Kommunerne kom først med 25 forslag til at afbureaukratisere, så flygtninge nemmere kan komme i arbejde.
Nu kommer der 22 mere, lige før to-partsforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne begynder torsdag, og forslagene handler om alt lige fra frivilligkoordinatorer til skolebusser.
Kommunerne mener, at flygtningedagsordnen kan skubbes på vej, hvis man i kommunerne kommer regeringen i møde med klare bud på, hvordan integrationsindsatsen ude i kommunerne kan forbedres, men der skal handles med det samme, for udfordringerne er mange.
»Kommunerne har en meget stor opgave med at håndtere presset på grund af de mange nye flygtninge, som kommer til kommunerne. Det presser kommunerne på alle områder – både økonomisk og praktisk,« siger næstformand i KL, Jacob Bundsgaard.
Flygtninge udgør en stor del af kommunernes kommende udfordringer og har derfor været en central del af optakten til to-partsforhandlingerne. Hvis man skal tro Kommunernes Landsforening (KL), er der masser af steder, hvor man kan fjerne lovgivning.
»Vi håber, at regeringen kigger seriøst på forslagene og gør, hvad den kan for at lette det praktiske arbejde for kommunerne. Udfordringen er så ekstraordinær for kommunerne, at vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Og KL er naturligvis klar til at drøfte med regeringen, hvordan forslagene konkret kan imødekommes, siger Jacob Bundsgaard.
Her er både de 22 nye og de 25 lidt ældre forslag fra KL:
Nye forslag til afbureaukratisering på det brede
Information til kommunen om familiesammenføring. Når en flygtning får svarbrev fra Udlændingestyrelsen om tilladelse til familiesammenføring, sendes der i dag ikke automatisk information til kommunerne. Dette vanskeliggør kommunens muligheder for at handle proaktivt og forberede modtagelsen af familien. KL foreslår, at Udlændingestyrelsen sender en kopi af svarbrevet til kommunen.
Fleksibilitet i datoer for overgivelse fra asylcenter til kommune . KL har i notat om afbureaukratisering af den 12. januar 2016 foreslået mere fleksibilitet i datoerne for modtagelse af flygtninge i kommunen. Til dette forslag knytter sig en udfordring ift. boliger. Hvis den 1. i en måned falder i en weekend, overtager kommunen typisk ansvaret på den sidste hverdag i den forgangne måned, som også er den dag hvor flygtningene ankommer til kommunen. Såfremt en flygtning bliver anvist en permanent bolig, kan vedkommende først få adgang til boligen den 1., og kommunen er nødsaget til at finde midlertidig indkvartering for weekenden. Det er en ekstra administrativ og økonomisk belastning for flygtningene og kommunen, som kan undgås, hvis loven giver mulighed for mere fleksible overtagelsesdatoer.
Digitalisering af underskrift af integrationskontrakt . Som reglerne er i dag, skal flygtninge og kommune sætte deres fysiske underskrift på integrationskontrakten, hver gang der sker ændringer. Det samme gælder erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det er ikke tilstrækkeligt med en accept pr. mail eller via NemID fra flygtningen om, at de accepterer kontraktens indhold og ændringer. Dette er administrativt tungt og ikke i tråd med, at langt hovedparten af kommunikationen mellem borgere og kommune foregår digitalt.
Digitalisering af økonomisk sikkerhedsstillelse . Reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse jf. udlændingeloven tilsiger, at alle sikkerhedsstillelser skal fremsendes i original form med underskrift fra pengeinstitut til kommune, og at kommunen skal opbevare den originale sikkerhedsstillelse indtil ophævelse eller overdragelse til en anden kommune. Kommunerne kan ifølge reglerne ikke godkende en sikkerhedsstillelse, der er underskrevet via NemID, da det ikke anses for at være i original form. Dette harmonerer ikke med den øgede digitale kommunikation, der er mellem borger, pengeinstitut og offentlige myndigheder. KL foreslår derfor, at økonomiske sikkerhedsstillelser digitaliseres.
