Konservative hilser Blackwater-samråd velkommen

De Konservative har tillid til, at skiftende forsvarsministre har talt sandt om forsvarets samarbejde Blackwater i Irak. Men de ser alligevel positivt på, at forsvarsministeren er kaldt i samråd.

Det er en alvorlig sag, hvis tidligere forsvarsministre har tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Derfor er det kun godt, at forsvarsminister Peter Christensen (V) er blevet kaldt i samråd i forbindelse med, at nye oplysninger om Forsvarets samarbejde med det private amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater er dukket op. Det mener de Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en alvorlig sag, hvis tidligere forsvarsministre har tilbageholdt oplysninger for Folketinget.

Derfor er det kun godt, at forsvarsminister Peter Christensen (V) er blevet kaldt i samråd i forbindelse med, at nye oplysninger om Forsvarets samarbejde med det private amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater er dukket op. Det mener de Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov (K).

»Det er helt centralt, at Folketinget får de rigtige oplysninger, ellers kan man jo ikke lede landet. Så hvis der er oplysninger, der er blevet tilbageholdt for Folketinget, så vil det selvfølgelig være alvorligt,« siger han.

Reaktionen kommer, efter Radio24syv onsdag kan fortælle, at det forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak efter alt at dømme har været mere omfattende end hidtil antaget.

Både Nicolai Wammen (S) og Carl Holst (V) har i deres tid som forsvarsminister fastholdt, at samarbejdet alene gik ud på, at Blackwater skulle assistere, hvis danske styrker kom under angreb.

Men til Radio24syv fortæller en tidligere efterretningsanalytiker i Blackwater, at danske tropper i en periode dagligt mødtes med Blackwater og udvekslede efterretningsanalyser.

Det har fået SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen (SF), til at kalde til at kalde forsvarsministeren i samråd. Et samråd, Rasmus Jarlov altså hilser velkommen, selv om han har tillid til, at der ikke er tilbageholdt oplysninger i sagen.

»Jeg synes, det er relevant, at vi får undersøgt omfanget af samarbejdet, så vi kan være sikre på, at Folketinget har fået de rigtige oplysninger,« siger han og uddyber:

»Jeg synes dog ikke, der på nuværende tidspunkt er grundlag for at tro andet. Men nu undersøger vi det, så godt vi kan.«

Blackwater, der i dag hedder Academi, er flere gange blevet beskyldt for at anvende kontroversielle metoder og vold i sit arbejde. I 2014 blev firmaet dømt for at have skudt mod en folkemængde og dræbt 17 civile irakere i Bagdad tilbage i 2007. En sikkerhedsvagt blev dømt for overlagt mord, mens tre andre blev kendt skyldig i henholdsvis manddrab, uagtsomt manddrab og forsøg på manddrab.

Men hvis samarbejdet mellem forsvaret og sikkerhedsfirmaet har været med til at redde danske liv, er det ikke problematisk, mener Rasmus Jarlov.

»Blackwater er bestemt ikke nogen ren, uskyldig virksomhed, men omvendt må man sige, at hvis det er dem, der bedst har været i stand til at garantere danske soldaters liv, så er det i orden at samarbejde med dem,« siger han.