Kommunekasser lider under skattekoks

En stribe kommuner melder nu om pres på økonomien, fordi Skats inddrivelsessystem er sat ud af drift. Flere steder mangler hundredtusindvis af kroner hver uge. »Giv os lov til selv at inddrive, så skal skatteministeren se løjer,« lyder det.

Foto: Claus Bech. I Næstved Kommune har de gang i de gode, gammeldags regnemaskiner - da Skats skandaleombruste IT-system blev lukket, kom der et hul i kommunekassen.
Læs mere
Fold sammen

Kaosset i Skat skader nu direkte økonomien hos landets kommuner, der er stærkt afhængige af, at Skat kradser gæld ind fra kommunernes skyldnere.

Landets kommunekasser mangler således samlet millioner af kroner, fordi store dele af Skats skandaleramte IT-system EFI har været sat ud af drift siden 8. september, da det kom frem, at systemet er så fyldt med fejl, at det blandt andet på ulovlig vis inddriver forældet gæld.

Helt galt står det til i Næstved Kommune, hvor Skat kun har formået at inddrive 16.625 kr., siden EFI blev lukket ned i begyndelsen af september. I den tilsvarende periode sidste år blev der til sammenligning inddrevet 366.000 kr. – 23 gange så meget. Samme billede går igen i en stribe andre kommuner.

»Det er mildest talt en forskel, der er til at tage at føle på,« siger kommunens økonomichef, Steen Andersen.

»Det er jo penge, der mangler i vores kasse. Og hvis vi ikke får gang i inddrivelsen igen inden længe, så bliver situationen altså alvorlig for os. Det er jo ikke sådan, at kommunen går konkurs. Men hvis det fortsætter som nu året ud, så ender vi med at mangle knap fem mio. kr. Det kan man altså få mange kommunale medarbejdere for,« siger han.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) varslede på fredagens pressemøde om krisen i Skat, at Skat nu helt vil udfase EFI-systemet og med tiden erstatte det med et andet IT-system. Indtil da vil Skat oprette en form for midlertidig inddrivelse.

Men i kommunerne er antallet af ubesvarede spørgsmål fortsat mange.

»Vi havde nok håbet på at få nogle konkrete bud på, hvad vi skal gøre her og nu, og hvornår vi kan forvente, at inddrivelsen kommer op at køre igen lidt mere præcist. Eller alternativt få en midlertidig løsning, så vi selv kunne gå i gang med at inddrive gælden,« siger Dinah Fey-Hansen, leder af opkrævningsafdelingen i Aarhus Kommune, hvor man har fået et rundt nul ind fra EFI siden 8. september mod 585.000 kr. i samme periode sidste år.

Hun understreger, at pengene indtil nu ikke er tabt for kommunen, »men forhåbentlig blot kommer ind på et senere tidspunkt«. Det kan ganske vist presse kommunekassen her og nu, men det er dog »langt nemmere at løse end et reelt tab«.

Da Skat overtog al inddrivelse fra kommunerne i 2006, blev det slået fast ved lov, at kun Skat skulle have bemyndigelse til at inddrive gæld. Til opgaven igangsatte man udviklingen af inddrivelsessystemet EFI – forkortelsen for Et Fælles Inddrivelsessystem – der blandt andet skulle stå for al automatisk inddrivelse. Eksempelvis ved at tvinge skyldnerne til betalingsordninger, snuppe en bid af lønnen hver måned eller modregne gælden i beløb, som skyldnerne skulle have udbetalt fra det offentlige.

Det er alle disse automatiske funktioner, der nu i mere end to uger har været sat ud af drift i EFI. Funktionerne står for over to tredjedele af det samlede beløb på en halv milliarder kroner månedligt, som EFI hidtil har formået at inddrive.

Et glædeligt budskab

I erkendelse af EFIs fiasko åbnede skatteminister Karsten Lauritzen på pressemødet for at få ændret loven, så kommunerne atter selv kan stå for inddrivelsen.

»Der er ønsker fra flere kommuner om, at de selv kan få ansvaret for inddrivelsen. Det forstår jeg godt. Vi fjernede jo opgaven fra dem for mange år siden, fordi vi ikke vurderede, de selv kunne stå for det. Men vi har ikke løst opgaven. Det vil kræve en lovændring, men det vil jeg være åben over for,« lød det fra ministeren.

Et budskab, der blev modtaget med glæde i Greve Kommune syd for København. Her er der siden 8. september kun inddrevet 286.000 kr. via EFI mod 618.000 kr. i samme periode sidste år.

»Giv mig lov til at ansætte nogle pantefogeder og inddrive gælden selv, så skal han bare se løjer,« siger borgerservicechef i Greve Kommune, Tina Malling Kiær.

Samme melding kommer fra Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K). Her fik kommunen sølle 21.000 kr. ind fra EFI i den forgange uge. Til sammenligning kom 482.000 kroner ind i ugen op til, at man lukkede EFI 8. september.

»På få år er restancerne til Helsingør Kommune i forvejen fordoblet – og nu står inddrivelsen så tilsyneladende helt stille. Det er slet ikke godt nok. Som kommune er vi nu nødt til at se på, om vi selv skal til at ansætte folk til opgaven – vi skal simpelthen have styr på det område i en fart,« siger hun.

I Egedal Kommune nord for København har EFI hentet 115.361 kr. hjem siden 8. september. 60.000 kr. mindre end året før.

»Det skader vores likviditet, hvilket betyder færre penge i kommunekassen, vel at mærke i en tid, hvor kommunens budget i forvejen er under pres. Det værste er nok, at borgerne mister tillid til, at vi mener det alvorligt, når vi sender rykkere ud for gæld til kommunen. Vi kan ikke rigtig sætte trumf på og varsle, at sagen overgår til Skat. Det har ikke den samme effekt i disse tider,« siger Karen Vibeke Andersen, afdelingsleder i Center for Borgerservice i Egedal Kommune.

Meget utilfredsstillende

KLs formand Martin Damm (V) roser generelt skatteministeren for den storstilede kriseplan. Han hæfter sig desuden ved, at der nu lægges op til at ændre forældelsesloven, så kommunernes gæld ikke risikerer at forælde, før den bliver inddrevet:

»Der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder hele forløbet omkring inddrivelsen meget utilfredsstillende. Men man må også anerkende, at der nu ser ud til at blive gjort noget ved tingene. Og der må vi så acceptere, at der kan gå noget tid, før det kommer til at køre ordentligt.«