Kollerup: Grænsen for negative renter er nået ved 100.000 kroner

Erhvervsminister truer med indgreb over for banker, hvis de sætter beløbsgrænse længere ned end 100.000.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fastholder sin kritik af bankers negative renter. Grænsen er nået ved 100.000 kroner, siger han og åbner for politisk indgreb i yderste fald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil ikke på nuværende tidspunkt lave et lovindgreb over for banker, der opkræver negative renter af kunderne.

Men grænsen er nået nu, siger erhvervsministeren under et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg torsdag.

Her var Simon Kollerup indkaldt for at uddybe sin skarpe kritik af banker, der opkræver negative renter af kunderne. En kritik Kollerup fastholder på samrådet.

Erhvervsministeren peger på, at mange banker har indført en grænse på 100.000 kroner. Har man mere end 100.000 kroner stående i banken, skal man betale negative renter til banken. Det har ifølge Kollerup skabt usikkerhed hos mange danskere:

»Mange oplever det som uforståeligt og urimeligt, at bankerne opkræver negative renter.«

»Jeg mener, at grænsen for opkrævningen af negative renter er nået nu med de 100.000 kroner. Sætter man grænsen yderligere ned, vil betragteligt flere danskere blive ramt af de negative renter,« siger Simon Kollerup.

Ifølge bankerne sker opkrævningen, fordi Nationalbanken opkræver negative renter, så bankerne dermed får en omkostning. Men erhvervsministeren fremhæver, at bankerne ikke er tvunget til at placere pengene i Nationalbanken.

Ifølge Simon Kollerup har bankerne eksempelvis mulighed for at bruge danskernes indlån til at nedbringe lang og dyr gæld. Og dermed faktisk have gavn af pengene.

»Jeg mener, at bankerne skal tænke sig grundigt om, før de sætter grænserne ned herfra, hvor vi er nu. Det er selvfølgelig et budskab, jeg håber, at de vil lytte til,« siger Simon Kollerup.

Han fastslår samtidig, at hvis bankerne sænker beløbsgrænsen yderligere, så vil han »indkalde de partier, der finder interesse for det«.

Det er et varsel om, at bankerne risikerer et lovindgreb, hvis de fortsætter med at sætte beløbsgrænsen ned.

»Jeg har ikke set tilløb til, at banker er ved at sætte grænsen længere ned end 100.000 kroner. Derfor følger vi situationen for nuværende. Men hvis de vil sætte grænsen længere ned, må vi i fællesskab se, hvad der er det rigtige værktøj,« siger Simon Kollerup.

Regeringen kan måske finde et flertal sammen med Dansk Folkeparti for et indgreb. I Dansk Folkeparti er man bekymret for, at eksempelvis ældre borgere ikke kan have penge stående i banken, uden at det koster penge.

Det kan presse borgere ud i investeringer med risiko eller til at hæve store kontantbeløb, lyder kritikken.

Ifølge Simon Kollerup er det vigtigt, at bankerne stopper med at sænke beløbsgrænsen nu, fordi bankerne er helt centrale for et normalt liv i Danmark. Derfor er de også genstand for en anden politisk bevågenhed end andre virksomheder:

»Man kan godt bo i Danmark uden at købe letmælk. Men det er ganske enkelt vanskeligt at forestille sig en privatøkonomi hænge sammen, hvis ikke man har en indlånskonto.«

»Du vil ikke kunne modtage løn og børnepenge uden en indlånskonto. Og de fleste danskere bruger indlånskontoen til husleje, indkøb og daginstitutioner. Alle de transaktioner, som er nødvendige i hverdagen,« siger Simon Kollerup.

/ritzau/