KL: Placer flygtningene der, hvor de kan få job

Når flygtninge skal bosættes i kommunerne, skal det være et tungtvejende kriterium, at deres uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring kan matches med de lokale jobmuligheder, foreslår KL.

Flygtninge finder plads i et telt i en flygtningelejr i Næstved. Der skabes et bedre match mellem flygtninges uddannelse og erhvervserfaring og jobmulighederne i de enkelte kommuner, mener KLs nyslåede næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

En syrisk kvinde med en uddannelse som tandlæge skal fremover bosættes i en kommune, der har mangel på tandlæger, så snart hun har fået sin opholdstilladelse. Og det fremtidige hjem for en irakisk mand med erfaring som murer skal være i en kommune, hvor der er murervirksomheder med ledige stillinger.

Sådan lyder et af en række forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) forud for de snarligt forestående trepartsforhandlinger, hvor integration bliver et altoverskyggende tema.

Flere flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet, lyder mantraet for forhandlingerne, og det bør blandt andet ske ved, at der skabes et bedre match mellem flygtninges uddannelse og erhvervserfaring og jobmulighederne i de enkelte kommuner, mener KLs nyslåede næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»I dag er det dybest set fuldstændig tilfældigt, hvordan flygtningene bliver placeret. Forudsætningen for god integration er, at man bliver en del af arbejdsmarkedet, og derfor foreslår vi, at man i højere grad matcher de flygtninge, der kommer, med det arbejdsmarked, der er i de enkelte kommuner,« siger han.

Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, hvilken kommune en nyankommen flygtning skal bo i. Boligplaceringen sker med udgangspunkt i kvoterne for de enkelte kommuner, forholdene i lokalsamfundet samt ud fra en samlet vurdering af en række lovfastsatte kriterier for den enkelte flygtnings personlige forhold. Blandt andet sproglig og kulturel baggrund, familiemæssig tilknytning og uddannelse spiller ind.

Spildtid på asylcentrene

Sidste år gennemgik Rigsrevisionen 66 boligplaceringer af flygtninge, og det viste sig, at der kun i ét tilfælde var taget højde for at matche kommunens ønske om en bestemt uddannelsesbaggrund med flygtningens kompetencer, og det bør der ændres på fremover, hvis integrationen skal lykkes, påpeger Jacob Bundsgaard.

Udlændingestyrelsen tager også højde for ønsker fra de enkelte kommuner. Skal I ikke bare blive bedre til at efterspørge relevante flygtninge?

»Jo. Det er mit indtryk, at kommunerne ikke er gode nok til at byde ind med ønsker, men der er brug for, at fordelingen bliver set i en mere overordnet sammenhæng. Og så skal de enkelte virksomheder forpligte sig på at skabe job til flygtningene,« siger Jacob Bundsgaard.

For at fordelingen bliver så effektiv som muligt, foreslår KL, at afklaringen af flygtningenes kompetencer fremover skal ske langt tidligere. I dag sker det først, når en kommune overtager integrationsansvaret, efter at en flygtning har fået tildelt asyl.

»Det giver en unødigt masse spildtid, for dermed sidder flygtningene jo ude på asylcentrene i månedsvis, inden det bliver fastlagt, hvad de har af uddannelse og erhvervserfaring. Derfor er det afgørende for os, at kompetenceafklaringen sker med det samme – også inden vi ved, om den pågældende flygtning får asyl, for det får langt størstedelen jo,« siger Jacob Bundsgaard.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle asylsager var i 2015 på knap fem måneder, oplyser Udlændingestyrelsen, og efter opholdstilladen er givet, går der en-to måneder, før flygtningene er blevet bosat i en kommune.

DF: Ingen skal integreres

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sin nytårstale, at vi skal blive »markant bedre til at få flygtninge med i arbejdsfællesskabet«, og ifølge Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, er ideen om at placere flygtningene der, hvor de kan finde beskæftigelse, allerede på bordet.

»Vi skal være langt bedre til hurtigt at få matchet folks kompetencer med ledige stillinger på arbejdsmarkedet. Og jeg tror faktisk, vi kan gøre en mærkbar forskel,« siger han.

Størstedelen af de flygtninge, der kommer til Danmark, har kun en kort eller ingen uddannelse, men det bekymrer ikke Marcus Knuth, når man kigger på efterspørgslen på det danske arbejdsmarked.

Hos Dansk Folkeparti er holdningen, at alle flygtninge kun skal være i Danmark midlertidigt, og derfor giver KLs forslag ifølge udlændingeordfører Martin Henriksen ingen mening.

»Jeg kan da godt forstå, at der er nogen, der lader sig forføre af tankegangen om at placere en syrisk tandlæge i Thisted, hvis Thisted mangler en tandlæge, for det lyder da umiddelbart meget nemt og tilforladeligt,« siger han og fortsætter:

»Men vores udgangspunkt er det samme: De skal ikke integreres. Der kommer for mange, og vi er alt for forskellige til, at det kan lade sig gøre.«

LO og DA bakker op

Spørger man arbejdsmarkedets parter, er der til gengæld bred opbakning til KLs forslag. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har endda selv foreslået, at flygtninge bosættes der, hvor de har en chance for at få et arbejde.

»Myndighederne lægger for meget vægt på alt muligt andet under boligplaceringen. Men muligheden for job bør være det bærende princip, og det er vi nødt til at sætte højest,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

På lønmodtagersiden erklærer LO-formand Lizette Risgaard sig »meget enig« i ideen om at matche flygtninge og kommuner ud fra jobmulighederne.

»Det er jo en forudsætning for god integration og brugbare danskkundskaber, at man hurtigst muligt kommer ud og bliver en del af det danske arbejdsmarked. Det ville være rigtig godt, hvis man kan hjælpe det på vej ved at afklare kompetencerne allerede i asylcentrene,« siger hun.

Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl kalder forslaget om fordelingen »stærk sund fornuft«. Han mener, at muligheden for job bør veje »langt tungere« i boligplaceringen end de andre kriterier som eksempelvis sproglig baggrund og familiemæssig tilknytning.

»Det er desuden en helt klar forudsætning for, at fordelingen bliver en succes, at kompetencerne afklares langt, langt tidligere og allerede på asylcentrene,« siger Anders Ladekarl.