Sammensmeltning af integrationskontrakt og integrationsplan . Kommunerne skal i dag benytte to administrative redskaber, der regulerer indsatsen for personer omfattet af integrationsprogrammet. De to redskaber overlapper hinanden og medfører unødvendigt bureaukrati. KL har i flere høringssvar påpeget uhensigtsmæssigheder og dobbeltarbejdet ved dette, og KL og regeringen har i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt, at de to administrative redskaber skal blive til ét. Dette er Imidlertid endnu ikke blevet en realitet.
Aktivt medborgerskab som del af integrationsprogrammet . Flygtninge, der har været i landet i bare få måneder, kan udgøre en ressource for andre nytilkomne voksne flygtninge, måske med samme nationalitetsbaggrund. KL foreslår derfor, at aktiviteter, der fremmer et aktivt medborgerskab, som fx frivilligt arbejde i en forening, bliver en mulig del af en flygtnings integrationsprogram. Dette vil kræve, at tilbudsviften i integrationsloven udvides, så der bliver mulighed for at tilbyde medborgerskabsaktivering. Medborgerskabsaktivering vil have et dobbelt formål. For det første bidrager det til integration af andre nyankomne flygtninge, og for det andet har det et opkvalificerende sigte for de flygtninge, som udfører aktiviteterne, og dermed får erfaring med at begå sig i samfundets forenings-, fritids- og sociale liv.
Mulighed for ansættelse af frivilligkoordinatorer med fuld statslig finansiering. Antallet af frivillige, som gerne vil bidrage med at tage godt imod flygtninge og hjælpe dem med at finde sig godt til rette i lokalsamfundet, stiger kraftigt i disse måneder. Det kræver ressourcer for kommunerne at koordinere de frivillige aktiviteter og bidrage til, at den frivillige indsats spiller så godt som muligt sammen med den kommunale indsats. Derfor foreslår KL, at det bør gøres muligt i lovgivningen at ansætte frivilligkoordinatorer med fuld statslig finansiering.
Problematik vedr. merbeskæftigelseskravet. Merbeskæftigelseskravet drejer sig om, at der i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ske en nettoudvidelse i beskæftigelsen, når der ansættes ledige i diverse tilskudsordninger. I den sammenhæng tæller alle borgere som fuldtidspersoner, også selv om en borger kun er på arbejdspladsen i få timer om ugen. Det gør sig fx gældende ved sprogpraktikker. Det udfordrer kommunerne, også når det gælder flygtninge, specielt i en situation, hvor der er brug for flere virksomhedspladser. KL foreslår, at der hurtigt kigges på merbeskæftigelseskravet set i lyset af flygtningesituationen og behovet for flere virksomhedsrettede aktiveringstilbud.
Erhvervslejemål til midlertidig beboelse . Det vil lette det administrative arbejde og byggearbejdet, hvis kommunerne kunne få lov at leje eller købe erhvervslejemål, der ikke behøver store ombygninger fra erhverv til boliger gældende for en midlertidig periode. Udbuddet af erhvervslejemål er som regel større end efterspørgslen, hvilket afspejler sig i lejepriserne. Hvis det samtidig bliver muligt for kommunerne at meddele diverse dispensationer ift. bygningsreglementets krav til beboelse, kan en sådan løsning blive økonomisk rentabel og kommunerne kan hurtigere øge antallet af midlertidige indkvarteringspladser.
