Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Det ghettoudspil, som regeringen præsenterer torsdag, kan få stor betydning for næste folketingsvalg. Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, forud for den officielle præsentation torsdag.
- Jeg mindes ikke at have set et udspil, der er lige så vidtgående som det, der er på vej, siger han.
- Det her udspil kan blive af en sådan karakter, at det kan få en meget stor indvirkning på næste valgkamp. Og i virkeligheden også være med til at definere, hvem der vinder næste valg.
Selv om udspillet først præsenteres torsdag formiddag, er en del af forslagene i det allerede offentliggjort de seneste dage. Blandt andet vil regeringen foreslå særlige strafzoner, hvor visse typer af kriminalitet skal straffes dobbelt.
Regeringen vil også foreslå, at børn fra de udsatte områder automatisk skal opskrives til daginstitutioner. Og boligområder på regeringens ghettoliste skal kunne eksproprieres af staten i særlige tilfælde, lyder et andet forslag.
En række af forslagene udfordrer de liberale grundprincipper, vurderer Thomas Larsen.
- Der tror jeg helt klart, at Lars Løkke Rasmussen er ude i en balanceakt. For det bliver et meget vidtgående udspil, siger Thomas Larsen.
/ritzau/