Det er sædvanligvis den politiske leder, der kommer med store strategiske udmeldinger.
Men det er for De Radikale sket flere gange, at en ordfører har sagt noget, hvorefter en partifælle har skærpet den strategiske udmelding. Ifølge politisk kommentator Hans Engell ligner det en rodebutik.
»De radikale meldinger fra forskellige ordførere ligner en rodebutik. Det er helt ved siden af skiven, når der kommer meldinger om Rwanda.«
»Det er en rodet butik, hvor den ene ordfører overhaler den anden. Normalt vil man have en fast procedure for alle meldinger, der vedrører det strategiske,« siger han.
Udlændingeordfører Kathrine Olldag (R) sagde i sidste uge, at partiet vil trække støtten til en regering, når den konkret flytter asylansøgere til Rwanda.
Kulturordfører Zenia Stampe (R) præciserede på Twitter, at partiet ikke kan være støtteparti for en regering, der fastholder at ville sende asylansøgere til Rwanda.
Siden har politisk ordfører Andres Steenberg (R) sagt, at der ikke var behov for at præcisere udmeldingerne. Han har dog sagt til flere medier, at det er det sidste, der gælder.
Ifølge Engell skaber det et forvirrende billede, og i sidste ende er det leder Sofie Carsten Nielsens ansvar.
»Ledelsesmæssigt sejler De Radikale afsted. Det er ikke tilfældige ordfører, der skal komme med meldinger om røde linjer. Det er partileden, der skal stå for det.«
»Det tyder på, at Sofie Carsten ikke har meget greb om folketingsgruppen,« siger Hans Engell.
De Radikale henviser til Sofie Carsten Nielsens tale på Folkemødet. Den politiske leder kommer ikke ind på, hvornår partiet vil vælte regeringen. Hun sagde i talen, at »det, vi siger nej til, er, at Danmark indgår en enegangsaftale«.
Da Sofie Carsten Nielsen tog over efter Morten Østergaard, fortsatte hun i sin første tale den konfrontatoriske stil. Men siden begravede hun de ultimative krav og truede i stedet med at blive ved bordet frem for at gå.
Alligevel truer partiet nu med at vælte regeringen, fordi den er »magtfuldkommen« og »egenrådig«, hvorfor der er brug for en ny start.
Truslen var ikke en opfindelse af den politiske ledelse med Sofie Carsten Nielsen i spidsen, skriver Børsen. Ifølge avisen havde den radikale ledelse, efter at Minkkommissionen torsdag 30. juni afleverede sin rapport, fået grønt lys i den radikale folketingsgruppe til at afvise en advokatundersøgelse.
Men efter et pressemøde med Mette Frederiksen, hvor statsministeren ifølge flere radikale profilers markeringer på de sociale medier ikke leverede nok anger og ydmyghed, var det opfattelsen, at der var brug for et stærkere svar fra De Radikale, skriver avisen.
Ifølge Børsen var det på et møde i gruppeledelsen, at det blev besluttet, at en næse til statsministeren skulle suppleres af truslen om mistillid i Folketingssalen – en beslutning, der blev truffet sent fredag forud for et hovedbestyrelsesmøde lørdag, og med en politisk leder på ferie i Frankrig.
Efter mødet i hovedbestyrelsen fremførte den politiske leder truslen på Facebook. Hun måtte siden uddybe på Twitter, at deadline for truslen var ved Folketingets åbning.
Hans Engell mener, det kan være svært at følge med.
»Når De Radikale kommer med en melding, der vækker opsigt, siger de, at der ikke er noget nyt. Men samtidig vil de gerne markedsføre det som nyt. At følge deres sving er blevet en særlig akademisk disciplin,« siger Engell.
Som eksempel ville partiet i 2017 præcisere, at antallet af asylansøgere i Danmark betyder noget. På spørgsmålet om det ikke var nyt, sagde Sofie Carsten Nielsen, at partiet altid havde sagt det. Bare ikke »højt nok«.
/ritzau/