Tomgangsleje . KL mener, at der bør ske en forenkling og tydeliggørelse af reglerne for kontering af udgifter til boligplacering, såvel midlertidige som permanente boliger. For midlertidige boliger ønskes en endelig afklaring vedr. betingelserne for refusion af udgifterne til tomgangsleje. For permanente boliger, ønskes en afklaring af, hvorledes de afledte driftsudgifter til forbrug skal konteres i forhold til refusion. Den relativt uforudsigelige gænge i forhold til overgivelse af flygtninge og familiesammenførte til kommunerne kombineret med, at det bliver stadig sværere at finde permanente boliger indebærer, at kommunerne må udvide kapaciteten til midlertidige indkvartering til flygtninge, og hertil indkalkulere en vis ”bufferkapacitet” for at have et beredskab og for at undgå dyrere alternativer som fx hotelindkvartering.
Tydeliggørelse af målgruppen ’særlige sociale behov’ i forbindelse med oprettelse af kollektive bofællesskaber for flygtninge. Personkredsen i § 51, stk. 2 i almenboligloven ”særlige sociale behov” er ikke nærmere defineret. Dette medfører store udfordringer i samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer i forhold til, hvem der skal stå for udlejningen og administrationsomkostningerne samt omkostninger til indretning/etablering af bofællesskab. KL mener, at der bør ske en tydeliggørelse af reglerne i forhold til, hvorvidt flygtninge per automatik kan siges at indgå i målgruppen ”særlige sociale behov”. Dette vil kunne forenkle samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer omkring etablering af bofællesskaber, jf. § 51, stk. 2 i almenboligloven.
Ledsagede og uledsagede mindreårige flygtninge . Der knytter sig en række problemstillinger til kommunernes indsats for ledsagede og uledsagede flygtningebørn, som kommer til landet i stigende antal. Manglende forældremyndighed til de ledsagede mindreårige: Statsforvaltningen oplyser, at de ledsagede mindreårige ikke skal tildeles en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Det giver udfordringer, hvis kommunerne skal lave en foranstaltning på barnet. I praksis har kommunerne juridisk set ingen handlemuligheder ved bekymringer for barnet, når der ikke er en forældremyndighed. Der knytter sig samtidig nogle lidt mindre, men dog praktiske udfordringer til dagligdagen, hvis et ledsaget barn ikke har en forældremyndighed, fx kan barnet ikke få et pas uden en forældremyndighedsunderskrift. Manglende forældremyndighed til uledsagede med kontakt til forældre: Statsforvaltningen oplyser, at såfremt de uledsagede mindreårige har kontakt til forældre i hjemlandet eller i andre dele af verden i flygtningelejre, så skal der ikke udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter boligplacering i kommunen. I dette tilfælde skal kommunen i kontakt med forældrene ved foranstaltninger m.m. Det giver en række udfordringer. Hul i udbetaling af ydelser når mindreårige fylder 18 år: Både ledsagede og uledsagede mindreårige kan havne i et ydelsesmæssigt »hul« ved det fyldte 18. år. Hvis en ung flygtning, som går på produktionsskole og bor i et kollegielignende bofællesskab får tøj- og lommepenge, fx fylder 18 år ultimo januar, kan vedkommende ikke få SU før 1. april pga. SU-reglerne. Vedkommende kan ligeledes ikke få kontanthjælp, idet han/hun ikke er ledig jf. lov om aktiv socialpolitik. Ved sit 18. år skal vedkommende ikke længere være anbragt, og skal derved selv overtage lejekontrakt og egen forsørgelse. Serviceloven giver ikke mulighed for at kompensere i de måneder, hvor han ingen ydelse har. Dette giver udfordringer ift. at kommunerne skal sikre en stabil indsats både hvad angår bolig og aktive tilbud.
