Kommission: 16-årige skal kunne stemme

Folketinget bør nedsætte valgretsalderen fra 18 til 16 år - om ikke andet så som forsøg, lyder anbefalingen fra Valgretskommissionen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske drenge og piger uddanner sig, mange arbejder i fritiden, og de er samfundsmæssigt modne. Det er Valgretskommissionens begrundelse for torsdag at anbefale, at unge fra 16-års-fødselsdagen skal have ret til at stemme ved valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og EU-Parlamentet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I erkendelse af, at det kræver en folkeafstemning at sænke aldersgrænsen for at stemme og blive valgt til de besluttende organer, har flertallet i Valgretskommissionen også en mindre indgribende og mere praktisk anbefaling om et forsøg med stemmeret til de 16-årige, når danskerne går til valg til EU-Parlamentet i 2014. Det kræver nemlig efter kommissionens vurdering ikke en folkeafstemning.

Bag kommissionens anbefaling står repræsentanter fra bl.a. regeringspartierne.

Deltag i debatten: Stemmeret som 16-årig?

I den blå lejr er der ikke opbakning til ideen om 16-årige ved stemmeurnerne - hverken i Valgretskommissionen eller i Folketinget.

Kilde: Jyllands-Posten