Frem til søndag eftermiddag havde Københavns Politi uddelt 64 bøder til personer, der havde færdedes på is, som ifølge myndighederne ikke var sikker at færdes på.
Disse personer kan se frem til bøder, men ifølge det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov er det et »uværdigt« eksempel på en »barnepigestat«, der ikke behandler sine borgere som frie, voksne, tænkende individer.
I stedet skal folk selv have lov til at vurdere, om de vil tage den risiko, som følger med, når man bevæger sig ud på is, ligesom han principielt også mener, at det bør være frivilligt, om folk vil bruge sikkerhedssele, når de kører bil.
Hen over weekenden har Rasmus Jarlov været særdeles aktiv på Twitter, hvor han blandt andet har skrevet løs om, at isen på Peblinge Sø i København er tyk nok til at bære en personbil, og at is teoretisk set blot behøver at være tre centimeter tyk for at kunne bære en voksen mand.
Alt sammen leder det hen til det synspunkt, at folk selv skal have lov til at tage stilling til, hvilke farer de vil at udsætte sig for.
»Folk skal have lov til at tage risici her i livet i stedet for, at vi forbyder alt, der indebærer en risiko. Det er uværdigt, at politiet giver bøder til voksne mennesker for at gå på en frossen sø,« siger Rasmus Jarlov.
Hvorfor det?
»Fordi det ikke går ud over nogen andre, at man tager den risiko, der måtte være ved at gå på frossen is på en sø. Og derfor har jeg svært ved at se, hvorfor fællesskabet vil give bøder til folk, der gør det.«
Det kunne vel godt gå ud over andre, hvis en lille flok mennesker på en frossen sø tiltrak nogle flere, og at der pludselig var for mange mennesker til, at isen kunne bære?
»Ja, men det er kun en risiko for de mennesker, der selv vælger at gå på isen. Og jeg synes ikke, at vi som fællesskab har ret til at forbyde en adfærd, som ikke går ud over fællesskabet. Jeg betragter danskerne som frie, voksne mennesker, der skal have lov til at dyrke farlig sport, til at bade, til at sejle og til at klatre i træer. Folk har lov til at tage risici, og så ved de, at de kan komme galt afsted, og det, synes jeg ikke, at andre skal blande sig i.«
Fællesskabet kan vel blive inddraget i det øjeblik, at nogen går gennem isen, og et beredskab skal bruge ressourcer på at redde folk?
»Eksistensen af et redningsberedskab er ikke nogen grund til at indskrænke folks frihed. Og det stikker også lidt ud, at man lige præcis vil regulere færdsel på is i forhold til mange andre aktiviteter, hvor vi også har et redningsberedskab, hvis det går galt, som for eksempel sejlads og badning.«
Regler, der ikke giver mening
Tror du ikke, det kan være lidt kryptisk for mange at aflæse præcis, hvor tyk og sikker isen er?
»Jo. Og der er uden tvivl en risiko ved at bevæge sig ud på frossen is. Men jeg synes, folk selv skal have lov til at vurdere det, og jeg tror også, at folk overvejende vil være i stand til at vurdere det. Der er titusindvis af folk, der har været ude og gå på danske søer her i weekenden, og der er få eller ingen, der er kommet alvorligt til skade.«
Kunne grunden til, at det ikke for alvor er gået galt i weekenden, ikke også være, at vi netop har nogle myndigheder, som har målt isens tykkelse og afmærket, hvor det var sikkert at færdes på isen?
»Det er yderst fornuftigt, at myndighederne laver nogle anbefalinger og afskærmer nogle områder, hvor det er farligt at færdes. Jeg tænker, at det vil være meget få, der vil ignorere det, hvis politiet siger, at isen er tynd i et bestemt område. Folk er ikke idioter, så folk kan godt selv regne ud, at hvis myndighederne siger, at isen er for tynd til at gå på, er det nok en god idé at lade være med at gå på isen. Det er voksne mennesker, vi har med at gøre, men myndighederne behandler dem som små børn.«
Her over weekenden har der været adskillige tilfælde, hvor folk er gået gennem både havis og is på søer, og forrige søndag gik en tiårig dreng gennem isen på en sø i Silkeborg. Viser weekendens hændelser ikke, at der er et behov for, at politiet kontrollerer folks færden på isen?
»Jeg synes, det viser, at når man har for snærende forbud, så holder folk op med at respektere dem. Det drejer sig jo ofte netop om mennesker, der ikke har respekteret de regler om, at man ikke må bevæge sig ud på søerne, og netop har gjort det, før myndighederne har åbnet dem. Så jeg synes netop, at det viser, at folk ikke respekterer regler, der ikke giver mening.«
Du har skrevet, at is teoretisk set kan bære en mand, når den er tre centimeter tyk. Det er vel ikke tilfældet, hvis der er ti eller 20 personer, der går ud på isen?