Målrettet ungdomsuddannelse til sent ankomne unge . Unge der er 15-20 år, når de ankommer falder mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. De har behov for både danskindlæring og opkvalificering af almindelige skolekundskaber, og der er brug for bedre sammenhæng mellem folkeskolen og voksenuddannelser for sent ankomne unge. KL mener, at der bør etableres uddannelsestilbud til gruppen både i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og i ungdomsuddannelserne. Disse uddannelsestilbud bør basereres på de eksisterende tilbud og institutioner. I overgangen kan et sådant uddannelsestilbud bygge på ungdomsskolens heltidsundervisning og på VUC-centrenes tilbud om almen voksenuddannelse (AVU) og forberedende voksenuddannelse. Desuden bør der oprettes modtageklasser på de gymnasiale ungdomsuddannelser (1G) og på erhvervsuddannelsernes grundforløb (GF1 og GF2) som består af det almindelige pensum suppleret med intensiv sprogundervisning og kompetenceafklaring. Undervisningen tilrettelægges over længere tid end de almindelige ordinære forløb for at tage højde for de unges udgangspunkt. Modtageklasser på ungdomsuddannelserne kan samles på udvalgte gymnasier og erhvervsskoler for at samle og styrke de faglige miljøer omkring indsatsen.
Bedre muligheder for SU som ydelse til unge flygtninge . Der er stramme krav i SU-reglerne om, hvornår et tilbud eller en uddannelse er SU-berettiget. KL ønsker en definition af, hvornår et tilbud til unge flygtninge kan give SU. KL mener, at det er mere hensigtsmæssigt, at unge flygtninge i højere grad færdes i et ungemiljø som led i et uddannelsesforløb og modtager SU, i stedet for at skulle modtage integrationsydelse og blive »kunder« i jobcentret.
Serviceloven refusionsbestemmelser . KL har i notat om afbureaukratisering af den 12. januar 2016 foreslået, at servicelovens gennemskrives ift. de bestemmelser, der vedrører indsats, finansiering og refusion for flygtninge. Konkret mener KL, at servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1 vedr. refusion af udgifter til flygtninges anbringelse på døgnophold bør ændres. Som reglen er i dag skal kommunerne døgnanbringe flygtninge inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen for at opnå refusion. Denne regel er er begrænsende for afprøvninger af mindre indgribende foranstaltninger. Det kan tage tid at få kendskab til og afdække den enkeltes behov, ligesom det kan tage tid at finde det rette botilbud. KL foreslår, at kommunerne får 24 måneder fra ankomst til kommunen til at døgnanbringe med fuld refusion.
Ret til danskundervisning. Kommunerne bruger betydelige ressourcer på at udregne danskundervisningsretten for udlændinge med længere tids ophold i Danmark. Tidligere bopælskommuner skal kontaktes med henblik på at finde ud af i hvilket omfang, der er givet tilbud, før den nye bopælskommune evt. kan iværksætte nye undervisningstilbud. Lovgivningen rummer et antal dispensationsmuligheder, som også er tunge at administrere. KL foreslår en form for klippekortsystem, så det bliver nemmere at finde ud af, hvor meget af danskuddannelsesretten den enkelte udlænding har tilbage.
Beregning af beløbsstørrelsen på dansktillæg iht. aktivlovens § 22, stk. 5. . Det er ressourcekrævende at administrere beregningen af det månedlige beløb på dansktillæg til modtagere af integrationsydelse. Tillægget kan variere fra 0 kr. til 1.500 kr. afhængig af visitationskategori og ydelsessats, og ved omvisitering skal der ske genberegning. KL foreslår, at beløbet for dansktillægget bliver det samme uanset visitationskategori og ydelsessats.
Ændring af regler for dispensation af godkendelse for ansættelse af lærere på sprogcentre. For at blive ansat som lærer på et sprogcenter, skal man have en master eller diplomuddannelse i dansk som andetsprog eller man kan via dispensation fra Integrationsministeriet blive ansat, hvis man får en garanteret plads på uddannelsen ved førstkommende optagelsesdato. Lige nu er der behov for, at sprogcentrene hurtigt kan udvide deres lærerbestand, samtidig er der aktuelt mangel på kapacitet på de uddannelser, der giver adgang til ansættelse som lærer på et sprogcenter. Lærerne kan derved ikke få en garanti for, at de kan blive optaget hurtigst muligt og dermed kan de ikke få en ministeriel dispensation. I sidste ende kan det resultere i, at sprogcentrene ikke kan ansætte de pågældende lærere og dermed ikke imødekomme kommunernes efterspørgsel på danskuddannelse. KL mener, at Integrationsministeriet, der har ansvar for danskuddannelsen, bør ændre reglerne for dispensation, så kravet bliver, at læreren påbegynder en relevant uddannelse inden for halvandet til tre år efter ansættelse, og at uddannelsesinstitutionen giver tilsagn herom. Uddannelsesinstitutionernes kapacitet bør samtidig øges.
