Kommuner forventer mere stille fight med regering i år

Sidste års økonomiaftale trak længe ud på grund af det omstridte omprioriteringsbidrag, som endte med at ryge.

KL-formand Martin Damm (V) erkender, at økonomiforhandlinger i år med regeringen næppe når samme højder som sidste år, hvor det omstridte omprioriteringsbidrag fyldte meget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

KL-formand Martin Damm (V) erkender, at økonomiforhandlinger i år med regeringen næppe når samme højder som sidste år, hvor det omstridte omprioriteringsbidrag fyldte meget.

Det siger han på vej ind til et sættemøde i Finansministeriet. Her gik regeringen og kommunerne tirsdag i gang med at forhandle om en økonomiaftale for næste år.

»Sidste år handlede det om mange milliarder kroner,« konstaterer Martin Damm.

Omprioriteringsbidraget endte sidste år med at blive sløjfet gældende fra 2018.

Det udskældte omprioriteringsbidrag gik ud på, at kommunerne hvert år skulle aflevere én procent af deres midler - svarende til 2,4 milliarder kroner.

Fra 2018 erstattes bidraget af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre en milliard kroner årligt. Heraf skal 0,5 milliarder kroner gå til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Selv om omprioriteringsbidraget forsvinder fra 2018, så gælder det dog fortsat for 2017.

Aftalen fra sidste år fastslår dog, at regeringen sender 2,2 milliarder kroner af omprioriteringsbidraget i 2017 retur til prioriterede indsatser i kommunerne.

Anlægsbudgettet bliver formentlig det helt store stridspunkt i årets forhandlinger.

Ifølge Martin Damm ønsker kommunerne at gøre noget ved slidte kommuneveje, skoler, børneinstitutioner og plejehjem massive. Behovet er på 19 milliarder kroner.

Sidste år lød anlægsbudgettet på 16,8 milliarder kroner, men kommunerne endte med at bruge 18,7 milliarder på anlægsområdet.

Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker at lave en aftale, som bliver overholdt.

»Det er svært at se, hvordan man kan ramme så meget skævt år efter år, hvis ikke det er fordi, man er lidt afslappet omkring aftaler,« siger Kristian Jensen.

Anlægsbudgettet skal nedjusteres til 15 milliarder kroner, mener han.