Kommentator: Her er de mest sikre ministre – og posten, der er mest tvivl om

Mette Frederiksen bliver Statsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Torsdag står Danmarks kommende statsminister, Mette Frederiksen, til at præsentere sin socialdemokratiske regering – og dermed også en lang række nye ministre.

Men hvilke socialdemokrater er stort set sikre på at blive ringet op af Mette Frederiksen i aften og blive tilbudt en ministerpost? Hvilken post er der mest tvivl om?

Det har B.T. bedt den politiske kommentator Jarl Cordua om at vurdere. Han mener, at der er flere ministerposter, som næsten giver sig selv.

»Jeg tror, Mette Frederiksen belønner loyalitet. Jeg tror, hun belønner dem, som har arbejdet for projektet. Hun kommer til at træffe en del sikre valg, så vi vil se en del ministre, som er helt oplagte,« mener Jarl Cordua.

Mette Frederiksen udpeger torsdag sine ministre og præsenterer en ny regering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Han understreger dog, at han ikke er 100 procent sikker på nogle af de kommende bud – og at han givetvis vil tage fejl i nogle tilfælde.

Mest sikker er naturligvis Mette Frederiksen som statsminister. Herefter kommer Jarl Cordua med syv bud på ministre, som han føler sig mere eller mindre sikker på:

Miljø- og klimaminister: »Det bliver Dan Jørgensen. Det er et område, han har beskæftiget sig utroligt meget med.«

Finansminister: »Nicolai Wammen. Det føler jeg mig ret sikker på. Jeg kan ikke se, hvem det ellers skulle være fra den gruppe, og han har siddet med til de her forhandlinger.«

Dan Jørgensen er en af de sikre ministre, mener Jarl Cordua. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Social- og børneminister: »Pernille Rosenkrantz-Theil.«

Minister for udlændinge og integration: »Matthias Tesfaye.«

Kulturminister: »Mogens Jensen. Det er der rigtig mange, der regner med i hvert fald.«

Justitsminister: »Trine Bramsen. Den vil jeg faktisk også kalde relativt sikker.«

Trine Bramsen har været retsordfører for Socialdemokratiet gennem flere år. Nu står hun til at blive Justitsminister, mener Jarl Cordua. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Transportminister: »Både Magnus Heunicke og Rasmus Prehn er ret oplagte her. Men det er lidt usikkert.«

Og så er der en vigtig post, som lige nu er ret usikker: posten som udenrigsminister.

Den lå egentlig til Nicolai Wammen, men så trak Henrik Sass Larsen sig med en sygemelding. Han var ellers stensikker som finansminister, men nu ser det ud til, at den tjans ender hos Nicolai Wammen i stedet.

Udenrigsminister: »Den er meget åben og meget usikker lige nu. Det kan godt stadigvæk blive Nicolai Wammen, for der har stået Wammen på den her meget længe. Men det er meget usikkert nu. Nick Hækkerup er et bud, men jeg synes, det er usikkert,« siger Jarl Cordua.