Problematik vedr. børne- og straffeattester til flygtninge i offentlige virksomhedstilbud . Kommunerne bruger ofte daginstitutioner og skoler som praktik- og løntilskudspladser for flygtninge. På disse arbejdspladser er der krav om fremvisning af børne- og straffeattester. Dette krav er ikke nemt at imødekomme for flygtninge uden historik i landet og uden muligheder for at få oplysninger fra hjemlandet, hvis disse oplysninger overhovedet eksisterer. Kravet kan derfor udelukke mulighederne for at bruge et stort antal offentlige virksomhedstilbud. KL mener, at der bør ses på denne problematik, så det sikres, at man ikke udelukker mange nye borgere fra store dele af det kommunale arbejdsmarked i en tid, hvor der er brug for at hæve beskæftigelsesgraden for flygtninge.
Sprogstimulering tosprogede børn 15 timer om ugen. Ifølge dagtilbudsloven § 11 stk. 3 skal tosprogede børn modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt, hvis de på baggrund af sprogvurdering efter § 11 stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning af sprogstimulering. I nogle tilfælde skal børnene tilbydes 30 timers sprogstimulering. KL har pt. en dialog med kommuner om behovet for, at kommunerne får en større fleksibilitet, der understøtter en mere individuel tilgang til området. Der arbejdes på et forslag om, at lovgivningen ændres så timekravene fjernes og kommunerne selv fastsætter indsats og antallet af timer til sprogstimulering ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, indtil barnet taler dansk på niveau med andre børn på samme alder. KL vender tilbage efter dialogen med kommunerne.
Forslag til ændring af regler om befordring af elever. Kommuner kan være nødt til at tilbyde bl.a. elever med flygtningebaggrund plads på en anden skole for at sprede eleverne og sikre, at der er kompetencer til at modtage disse elever på alle skoler. Der er i dag i folkeskoleloven krav om, at kommunen iværksætter befordring til elever, som bliver placeret på en anden skole end distriktsskolen (fx i modtageklasser) uanset hvor kort afstanden er. Det udfordrer i forhold til at inkludere børnene i det almene fællesskab, at der gælder særlige regler. KL foreslår derfor, at de almindelige afstandsregler/farlig skolevejs regler i folkeskoleloven også skal gælde for elever, der placeres på en anden skole end distriktsskolen.
Forslag om større fleksibilitet i bekendtgørelse om dansk som andetsprog. KL har tidligere foreslået større fleksibilitet og friere rammer for sprogundervisningen og for de indsatser, der iværksættes som led i modtagelsen af eleverne i skolen. Der er brug for et eftersyn af disse regler, som er skabt i en helt anderledes situation end den Danmark står nu. Kommunerne har et stærkt incitament til hurtigst muligt at integrere barnet eller den unge i almenområdet (både økonomisk, samfundsmæssigt og ift. det enkelte menneske). Det er unødvendigt, at lovgivningen opstiller særlige krav til organisering, omfang mv. Organiseringen af undervisningen og læringen bør i stedet kunne ske ud fra en lokal vurdering af elevernes behov, og hvordan kommunen bedst kan organisere kompetencer og indsatser, så børnene lærer og trives.
Fakta: 25 forslag til integration
Der skal gives mulighed for, at kommuner kan søge om at blive frikommune i forhold til alle bestemmelser vedrørende integration.
