Konservative afviser omdiskuteret abortforslag: »Barnet inde i maven har også rettigheder«

Danmark har med en grænse på 12 uger en af Vesteuropas hårdeste abortlovgivninger, men nu vil Enhedslisten og Venstre åbne for debatten om, hvorvidt grænsen skal hæves. Hos De Konservative ser man intet behov for at ændre lovgivningen, »der fungerer fint«. Politisk ordfører fremhæver, at mens retten til fri abort er kommet for at blive, så skal lovgiverne også afveje hensynet til fostret, der også har rettigheder.

Mette Abildgaard, politisk ordfører hos De Konservative, ser ingen grund til, at de danske abortregler skal ændres. Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Enhedslisten og Venstre i Jyllands-Posten har meldt ud, at de er villige til at tage en diskussion om at hæve grænsen, der lige nu er 12 uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun husker udmærket det, hun så på scanningsbilledet.

Det var omridset af et menneske. Lille bitte. Men et menneske.

Det er blandt andet det billede, Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, har i baghovedet, når hun skal forklare, hvorfor De Konservative ikke mener, at det er nødvendigt at diskutere den danske abortgrænse, der i 25 år har været på 12 uger.

»Vi har intet ønske om at ændre abortgrænsen. Hverken i den ene eller anden retning. Vi bakker op om den frie abort, som er kommet for at blive, men vi mener, at aborter skal foretages så tidligt som muligt,« siger hun.

Debatten er blusset op, efter at man torsdag kunne læse i Jyllands-Posten, at Venstre og Enhedslisten nu ønsker at åbne for debatten om, hvorvidt abortgrænsen skal hæves fra de nuværende 12 uger.

De to partier har endnu ikke selv lagt sig fast, men de vil gerne have Etisk Råd til at tage stilling til sagen, og så kan partierne efterfølgende bruge det som afsæt.

Partiernes udmelding kommer på et bagtæppe af en sommer, hvor mange har set med rædsel på udviklingen i USA, når det kommer til abortlovgivning.

Her omstødte den amerikanske højesteret den såkaldte »Roe vs. Wade«-afgørelse, som siden 1973 har sikret amerikanernes ret til abort.

Nu er abortreglerne i stedet op til de enkelte delstater, hvor abort er forbudt flere steder – også i tilfælde, hvor graviditeten er sket som følge af overgreb. Kvinderne har med andre ord mistet retten over deres egen krop.

I Danmark kan kvinder få abort frem til graviditetens 12. uge, og sådan har grænsen været siden 1997. Med 12 uger placerer Danmark sig som et af de lande, der har Vesteuropas hårdeste grænser for fri abort, men det får ikke De Konservative til at ændre mening.

Lovgivning ud fra etisk perspektiv

Mette Abildgaard lægger ikke skjul på, at det er en svær debat. Og selvom hun er forfærdet over det, der er sket i USA og mener, at det er godt, at vi i Danmark har taget stærkt afstand fra den udvikling, så mener hun ikke, at begivenhederne i USA bør betyde, at der sættes spørgsmålstegn ved de danske regler.

Hvorfor lige 12 uger, hvis der ikke er et sundhedsfagligt argument?

»Det er ikke kun et sundhedsfagligt aspekt, der skal afgøre det. På Island må man gøre det op til 22 uger, selvom fosteret er så udviklet, at det kan lytte og genkende sin mors stemme. Der synes jeg ikke, vi skal hen. Vi er nødt til at lovgive ud fra et etisk perspektiv.«

Men hvorfor så lige 12 uger?

»Der er ikke en eksakt grænse for, hvornår et foster udvikler sig til at blive et menneske, og derfor må vi gå efter, at aborten skal foretages så tidligt som overhovedet muligt. Vi synes, at 12 uger fungerer fint, og vi ser intet behov for at ændre det.«

Hvert år er der kvinder, som tvinges til at gennemgå en graviditet, fordi Abortrådet har afvist ønsket om senabort. Så længe kvinder tvinges til det, fungerer reglerne vel ikke?

»Vi ved ikke, om de kvinder ville stå anderledes, hvis grænsen hed 18 uger. Det kan være, at de fandt ud af, at de var gravide meget senere. Men vi er som lovgivere nødt til at sætte en grænse, for barnet inde i maven har også nogle rettigheder. Voksne mennesker må også stå på mål for de handlinger, som vi har foretaget os, og det er handlinger, der fører til graviditeter.«

Men vægter I så ikke barnets rettigheder over kvindens?

»Der kan ikke sættes en formel op for, hvordan man vægter kvinden og fostret. Kvinden har nogle rettigheder, men det har fostret også. Når man bliver scannet i 12. uge, kan man se, at det er et lille menneske, der ligger inde i maven. Det har jeg selv set. For hver dag, der går, bliver fostret mere og mere til et menneske. Et individ. Og jeg har endnu til gode at møde nogle, der ikke mener, at vi i dette tilfælde skal lovgive ud fra et etisk perspektiv.«

Venstre og Enhedslisten har sagt, at de først melder ud, når Etisk Råd har taget stilling. Hvorfor venter I ikke?

»Jeg tror ikke, at vi havde diskuteret det her, hvis det ikke var på grund af udviklingen i USA. Jeg synes, det er fint, at vi reagerer på det, for det er en grundlæggende rettighed, men vi kan ikke bare ændre vores abortgrænse på grund af det.«

Men hvorfor venter I ikke?

»Fordi vi ikke mener, at reglerne skal ændres. Abortgrænsen skal ikke kun fastsættes efter, hvad det er mest hensigtsmæssigt for kvinden. Det skal også gøres ud fra, hvornår det, der er inde i maven, er et lille individ. Vi kan ikke kun beslutte det her af hensyn til moderen. Vi er også nødt til at tænke på det lille væsen inde i maven, og hvad der er forsvarligt for det.«