En hurtig proces med de finske og svenske NATO-ansøgninger er afgørende og vil kunne skabe en situation med et i nyere historie unikt nordisk sikkerhedspolitisk sammenhold.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag eftermiddag efter et møde blandt de nordiske udenrigsministre i Bodø i Norge.

Mødet er blevet afviklet forud for et NATO-topmøde i Spanien, som begynder tirsdag.

»Når Sverige og Finland – som nu har søgt om NATO-medlemskab – kommer til at være en del af NATO, og nu hvor Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet, så har vi en unik situation i Norden for første gang i mere end 70 år, hvor vi kan være samlet sikkerhedspolitisk,« siger han.

»Hele østersøområdet – minus Rusland selvfølgelig – bliver jo så NATO-område.«

På mødet var det »altoverskyggende« emne ifølge Kofod Ruslands invasion.

Et tættere nordisk samarbejde var på dagsordenen, oplyser udenrigsministeren.

»Vi kommer til at arbejde tæt sammen om hjælp til Ukraine, sanktionerne mod Rusland, at konfrontere Rusland i internationale organisationer og sikkerhedssamarbejdet omkring Østersøen og Arktis,« siger han.

På NATO-topmødet ventes alliancen blandt andet at vedtage at øge sin hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater. Det varslede generalsekretær Jens Stoltenberg mandag.

Kofod ser forsvarsinvesteringer som et vigtigt signal til Rusland.

»Det er klart at for at kunne bevare freden og sikkerheden i Europa, så er det vigtigt, at vi investerer i forsvar og afskrækkelse. Og det er det, vi gør,« siger han.

Situationen med de finske og svenske ansøgninger kan dog kaste skygger over mødet. Tyrkiet har udtrykt modstand over ansøgningerne og langet ud efter især Sverige for en i tyrkiske øjne slap kurs over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).

Sverige og Finland har en historie med først neutralitet og siden alliancefrihed.

I senere år har begge lande gradvist nærmet sig NATO. Det er sket blandt andet som modsvar til den russiske ageren.

/ritzau/