolandene når frem til, inden vi tager stilling til, om vi vil være med. Og hvis vi havde været med, ville vi tage stilling til, om vi fortsat ville være en del af det,« siger han.

Allerede i dag udfordrer EU på flere områder dansk lovgivning, mener han og henviser blandt andet til de principielle domme fra EU-Domstolen, som kan give flere EU-borgere adgang til danske velfærdsydelser som kontanthjælp og SU. Barfoed understreger dog samtidig, at det ikke er de Konservatives grundholdning til EU, der har forandret sig, men udviklingen af samarbejdet i EU, som gør de Konservative mere skeptiske. Den forklaring køber Kasper Støvring, lektor ved SDU og forfatter til flere bøger om konservatisme og konservativ ideologi, ikke. Han kalder udmeldingen for »nye toner«.

»Konservative har tilbage i tiden været fortaler for eurosamarbejde, fri bevægelighed, og de har udvist en manglende vilje til at gøre op med en EU-domstol. Det er markante områder, hvor de Konservative ikke har været på banen med en EU-skepsis,« siger han.

Lyttede til baglandet

Ved sidste års landsråd stjal det EU-skeptiske bagland med bl.a. Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen billedet ved at fjerne opgøret med de fire EU-forbehold som en del af arbejdet med et nyt partiprogram. Det fik EU-fortalere i partiet med udenrigsordfører Lene Espersen i spidsen til at fremsætte et ændringsforslag, hvor en afskaffelse af forbeholdene alligevel indgik – et ændringsforslag, som Lars Barfoed og EU-ordfører Per Stig Møller tilsluttede sig, men som blev nedstemt på landsrådet.

Konservative EU-tilhængere og modstandere fra både folketingsgruppen og baglandet har siden arbejdet på et nyt EU-program. Heriblandt landsformanden i Konservativ Ungdom (KU), Kristoffer Beck, som er tilfreds med programmet, men gerne havde set endnu mere skepsis.

»Vi er nok de mest skeptiske, og vi har selvfølgelig forsøgt at trække det så langt ud mod vores holdninger som muligt,« siger han og understreger, at det »bestemt« er lykkedes at rykke på de Konservatives EU-politik.

Også Søren Pape Poulsen har siddet med i arbejdsgruppen og kalder resultatet et »meget velafbalanceret« kompromis.

»Det er så langt, som vi kan gå. Vi gør det meget klart, at vi er skeptiske på nogle områder, hvor EU ikke skal blande sig, samtidig med, at vi slår fast, at EU-samarbejdet er vigtigt og nødvendigt for Danmark,« siger han.