Kommuner og pædagoger strides om halv milliard til børnehaver

Kvaliteten af børnehaver og vuggestuer er løftet med godt en halv milliard kroner, lyder det fra kommunerne. Men pædagogerne anfægter regnestykket og mener, det er et skønmaleri.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi har gjort, som vi skulle - og lidt til«.

Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL), der har lavet en undersøgelse, som viser, at landets kommuner har brugt 525 millioner kroner i 2013 på at forbedre kvaliteten af børnehaver og vuggestuer.

Det er 25 millioner kroner mere, end de 500 millioner kroner, som blev aftalt i finansloven for 2013.

»Kommunernes tilbagemeldinger viser, at dagtilbudsområdet er blevet løftet med de 525 millioner kroner, som blev afsat med finansloven. Ved sidste års finanslovsforhandlinger var det et politisk ønske om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Især normeringerne var i fokus, og de har fået et solidt løft,« siger formand for KL, Erik Nielsen (S).

Af de 525 millioner er 350 millioner kroner ifølge KL gået til normeringer, mens 175 millioner kroner er blevet brugt til »kvalitetsfremmende initiativer«.

Men børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, mener, at tallene fra KL er udtryk for et »skønmaleri«.

»Kommunerne glemmer at fortælle, at der samtidig er foretaget besparelser, så man har givet med den ene hånd og taget med den anden. Det har vi fået dokumenteret med de undersøgelser, vi har foretaget. Her viser det sig, at kun cirka halvdelen af den halve milliard kroner er gået til egentlige forbedringer - det, man kan kalde et kvalitetsløft,« siger Henning Pedersen, der ikke mener, at kommunerne tegner et retvisende billede.

Han mener, at et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet bør ske ved, at der indføres minimumsstandarder for normeringen.

»Hvis alle kommuner gjorde det bedste i verden, så ville det være uinteressant at diskutere det her, men det er jo ikke det, der sker. Der er nogle kommuner, der ikke kan finde ud af løse den opgave og skabe de bedste rammer for børnene i institutionerne. Derfor synes jeg, det giver god mening at lave en bund med en minimumsgrænse for normeringerne,« siger Henning Pedersen.

KL-formanden afviser ønsket.

»Minimumsnormeringer tager bare ikke højde for forskellige behov. For eksempel kan der i et dagtilbud være behov for ekstra god normering til sprogstimulering, mens man i en anden kommune måske har mere behov efteruddannelse, fordi man i forvejen har en høj normering. Hvis man bare indfører ens standard, så målretter vi ikke indsatsen efter de meget forskellige behov, der er,« siger Erik Nielsen.