Kommissær: Danmark bør tage flere syriske flygtninge

Danmark og en række andre europæiske lande kan – og bør – åbne grænserne for flere syriske flygtninge, mener Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder. Danske politikere afviser.

Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flygtninge fra Syrien udgør den største nationale gruppe i det danske asylsystem i øjeblikket – og på et år har Danmark modtaget lidt over 1.000 syriske asylansøgere. Men tallet burde være højere.

Det mener Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, Nils Muižnieks, der i sidste uge besøgte Danmark.

Han glæder sig over, at så stor en andel af de syriske flygtninge, der er kommet til landet, er blevet anerkendt og har fået ophold, men samtidig understreger han, at Danmark og andre europæiske lande kan og bør gøre mere.

Europa »er nødt til at oppe sig«

»Det står klart, at problemet ikke forsvinder. I øjeblikket er der 660.000 syriske flygtninge i Tyrkiet, ifølge tyrkiske myndigheders tal, og i alle EU-landene tilsammen er der et sted mellem 55.000 og 60.000. Det er ikke godt, og det er åbenlyst, at europæiske lande er nødt til at oppe sig og gøre mere,« siger kommissæren, der hæfter sig ved, at Danmarks nabolande, Sverige og Tyskland, til sammen har modtaget over halvdelen af de syrere, der er kommet til EU.

»To ud af 28 EU-lande gør allermest. Og hvis Tyskland og Sverige kan, så er det klart, at Danmark også kan. Danmark er på rette spor, men jeg ville gerne se jer bevæge jer op i toppen af listen,« siger Nils Muižnieks, der understreger, at spørgsmålet om syriske flygtninge er ét, han har rejst i mange europæiske lande den senere tid.

Hos Amnesty International bakker vicegeneralsekretær Trine Christensen op om opfordringen, ikke mindst fordi situationen i Syrien er af helt ekstraordinær karakter.

»Vi mener, at Danmark bør øge antallet af kvoteflygtninge. Vi ser meget gerne, at man fortsætter med at øge bistanden i nærområdet, men også at man fortsætter med at give opholdstilladelser. Danmark bør simpelthen tage nogle flere mennesker for at afhjælpe presset, der ligger på Tyrkiet og andre lande i nærområdet. Det er ikke en konflikt, som vi på nogen måde forestiller os går væk, så vi må ikke vente flere år på at handle,« siger hun.

Asylkrav til syrere lempet

Ifølge estimaterne er der i øjeblikket ca. tre mio. syrere på flugt og seks mio. internt fordrevne i Syrien. I september ændrede Flygtningenævnet praksis, så asylkravene blev lempet for syrere fra de værst ramte områder i det borgerkrigshærgede land. Ifølge Amnesty International er der et behov for nu at se på den gruppe af mennesker, der fik deres sag behandlet før praksisændringen.

»Mange mennesker er blevet fanget i en mellemfase. Vi er bekymrede for, hvad der sker for dem, og de bør få deres sag vurderet efter den nye praksis, så de ikke sidder i det samme limbo, som vi så med irakerne,« siger vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Da Flygtningenævnet ændrede praksis, medførte det kritik fra Dansk Folkeparti, der dengang kaldte justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd. Partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, afviser da også klart, at Danmark skulle tage flere flygtninge fra Syrien.

DF: Vores samfund kan ikke rumme det

»Vi skal selvfølgelig hjælpe, men vi må hjælpe i nærområdet. Vi kan ikke som land rumme, at der bliver ved med at komme så mange mennesker fra kulturer, der ligger så langt fra den danske og den vesteuropæiske. Vores samfund kan jo slet ikke håndtere det, vi er ved at flække midt over,« siger Martin Henriksen.

Heller ikke i regeringspartierne er der megen opbakning til kommissærens synspunkt.

Den radikale udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, peger på, at praksisændringen i Flygtningenævnet betyder, at langt de fleste syrere nu får ophold, og hun afviser at skrue på antallet af kvoteflygtninge.

»Det er et stabilt tal, der passer godt til Danmark befolkningstal og vores velfærdssamfund. Men som situationen er nu, så hjælper vi dem, der kommer til os og beder om hjælp, og det skal vi blive ved med,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne vil udlændinge- og integrationsordfører Ole Hækkerup hellere prioritere hjælpen til flygtningene i nærområderne.

»Det er dér, der virkelig er brug for at gøre noget, for der har vi jo miliioner af mennesker siddende, og drømmen for de fleste af dem er altså at vende tilbage til deres eget land,« siger han.

Behov for fælles europæisk initiativ

I Dansk Flygtningehjælp, der netop er intensivt til stede i nærområderne, peger generalsekretær Andreas Kamm på, at der er behov for en fælles europæisk tilgang til den syriske flygtningestrøm.

»Kigger man på det her med virkelighedsprægede øjne, så skal der et fælles europæisk initiativ til, som Danmark burde være en del af. I forhold til at hjælpe de særligt udsatte, har Europa jo ikke gjort noget videre væsen af sig, men det presser sig på, for konflikten er ikke løst, og der er et stort pres på nabolandene, som i forvejen har nok at slås med,« siger han og nævner som eksempel Libanon, der med en befolkning på fire mio. mennesker alene har modtaget et mio. syriske flygtninge.

»Et solo dansk initiativ giver ikke mening. Det her er af dimensioner, så vi er nødt til at komme op i et europæisk gear, og jeg så gerne, at Danmark gik foran for at få skabt sådan en fælles europæisk strategi,« siger Andreas Kamm.