KL til alvorlig snak med Lars Løkke

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviterer KL til rundbordspædagogisk samtale. Kommunerne skal forklare markant brud på aftale om næste års økonomi.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen vil have kommunerne til at forklare deres budgetoverskridelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Kommunerne skal ikke regne med tilgivelse, hvis de i fremtiden bryder de økonomiske aftaler med regeringen.

Men kommunerne får i første omgang selv chancen for at forklare dette års aftalebrud. Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret KL til møde den 14. december i Finansministeriet.

- Det bliver et møde efter bedste rundkredspædagogik - hvordan synes I selv det går? Det er historisk, når de kommunale budgetter ikke levet op til aftalen i 2008. Det fremkalder en alvorlig drøftelse, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

/ritzau/