KL anbefaler, at man starter integrationen allerede i overgivelsesfasen, så der sker en kompetenceafklaring af flygtningenes erhvervsmæssige kompetencer og forudsætning i asylfasen.
Reglerne om bevilling af transportgodtgørelse forenkles, så kommunale sagsbehandlere ikke er nødsaget til at foretage en individuel økonomisk vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Kravet om, at der skal være en samtale hver 3. måned bør afløses af en bestemmelse om et vist antal samtaler pr. år, med frihed til at tilrettelægge dem i forhold til behov.
Afskaffelse af reglen om, at integrationsprogrammet skal tilrettelægges som et fuldtidsprogram med 37 timer pr. uge, for at sikre et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt integrationsprogram.
Det skal være muligt i integrationsloven at blive matchet jobparat, men blive undtaget for kravene på aktiviteter på Jobnet.
Reglerne om helbredsvurdering af flygtninge og familiesammenførte ændres, så det er op til kommunens vurdering, om den enkelte flygtning og familiesammenførte skal have udført en helbredsvurdering.
Afskaffelse af rimelighedskravet for ledige, der har andre udfordringer end blot ledighed, herunder personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Færre typer tilbud i forbindelse med virksomhedsforløb, men mere fleksibilitet inden for det enkelte tilbud, så der kan tilrettelægges en individuel tilpasset indsats.
Mere fleksibilitet i datoerne for modtagelse af flygtninge i kommunen.
Det foreslås, at fem forskellige bekendtgørelser om økonomisk sikkerhedsstillelse ensrettes, så der kun er én bekendtgørelse, hvilket vil lette kommunens administrative byrde og give mindre risiko for fejl i sagsbehandlingen.
Forenkling af reglerne om kommunernes henvisning til danskundervisningen.
KL efterlyser initiativer, der understøtter, at kommunernes behov for kvalificerede tolke over hele landet kan imødekommes. Fælleskommunale tolkecentre med videotolkning kan være en del af løsningen.
Alle muligheder for etablering af et større antal billige permanente boliger bør undersøges.
Det foreslås, at reglerne om boligstøtte efterses med blik for den ekstraordinære flygtningesituation. Som reglerne er i dag, hindrer de muligheder for permanent boligplacering af flygtninge.
Modsat i dag skal kommunerne have mulighed for at give flygtninge et tilskud til huslejen, fx i tilfælde, hvor enlige flygtninge venter på familiesammenføring.
Det skal være muligt for kommunerne at opkøbe villaer i lokalområderne og udleje dem til flygtninge som permanente boliger.
Reglerne for dannelse af bofællesskaber med mulighed for boligstøtte til den enkelte flygtning skal udvides, så flere boliger kan omdannes til bofællesskaber til flere mennesker.
Der findes i dag tre typer af almene boliger: familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. KL foreslår, at boligtyperne gøres mere fleksible, så det bliver nemmere for kommunerne at boligplacere større grupper af flygtninge.
Reglerne om ommærkning af boliger, fx fra ældrebolig til familiebolig, bør ændres.
Alle personer på integrationsydelse får ret til et boligindskudslån uden en foregående administrativ vurdering.
En gennemskrivning af serviceloven på de områder, der har betydning for både modtagelse af flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats.
Reglen om maksimalt 12 elever i en modtageklasse afskaffes. Det gælder også kravet om, at en modtageklasse højst må rumme tre klassetrin samt reglen om maksimalt syv elever på særlige hold (§ 4 i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog).
Reglerne om modtageklasser ændres, så flygtninge selv skal betale for transporten til modtageklasser de første tre år, hvis de vælger at bosætte sig geografisk anderledes.
En ændring af praksis, når en flygtning skal have konverteret udenlandsk kørekort til dansk kørekort, så det ikke bliver en barriere for flygtninges mobilitet og dermed kan begrænse mulighederne for at komme i job og uddannelse.
FOLD UD