»Nej, bestemt ikke. Og det, tror jeg godt, at folk kan regne ud. Jeg ville bestemt fraråde folk at bevæge sig ud på is, der er fem centimeter tyk, men jeg synes også, det er overdrevet, at folk først får lov til at gå på isen, når den er 16 centimeter tyk, for på det tidspunkt kan den bære en lastbil, og det er meget voldsomt, at det først er der, man lader folk løbe på skøjter. Det er så meget på den sikre side, at folk ikke respekterer det, fordi folk ved, at man kan gå på søerne langt tidligere.«
Frivillig sikkerhedssele
I weekenden gik fire drenge og en hund gennem isen ved Amager Strandpark ligesom en 11-årig dreng gik gennem isen ved Fisketorvet i København. I Sønderjylland gik en Volvo gennem isen, da en bilejer havde parkeret sin køretøj på is, der viste sig ikke at være tilstrækkelig tyk. Ingen kom dog for alvor galt afsted.
Rasmus Jarlov understreger, at han ikke taler om havis, idet saltvand fryser langsommere end ferskvand, og der desuden kan være strømforhold og andre faktorer, der gør, at is på havet er mere usikker end på søer.
I og for sig har Jarlov ikke noget imod, at der er afspærringer og skilte, som det er tilfældet ved mange søer i Danmark. Han mener blot ikke, at politiet skal uddele bøder, hvis folk vælger ikke at respektere anbefalingerne.
»Det er fornuftigt, at myndighederne sætter nogle afspærringer op, der hvor isen er farlig. Jeg synes bare ikke, at det er værdigt, at folk får bøder for at gå ud på isen. Straffen for at gå ud på isen er, at man risikerer at gå igennem, og så må voksne frie mennesker selv vurdere, om de ønsker at tage den risiko,« siger Rasmus Jarlov.
Men når folk forventer, at beredskabet kommer og redder og behandler dem, hvis de falder igennem, er det så ikke fair nok, at myndighederne på den anden side kontrollerer, hvornår folk får lov til at gå på isen?
»Jeg synes ikke, at eksistensen af et redningsberedskab er en undskyldning for at fratage folk deres frihed. Så kunne staten også bestemme, at man ikke måtte bade, eller at man ikke måtte dyrke farlig sport eller klatre i træer. Man kan ikke tage folks penge i skat, og fordi de får en lille smule tilbage igen i form af et beredskab, så bruger man det som undskyldning for at indskrænke deres frihed.«
Staten påbyder jo også, at folk skal have sikkerhedssele på, når de kører bil, selvom det også er for folks egen skyld. Er det ikke sammenligneligt?
»Det er mere risikabelt at køre uden sikkerhedssele, men principielt er det det samme, og principielt synes jeg også, at folk skal have lov til at køre bil uden sikkerhedssele. Jeg ville kraftigt fraråde det, og jeg ville aldrig nogensinde gøre det selv, men jeg synes principielt, at det er forkert, at vi opstiller så mange regler og forbud mod adfærd, som kun går ud over folk selv.«
Også selvom argumentet er, at man jo bare forsøger at passe på folk?
»Ja. Politiets opgave er at beskytte folk fra andres skadelige handlinger. Jeg synes ikke, det er en vigtig opgave for politiet at beskytte folk fra at falde gennem isen på en sø, der er en halv meter dyb.«
Ude på midten er søerne i København omkring to og en halv meter dybe, og så er det vel potentielt ret farligt at falde igennem?
»Jeg synes, den sidste uge har vist, at risikoen ikke er så stor, når vi ved, at mange tusinde mennesker har været ude på danske søer, også før de er blevet åbnet, men at meget, meget få er kommet alvorligt til skade, hvis der overhovedet er nogen.«
Så det er fint med afspærringer, det er fint, at myndigheder kontrollerer isens tykkelse, men det er ikke fint, at politiet giver bøder, hvis folk vælger at færdes uden for de »åbnede« arealer?
»Ja.«
En ret ligegyldig sag
Du har været en meget aktiv debattør på det her område de seneste dage. Hvordan kan det være, at det er blevet sådan en mærkesag for dig?
»Det er fordi, det er et godt eksempel til at illustrere forskellen på en barnepigestat og en stat, hvor vi behandler borgere som voksne, frie mennesker. Og som borgerlig er jeg meget imod, at staten agerer barnepige, for sagen i sig selv er ikke super vigtig.«
Ville verden være så meget bedre et sted, hvis alle havde fri adgang til isen?
»Nej, det er en lille og ret ligegyldig sag, men det er sundt at diskutere, om samfundet skal være indrettet på en måde, hvor vi beskytter folk mod sig selv, som om det er børn, vi har med at gøre.«
Hvad så med de steder, hvor det netop er børn, der er gået gennem isen. Er det ikke et godt signal at sende til børn, at noget er ulovligt? Det respekterer børn vel?
»Jeg ser det som en forældreopgave, at man skal lære børn at lade være med at gøre dumme ting. Som barn har jeg selv rendt rundt på frosne søer og testet, hvornår isen kunne bære, og det er en del af at være barn, at man prøver grænser af. Jeg ser det ikke som en politiopgave.«
