Kommunerne vil sprænge den økonomiske spændetrøje

Flygtninge­krisen medfører så dyre ekstraopgaver, at regeringen må droppe den økonomiske straf mod kommuner, som overskrider budgetterne, mener Kommunernes Landsforening. Regeringen er afvisende.

De mange nytilkomne flygtninge fra?blandt andet Syrien har sat kommunernes?økonomi yderligere under pres. Udlændinge­styrelsen forventer, at kommunerne skal tage imod 17.000 nye alene i løbet af 2016. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Tusindvis af flygtninge og migranter skal nu og i den kommende tid skaffes bolig og på anden måde hjælpes til at slå rødder i Danmark. Opgaven er så vanskelig og især så dyr, at kommunerne nu beder regeringen om at blive fritaget det budgetloft, som skal sikre, at kommunernes forbrug holder sig inden for det aftalte.

»Regeringen har smidt en ubetalt regning på kommunernes bord. Og vi må ikke betale den på grund af udgiftsloftet, for så bliver vi straffet,« siger Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL).

»Derfor vil vi slå hul i budgetloftet.«

I dag mødes regeringen og KL i forbindelse med de topartsforhandlinger, der har til formål at styrke integrationsindsatsen bl.a. ved hjælp af flere boliger og afbureaukratisering.

Økonomien er et kardinalpunkt og kolliderer ifølge KL med den budgetlov, der blev indført i 2012 for at sikre, at kommunerne droppede en årelang tradition for at bruge langt flere penge end aftalt på dagpleje, skoler, ældrepleje og andre former for kommunal service.

Eksempelvis viste en gennemgang fra Ugebrevet A4 fra 2012, at 96 ud af landets 98 kommuner overskred budgetterne for deres serviceudgifter i et eller flere af årene 2007-2010. Den praksis satte budgetloven en stopper for, da en kommune i dag kan trækkes direkte i tilskud, hvis budgettet ikke overholdes.

Men flygtningekrisen er nu så alvorlig, at den økonomiske spændetrøje bør sprænges, argumenterer KL.

Ifølge regeringens skøn kommer 17.000 flygtninge til Danmark i år. Dertil kommer familiesammenføring, anvisning af bolig, hjælp til husleje, modtageklasser, sprogbarrierer og andet pres på serviceudgifterne.

»Regeringen er nødt til at flytte grænsen for, hvornår kommunerne straffes. Regeringen beslutter hvor mange flygtninge, vi skal integrere, og det må regeringen tage konsekvensen af,« siger Martin Damm:

»Ellers skal vi skære ned på service til danskerne. Og det vil næppe være hjælpsomt for integrationen.«

Uforsonlig finansminister

KL-formanden vil ikke sætte et tal på hvor meget mere, kommunerne skal bruge. Men han påpeger, at de 17.000 forventede flygtninge i 2016 giver mindst 17.000 ekstra familiesammenførte. Det svarer til en ny gennemsnitkommune, og serviceudgifterne til en sådan er ca. 2,5 milliarder kroner om året.

Baggrunden for budgetloftet er, at kommunernes forbrug stak af år efter år. Kan I garantere, at det ikke sker igen, hvis der bliver slået hul i budgetloftet?

»Hvis det hul, der måtte blive slået, er afgrænset i bestemte udgifter, så kan jeg ikke se problemet,« siger Martin Damm.

I januar var finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ganske uforsonlig, da han på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg ikke accepterede, at kommunernes voksende flygtningeudgifter giver ringere velfærd.

»Jeg hører aldrig andet end jammer fra kommunerne,« sagde Hjort Frederiksen dengang.

Finansministeren er i dag ikke meget mere forsonlig. Han afviser at ændre på de økonomiske rammer i forbindelse med topartsforhandlingerne. Regeringen vil i stedet påvirke kommunernes boligplacering af nytilkomne flygtninge og »skabe en bedre og billigere integrationsindsats«.

»Det vil for eksempel kunne ske gennem konkrete lempelser af kravene til modtageklasser, helbredsvurderinger med videre. Økonomidrøftelserne tager vi så til maj, når vi efter vanlig praksis forhandler kommunernes samlede økonomi for 2017,« udtaler finansministeren blandt andet i et skriftligt svar.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) foreslår at droppe aftalen mellem regeringen og kommunerne om det såkaldte omprioriteringsbidrag på en procent af de kommunale udgifter – svarende til ca. 2,4 mia. kr. – som kommunerne skal aflevere til staten:

»Jeg kan ikke forestille mig, at man kan få det til at hænge sammen uden at skulle lave markante besparelser i kommunerne. Derfor må man som et minimum skrinlægge omprioriteringsbidraget i de kommende tre år.«

Der ligger i den kommende tid en enorm opgave alene i at finde boliger til de mange flygtninge, ifølge Martin Damm. Et svar fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i sidste uge var 1.629 ledige almene boliger i Danmark. Martin Damm tilføjer, at der er 227 ledige boliger, som flygtninge har mulighed for at betale.