Kommentatorer: Splittelsen i rød blok handler også om ministerbiler

Radikales forhandlinger med VKO splitter rød blok og skaber tvivl om Radikales rolle. Berlingske Politiko har spurgt en række politiske eksperter og bloggere.

Foto: Johnny Anthon Wichmann. Radikale Venstres nytårsstævne på Nyborg Strand. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, V, Margrethe Vestager, Rad. Venstre og Helle Thorning-Schmidt.
Læs mere
Fold sammen

De Radikales deltagelse i 2020-forhandlingerne uden Socialdemokraterne og SF viser, at Radikale ikke stoler de S-SFs økonomiske politik. I sidste ende handler det om ministerposter, mener Berlingskes politiske kommentatorer og bloggere. 

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d.:

Spørgsmålet er nok snarere: Hvor stiller det Radikale? Og hvad vil de gøre med det? For på denne måde har Radikale demonstreret, at S-SF ikke skal tage partiet for givet, og at man formodentlig er tvunget til at tage dem med i en evt. ny rød regering, for at undgå at de laver alternative flertal med en borgerlig opposition. Gør S-SF ikke det, vil man leve i en konstant serie af trusler og mulige kriser. Spørgsmålet er så dermed, om Radikale hellere vil være gidsler i en rød regering end indflydelsesrigt midterparti? Mon ikke at de foretrækker ministerbilerne, og at dét i sidste ende er, hvad alt dette egentlig handler om?

Morten Bay, forfatter, blogger og konsulent:

I det spørgsmål ligger det vigtigere, skjulte spørgsmål: Hvad skal S-SF stille op med Radikale? Der er alt for mange ting i 2020-planen, som S-SF ikke kan acceptere, og stensikkert vil rulle tilbage efter et valg - ellers havde de ikke forladt forhandlingsbordet.

Men her er den hemmelighed, som Villy og Helle garanteret ikke har fortalt deres bagland: De ved udmærket godt, at den efterløn skal afvikles. Det er en økonomisk nødvendighed. Men fagbevægelsen og S-SF-baglandets reaktion på Radikales "forræderi" viser netop, hvorfor Villy og Helle ikke kan lægge navn til at fjerne den. Den rolle kan Radikale derimod spille, og oven i købet score vælgerpoint på det. Så en vedtaget 2020-plan, hvor det meste rulles tilbage efter et valg, er S-SFs mulighed for at få afviklet efterlønnen uden at tage balladen for det. Jeg tror derfor, der er radikale ministre på posterne, når Folketinget åbner første tirsdag i oktober.

Niels Krause-Kjær, journalist, blogger og forfatter:

De Radikale flirter med VK, fordi partiet ikke har tillid til S-SF's økonomiske plan. S-SF kan ikke fedtspille den hjem og er nødt til at komme med et svar på 2020-planen, som der er flere vitaminer i, hvis de skal gøre sig håb om i første omgang at vriste R fri af VK og i næste omgang at kunne føre økonomisk politik med R, hvilket de er nødt til, hvis de får magten. S-SF bør derfor bruge tænkepausen i forhandlingerne til at gøre R mere trygge ved deres økonomiske politik.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet:

På kort sigt giver det S-SF store problemer, fordi det giver et indtryk af Radikale som "mandater, der arbejder" i modsætning til Socialdemokraternes og SF's mandater i Folketinget. Det splitter og svækker "Den Røde Blok". På længere sigt kan det imidlertid komme til at betyde, at S og SF vil komme til at stå i en stærkere position i forhold til De Radikale. Hvis De Radikale indgår forlig med regeringen om "2020-planen" vil de sandsynligvis ikke kunne indgå i en S-ledet regering. Den vil så komme til kun at bestå af S og SF, og denne regering vil ikke føle nogen speciel forpligtelse over for De Radikale, men vil derimod nok indgå en række aftaler og forlig med V, K og DF, f.eks. om udlændingepolitikken. Dette kan let betyde, at De Radikale - modsat hvad de måske regner med i dag - igen vil havne uden for indflydelse i en længere periode.

Anne Sophia Hermansen, blogger og pressechef:

Er det interessante egentlig S-SF her? De har jo vist, at de ikke har nogen økonomisk plan for Danmark. Eller nogen plan i det hele taget. Det interessante er de Radikales genkomst i dansk politik, og de resultater, der kan komme ud af 2020-forhandlingerne. Omsider har vi reel udsigt til at få efterlønnen fjernet og til at få reformeret det velfærdssamfund, som er blevet en national Luksusfælde. Tak for det.