Der er ikke længere flertal bag Danmarksdemokraternes Mads Fuglede som borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.
En gruppe af partier bestående af De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre og SF peger i stedet på De Konservatives Lennart Qvist.
Det oplyser de ifølge DR og TV Midtvest.
På et pressemøde lørdag aften siger Lennart Qvist, som oprindeligt var med i konstitueringsaftalen bag Mads Fuglede, at borgmesterposten ikke var et ultimativt krav fra hans side.
- Mit eneste ønske er at blive inddraget, siger han.
Den konservative politiker er det eneste mandat, som partiet har i det nye byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Venstres spidskandidat, Lone Andersen, bliver 1. viceborgmester.
På valgnatten så det ellers ud til, at Mads Fuglede som den første og eneste danmarksdemokrat havde sikret sig en borgmesterpost.
Danmarksdemokraterne blev det næststørste parti i den vestjyske kommune. Med i konstitueringen var SF, Kristendemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Men lørdag formiddag begyndte flertallet for alvor at vakle, da SF's spidskandidat, Niels Rasmussen, ikke udelukkede at trække støtten, i et interview med Politiken.
Udtalelsen kom efter at blandt andet SF's lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldte sig ud i protest over, at partiet var gået sammen med Danmarksdemokraterne.
Hvis Mads Fuglede mistede støtten fra SF, ville både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance have det afgørende mandat, for at danmarksdemokraten kunne bevare sin borgmesterpost.
Lennart Qvist er 54 år og er ifølge TV Midtvest tidligere Venstre-mand.
Han forsøgte at udfordre den nu afgående borgmester, Hans Østergaard (V), som spidskandidat op til valget i 2017 uden held. Lennart Qvist forlod Venstre i 2018.
Qvist er bosat i Ringkøbing og fik 783 personlige stemmer ved valget tirsdag.
Selv om De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF er blevet enige om borgmesterposten og viceborgmesterposten, understreger Lennart Qvist, at gruppen gerne vil have de resterende partier med i aftalen.
- Vi har 15 mandater bag os, men med et ønske om at vi skal blive mange flere - allerhelst 29 mandater. Vi vil gerne have de andre partier med om bord, og der er poster, hvor der er betydelig mulighed for indflydelse, siger den konservative politiker.
Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er valget af en ny borgmester bindende.
Det konstituerende møde skal finde sted mellem 1. og 15. december i valgåret.
/ritzau/