Skal alle landets 1694 betondækningsgrave, som er beskyttelsesrum med offentlig adgang, sættes i stand og gøres klar til brug, vil det koste i størrelsesordenen to til tre milliarder kroner.

Det oplyser minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i et folketingssvar.

Det skriver fagmediet Licitationen.

Estimaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, lyder det i svaret, og vil kræve "yderligere konsolidering".

Hvis det kun er de 831 betondækningsgrave, der i forvejen opfylder en række basale krav og kan tages i brug ved akut behov, som skal renoveres, vurderes det at koste mellem 500 millioner kroner og én milliard kroner.

Af folketingssvaret fremgår det, at "størstedelen af betondækningsgravene" skal behandles for skimmelsvamp og skadedyr. Det skyldes, at de ikke har været i brug i mange år.

Det er kommet frem, efter at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i maj 2025 indledte et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum.

Foreløbig er eftersynet med betondækningsgrave færdigt, og nu er der et eftersyn af sikringsrum i gang, som skal afsluttes i 2027.

I Danmark skelnes der typisk mellem tre slags beskyttelsesrum.

De offentlige beskyttelsesrum er blandt andet dem, som styrelsen omtaler som betondækningsgrave.

De er beregnet til udefrakommende personer - for eksempel trafikanter eller beboere fra ejendomme uden beskyttelsesrum.

Langt de fleste pladser i beskyttelsesrum er i de såkaldte sikringsrum, som er sikrede rum i eksisterende bygninger som eksempelvis beboelsesejendomme.

Derudover er der supplerende beskyttelsesrum, der ikke lever op til kravene, men dog alligevel yder en vis beskyttelse.

I en opgørelse over landets beskyttelsesrum fra 2024 udgjorde betondækningsgravene 113.018 pladser ud af de i alt omkring 3,4 millioner pladser i danske beskyttelsesrum.

RITZAU